Linux tips til begyndere

Nogle konventioner:
^ er [Ctrl] på en PC-maskine, f.eks. ^H = [Ctrl] + h (det betyder iøvrigt 'slet' i Bash).
Skrivemaskineskrift er det der står på skærmen og navne på filer.
Fed skrift er kommandoer.

Kommandolinien (bash-shell)

1. Tabulatortasten [TAB] finder det rigtige ord (filename completion).

Ex: Vi skal installere en fil: XFree86-S3V-3_3_2-13_i386.rpm
Istedetfor at skrive hele smøren skriver vi:

$ rpm -Uvh X[TAB][TAB] XFree86-3.3.2.3-18.i386.rpm XFree86-S3V-3_3_2-13_i386.rpm $ rpm -Uvh XFree86-

Der er åbenbart 2 filer der begynder med det samme bogstav i dette katalog. Hvis vi skal installere begge, skriver vi bare *[RETURN]. Hvis det kun er den ene skriver vi S[TAB][RETURN], så finder skallen automatisk den eneste mulighed der er tilbage. Det samme trick kan bruges med progammer, her søger den blot i stien (path) istedetfor det aktuelle katalog. Eks:

[bruger@localhost bruger]$ vi[TAB][TAB]
vi        view      virmf     viromega
viamail   viewres   virmpost  virtex

2. Liste over ofte brugte kommandoer:

indhold af katalog(dir) : ls (-a : alle) (-l : detaljer)
kopier                  : cp [fil1] [fil2] [destination]
slet                    : rm
flyt/omdøb              : mv [fil] [dest]
rediger tekstfil        : pico (^h = [Ctrl] + h)
print/udskriv           : lpr
printerkø    		: lpq
læs fil                 : cat
en side af gangen       : less
hjælp                   : info [kommando]
pakud                   : tar xfzv (-C [destdir])
pak                     : tar cfzv [dest] [fil1] [fil2]
procesliste             : top (eller ps for færre detaljer)
dræb proces             : kill [PID]
plads på harddisk	: df
start X window system   : startx

SPECIELLE:
Fuldfør ord             : [Tab]
historie                : [Pilop] / [Pilned]
en side op              : [Shift][PageUp]
forlad program          : q
afbryd program          : ^C
logud                   : ^D (eller exit)

3. Genkald tidligere brugte kommandoer

Genkald gamle kommandoer ved at bruge op/ned piletasterne. Ligesom [F3] i DOS, bare med en længere historie. Kommandoen history viser dem alle.

4. Shell-variabler

Variabler er ligesom tomme kasser i hukommelsen, som fyldes op af brugeren eller systemets opsætningsfiler. De har ingen fast værdi, før de bliver tildelt en. Nogle variabler i skallen er:

$PATH - sti, når du kalder et program søger Linux efter det i disse kataloger
$PWD - Present Working Directory, aktuelle katalog
$OLDPWD - Old Present Working Directory, forrige katalog
$HOME - dit hjemmekatalog
$LANG - Language, sprog (da/sv)

Når en variabel er blevet erklæret, kan du se indholdet med echo:

$ echo $OLDPWD /usr/X11R6/lib/X11/app-defaults

Vi kan behandle variablen næsten som et filnavn:

$ cd $OLDPWD $ echo $PWD /usr/X11R6/lib/X11/app-defaults

Variabler erklæres således i bash:
VAR=værdi export $VAR

Se alle dine variabler (bl.a.) med kommandoen set|less

5. Se en skærmfuld af gangen

I DOS skriver man DIR/P for at se indeholdet af et katalog en skærmfuld af gangen. I Linux bruger man den mere besværlige |less attribut. Heldigvis har Unix/Linux-folket fundet en måde at overgå DOS på. Brug [SHIFT][PGUP]/[PGDN] for at se de forrige skærmbilleder.Hvis der er helt enormt mange filer må du stadig ty til ls |less.

less er i virkeligheden et program, der bruges til at vise tekst en skærmfuld af gangen, så den også bruges i andre situationer f.ex.

tar --help|less
less langtekst.txt

| er en 'pipe', dvs. det betyder "tag outputtet af ls og led det igennem less".

6. Indstil prompten

Når du lige har indstalleret Redhat vil din kommandoprompt sikkert se sådan ud:

[bruger@localhost bin]$

Promptens udseende fastlægges af en variabel kaldet PS1 og du kan se dens værdi i /etc/profile eller /etc/bashrc (Redhat) eller med echo $PS1:

PS1="[\u@\h \W]\\$ "

Koderne er forklaret i man bash. Jeg foretrækker at skrive den nye værdi på sidste linje i ~/.bashrc, så det ikke påvirker alle brugere:

PS1="\[\033[34m\][\u@\w]\\$\[\033[39m\] "

Dette fjerner den som regel værdiløse localhost (for den der ikke sidder på et netværk) og udskriver hele stien istedetfor bare den sidste mappe:

[bruger@/usr/X11R6/bin]$

Koderne \[\033[34m\]...\[\033[39m\] farver prompten blå. Det er en god ide (synes jeg) at have forskellig farver til almindelige brugere og root, så man altid ved hvem man er. Koden [34m er blå, [39m går tilbage til normal visning og \003 er en såkaldt 'escape sequence', det betyder: nu kommer der en kode. Se mulige farver i filen /etc/DIR_COLORS. Dette farver root-prompten rød: PS1="\[\033[31m\][\u@\w]\\$\[\033[39m\] "

Xwindow:

Äccéntêr

På Windows (og gammeldags skrivemaskiner) er man vant til at lave accenter ved at trykke på f.eks. '¨' + 'u' for at lave 'ü' (u+umlaut). Det kaldes 'døde accenter' fordi der ikke sker noget første gang man trykker på dem. Linux understøtter døde accenter hvis du har valgt dk-latin1 som keymap under installationen, men XFree86 gør det ikke. Det skyldes måske at programmører ofte bruger tegnene ^ og ~, og amerikanerne har vænnet sig til at bruge ` (accent grave) og ' (apostrof) som `enkelt anførselstegn'. Problemet er at det ser dumt ud på en windowspc, og europæerne har brug for tegnene til deres oprindelige formål.

Som alternativ til døde accenter tilbyder Xwindow en 'Compose' tast. For at få u+umlaut frem på skærmen skal du trykke [Shift][AltGr] + ¨ + u . Det er en fin løsning for en Linux programmør der sjældent bruger de tegn, men måske ikke så smart for en sekretær eller din mor.

En mere permanent løsning er at ændre følgende i filen /usr/X11R6/lib/X11/xkb/symbols/dk:

    key <AE12> {	[           acute,	     grave	],	
			[	      bar,     dead_ogonek	]	};
    key <AD12> {	[       diaeresis,     asciicircum     	],	
			[      asciitilde,     dead_macron     	]      	};

skal ændres til:

    key <AE12> {	[      dead_acute,	dead_grave	],	
			[	      bar,     dead_ogonek	]	};
    key <AD12> {	[  dead_diaeresis, dead_circumflex     	],	
			[      dead_tilde,     dead_macron     	]      	};

Efter du har genstartet X virker accenter på samme måde som i windows, i hvertfald i xterm, KDE, Gnome og Emacs. Nogle programmer er desværre så mangelfuldt/dårligt konstrueret at dead_keys ikke virker bla. rxvt og NEdit. Hvis du er afhængigt af et sådant program, så skriv til udvikleren eller ret det selv, det er vist bare én enkelt linje der skal tilføjes i koden.
http://wauug.erols.com/~balsa/linux/deadkeys/index.htm
http://metalab.unc.edu/LDP/HOWTO/Danish-HOWTO-2.html#deadkeys

Fonte

I de nyeste versioner af Redhat er de gået over til at bruge en særlig fontserver til at levere skrifttyper til XFree86. Denne fontserver understøtter trutype fonte som er almindelige under Windows og Mac.

Installation af bdf/pcf fonte under Redhat 6:

1. Placer fontene (de må gerne have endelsen *.gz) i en hvilkensomhelst mappe og kør mkfontdir i den pågældende mappe for at lave en fonts.dir fil. 2. Udfør xset +fp [sti/mappe] for at fortælle X om fontene eller indsæt permanent linien /sti/mappe i /etc/X11/fs/config.

Installation af truetype fonte under Redhat 6:

1. Placer truetypefontene (*.ttf/*.TTF) i en hvilkensomhelst mappe og kør ttmkfdir -o fonts.dir. 2. Gør ligesom i ovenstående tilfælde. Har du en windowspartition kan du blot lave en symlinke til windows/fonts, f.eks.: ln -s /mnt/win/windows/fonts/ /usr/share/fonts/truetype

Xfontserveren xfsft
Linux TrueType HOWTO

Klippe-klistre (cut and paste)

På kommandolinien (konsollen) er venstre musetast 'copy' og højre musetast er 'paste'. I Xwindow bruges den midterste musetast som paste. Har du en 2-knaps mus skal du udkommentere linien Emulate3Buttons i /etc/X11/XF86Config, et tryk på højre og venstre knap samtidig gør det så ud for midterklik. Det kræver lidt tilvænning og fingerfærdig, men det er hurtigere end i Windows.

Ikke alle programmer samrbejder lige godt mht. cut and paste, i så fald kan man evt. bruge xclipboard som mellemled.

Athena Widget Set (suk...)

Ovenstående er Xwindow's standard widget sæt (dvs. den tegner de forskellige objekter på skærmen, scrollbars, knapper osv.), desværre ligner det noget fra en gammel Macintosh der skulle have været smidt på lossepladsen.

I lang tid troede jeg ikke at man kunne gribe scrollbaren med musen og køre den op og ned ligesom i Windows, men det viser sig at det kan man, man skal bare bruge den miderste museknap (i mit tilfælde skal jeg trykke på højre og venstre knap på een gang samtidig). Når man har lært det, er det såmænd ikke så slemt alligevel. Venstre museknap scroller nedad, højre opad, men kun halvt så hurtigt. Igen, den midterste knap placerer scrollbar lige der hvor musen er.

Der er gjort forskellige ting for at gøre det pænere, bl.a. Xaw3d der giver vinduesdekorationerne et mindre fladt udseende, NeXtaw, der giver et Next-agtigt udseende (og gør programmerne meget langsommere, Ifølge Min Hellige Overbevisning) og Xaw95 der faktisk ikke er så slemt som det lyder :-). Ingen af dem er helt fejlfri, så husk at lave backup af de gamle libs.

Xaw3d 1.5 er vist det mest stabile og bagudkompatile af dem. Før du kompilerer, er du nødt til at rette i filen ?/xc/lib/Xaw3d/Imakefile --linje 38-44:

XCOMM DEFINES = XawI18nDefines

       LINTLIBS = $(LINTXLIB) $(LINTXTOOL)

EXTRA_DEFINES = -DARROW_SCROLLBAR -DUSEGRAY

EXTRA_INCLUDES = -I.

Kør derefter xmkmf for at lave en Makefile. Dernæst:

`make includes; make depend; make; make install cp /usr/X11/lib/libXaw3d.so.6.1 /usr/X11/lib/libXaw.so.6.1 (forudsat det er Redhat).

Tilføj i ~/.Xdefaults:

*background: Gray

Så skulle alle dine X-apps gerne have fået et pænere udseende og en scrollbar der virker ligesom i Windåsen.

Remapping af taster:

Vha. programmet xmodmap kan man associere bogstaver med med taster, f.eks. har de fleste moderne tastaturer indtil flere Windows-specifikke taster, som ikke er umiddelbart anvendelige under Linux. Her er et eksempel på hvordan du kan ændre det.

Lav en fil og kald den .Xmodmap :

keycode 0x3B = comma semicolon braceleft
keycode 0x3C = period colon braceright
keycode 0x3D = minus underscore question
keycode 115 = greater
keycode 116 = slash
keycode 117 = ampersand

Udfør 'xmodmap .Xmodmap' og resultatet er:

[AltGr]+[,]		= {
[AltGr]+[.]		= }
[AltGr]+[-]		= ?
Højre winstart		= >
Venstre winstart	= /
winmenu (Højreklik)	= &

Læs /usr/lib/kbd/keymaps/i386/qwerty/dk-latin1.map.gz for at se de tilladte værdier (brug zless eller mc). Brug xev for at se hvilken keycode et tryk på en bestemt tast fremkalder. Du skal sikre dig at X kalder xmodmap $HOME/.Xmodmap hvergang den starter op, check /etc/X11/xinit/xinitrc, ellers skal du tilføje linien i din .xinitrc eller .Xclients før linien, der starter din windowmanager (den skal altid ligge til sidst).

Vigtige konfigurationsfiler

Filer der begynder med ' . ' eller mellemrum er skjulte filer. De kan ses med ls -a. De gør det muligt for hver bruger at skræddersy sin personlige desktop, og ligger i roden af dit hjemme-katalog ($HOME/ eller ~/).

.xinitrc eller .Xclients

Fortæller Xserveren hvilken windowmanager og programmer, der skal startes op, når X starter. Kan også bruges til automatisk at starte diverse programmer når X starter. Eksempel:

# Window Maker default X session startup script

PATH="$PATH:/usr/local/bin"

# If you login from xdm, uncomment this to make error messages appear
# in the console window.
#
# tail -f /home/birger/.xsession-errors > /dev/console

exec wmaker
#exec icewm
#startkde
#exec afterstep

Læg mærke til de linjer der starter med '#'. De bliver ignoreret af programmet, så her kan jeg skrive små kommentarer, eller hvis jeg bruge en anden window manager, kan jeg bare bytte om på # f.eks.:

#exec wmaker exec icewm

.Xclients skal være udførbart som et program (-rwx------). Det klares med chmod +x .Xclients

.Xdefaults

Dette er X's såkaldte ressource-fil. Her kan du definere hvordan en række programmer skal se ud under X, uden at du behøver at ændre indstillingerne i /usr/X11R6/lib/X11/app-defaults. Syntaksen er simpel nok, som regel er det 'program*funktion: værdi'. ' * ' er jokertegn ligesom på kommandolinien.

Læs programmernes man-sider og filerne i /usr/X11R6/lib/X11/app-defaults for at se hvilket ting der er mulige at ændre og hvordan. Eksempler:

emacs*Background:	DarkSlateGray
emacs*Foreground:	Wheat
emacs*pointerColor:	Orchid
emacs*cursorColor:	Orchid
emacs*bitmapIcon:	on
emacs*font:		8x13
!emacs.geometry:	80x40

Disse linjer styrer Emacs' udseende, hvis du bliver træt af at se Emacs i et lille frimærke-vindue, kan du ændre geometry-linien eller angive en anden skrifttype (se gyldige værdier i /usr/X11R6/lib/X11/fonts/misc/fonts.alias). Du kan også ændre farverne, gyldige værdier ses i /usr/lib/X11/rgb.txt. Vælg nogen du kan holde ud at se på i timevis.

Vim*useSchemes:		all
Vim*sgiMode:		true
Vim*useEnhancedFSB:	true
Vim.foreground:		Black
Vim.background:		Wheat
Vim*menuBar*font:	7x13
Vim*font:		9x15

Disse konfigurerer Vim's udseende, hvis du bruger det grafiske interface gvim. 'Boolske' (boolean) værdier er enten 'True' eller 'False'.

Dette bliver defaults for alle xtermer (og rxvt'er):

XTerm*saveLines:	1500
XTerm*font:		8x13	# En god font til 800x600
XTerm*foreground:	burlywood2	# Fontfarve
XTerm*background:	black	# Sort baggrund
XTerm*colorBD:		blue	# Farve til fremhævet tekst (f.eks. i man)
XTerm*colorUL:		red	# Farve til understreget tekst

rxvt er en forbedret version of xterm, der bruger mindre hukommelse.

.emacs

Emacs-konfigurationsfil. Det fører for vidt at gå i detaljer, men her er et eksempel på en minimumskonfig:

(global-font-lock-mode t)
(setq font-lock-maximum-decoration t)

(keyboard-translate ?\C-h ?\C-?)
(keyboard-translate ?\C-? ?\C-h)

(global-unset-key [backspace] )
(global-set-key [backspace] 'delete-backward-char)
(global-unset-key [delete] )
(global-set-key [delete] 'delete-char)

Dette muliggør danske specialtegn og syntaksfarvning af tekst. Det gør også at [Delete] og [Backspace] virker som averteret. Det er ikke længere nødvendigt at angive (standard-display-european 1) efter at MULE (MUltiLingual Emacs) er blevet en fast del af Emacs, faktisk kan det nogen gange interferere med MULE.

.bashrc

Kommando-shell'ens konfigurationsfil (een af dem).
Eksempel:

# .bashrc
# farver i bash
eval `dircolors /etc/DIR_COLORS`

# User specific aliases and functions
alias ls='ls -F --color=auto'
alias x='startx -dpi 100'	# start X i 100 dpi opløsning

# Source global definitions
if [ -f /etc/bashrc ]; then
	. /etc/bashrc
fi

Accenterne i `dircolors..` linien skal være ` (accent grave) af eller anden grund. Bruger man apostrof virker det ikke.

Med kommandoen 'alias' kan du binde tegn til kommandoer f.ex.:

alias e='emacs mit_store_vaerk.txt'
alias rm='rm -i'	# spørg om en fil skal slettes (y/n)
alias rr='rm -r'	# slet katalog (med underkataloger)
alias la='ls -a'	# vis også skjulte filer
alias ll='ls -l'	# vis detaljer (ligesom vdir)
alias lt='ls -tr'	# sorter filer efter dato (de nyeste tilsidst)
alias lss='ls -S'	# sorter efter størrelse (største først)
alias lx='ls -X'	# sorter alfabetisk efter endelse
alias bak='cd $OLDPWD'	# tilbage til forrige katalog
alias pakud='tar xfvz'	# udpak en *tar.gz fil
alias pak='tar cfzv'	# lav en komprimeret fil
alias dot='ls -d .[a-zA-Z0-9_]*'	# vis kun skjulte filer
alias loacte=locate	# en typisk slåfejl hos mig

Hvis du savner DOS(!?) kan du genskabe de vante kommandoer:

alias dir='ls -lba --color=yes|more'
alias edit='echo "Vil du ikke hellere bruge vi? ;-)" && pico'
alias print='lpr'
alias mem='free'
alias del='rm -i'
alias copy='cp -ai'
alias ren='mv -i'
alias cls='clear'
alias path='echo $PATH'
alias type='less -e'
alias help='man'
alias deltree='rm -r'
alias cd..='echo "cd .. er det rigtige, men ok.." && cd ..'
alias d:='mount /mnt/cdrom && cd /mnt/cdrom'

Man kan også sætte lave små programmer i .bashrc, f.eks. en lille regnemaskine:

function calc () {
    awk "BEGIN { print $* ; }"
}


$ calc 4*6
24

Pas på du ikke tager et ord/bogstav, som allerede er optaget.Det kan du checke ved whereis [ord] (whereis checker om der findes en fil ved det navn i din søgesti).

Tip: Når du har ændret i bash's konfigurationsfiler, skal du logge ud og logge ind igen, før ændringerne virker (bare start en ny xterm).

'ls -F --color=auto' viser filerne med forskellig farve og et indikatortegn efter type. Hvilke farver er angivet i /etc/DIR_COLORS.

Filsystemet

Symbolske links.

Hvis du har en Windows og en Linux installation side om side på din harddisk, har du sikkert også nogle filer som du gerne vil arbejde på under begge systemer, f.eks C:\Homepage\*.* og C:\Mine dokumenter\speciale.doc.
Stil dig i dit home-katalog (cd ~) og opret sym-links til dine windowsfiler:

$ ln -s /mnt/win/Homepage/ homepage
$ ln -s "/mnt/win/Mine dokumenter/speciale.doc" speciale.doc
$ ln -s /mnt/win/Programmer/Netscape/Users/bruger/Mail/Inbox ~/Mail/Win-Inbox

Bemærk citationstegnene: Linux accepterer ikke uden videre mellemrumstegn i filnavne.
Nu opfører speciale.doc og homepage/ sig næsten som om de var filer på din Linux-partition og du kan læse din epost som du har modtaget mens du kørte Windows (dette trick virker med XFMail, jeg har ikke testet det med andre epostklienter), selvom de stadig ligger på hda1. Du kan læse dem og ændre dem, du kan bare ikke altid slette/omdøbe dem, med mindre du er root eller har sat fstab op som i næste afsnit.
Den der mounter windows partitionen er ejer af alle filerne. Hvis du mounter windows som root, kan du altså ikke skrive til den som alm. bruger, derfor skal du ikke anvende 'defaults' eller 'auto' i /etc/fstab, du bør istedet ændre følgende i fstab:

/dev/hda1 /mnt/win   vfat      auto,user,rw,uid=65534,gid=6,umask=000    0   1

Nu skulle "rw" være muligt for alle. I øvrigt er uid=65534 "nobody" og gid=6 er "disk" i dette eksempel og en ls -ld giver bla. :

...
drwxrwxrwx   5 nobody   disk         4096 jun  8  1998 /mnt/win/recycled
drwxrwxrwx   6 nobody   disk         8192 maj  8 11:06 /mnt/win/tmp
drwxrwxrwx  39 nobody   disk        16384 jun  7  1998 /mnt/win/windows

Vigtigt: Check f.eks. linuxconf for at så om dit system er sat anderledes op, typisk om der bruges en anden uid/gid.
Vil man kun have dem i gruppe "disk" til at kunne skrive, så kan man ændre umask til 006 i fstab :

...
drwxrwx--x  39 nobody   disk        16384 jun  7  1998 /mnt/win/windows
...

Og "brugerne" tilføjes i /etc/group , f.eks. :

....
disk:*:6:bruger,fido,jan
....

Vil man begrænse mount af partitioner til kun de brugere i gruppen "disk" så sættes i /dev/hda1 :

brw-rw----   1 root     disk       8,   4 nov  9  1998 /dev/hda1

chmod og filrettigheder:

Lad os se på nogle filer og deres ejerskabsforhold:

$ ls -laF drwxrwxr-x bruger bruger . drwxrwxr-x bruger bruger .. drwxrwxr-x bruger bruger katalog/ -rw-rw-rw- root root testscript

Det vi skal se på er bogstaverne til venstre (jeg har ikke taget alle detaljer med):

d = directory, r = read, w = write, x = execute

katalog/fil	bruger	 gruppe	  alle
d		rwx	 rwx	  rwx

Lad os sige at vi har lavet scriptet 'testscript' som root og nu skal vi gøre det executerbart:
$ chmod +x testscript

Resultatet bliver:

$ ls -l testscript -rwxrwxrwx root root testscript

Som du kan se kan alle brugere på maskinen både læse, udføre og ændre dit script og det er måske ikke så heldigt, så vi vil hellere have den til at se sådan her ud:
-rwxr-xr-x
så kun ejeren kan ændre i det (klogt af sikkerhedsgrunde):

$ chmod +xr,go-w,u+w testscript

"ugo" svarer til user/group/other og xrw er rettigheder. Normalt er det blot +x og f.eks. go-w man skal anvende på filer:

$ chmod +x testscript $ chmod go-w testscript eller
$ chmod +x,go-w testscript

Nogle gange vil du se at folk bruger tal istedetfor bogstaver, f.eks. chmod 755 istedetfor chmod +xr,go-w,u+w. Det fordi de bruger oktale værdier: r = 4, w = 2, x = 1. Hvis vi havde brugt almindelige tal (1,2,3) istedetfor oktale kunne chmod 333 have betydet 2 ting, enten -r--r--r-- eller --wx-wx-wx, så der er en mening med galskaben. De symbolske værdier er lettere at huske for dem der ikke er så hårde til matematik.

Vi ændrer også lige ejerskab til bruger:
$ chown bruger.bruger testscript $ ls -l testscript -rwxr-xr-x bruger bruger testscript

Hvis medlemmerne i vores arbejdsgruppe skal have lov til at rette i scriptet, gør vi således: $ chmod 775 testscript $ chown bruger.posen testscript $ ls -lF testscript -rwxr-xr-x bruger posen testscript*

Om kataloger (directories/biblioteker/filmapper):

$ ls -lF katalog/ drwxrwxr-x bruger bruger katalog/

x er såkaldt 'searchbit': Et katalog kan naturligvis ikke køres som et program, så istedet bruges x til at bestemme, hvem der har adgang til kigge i kataloget, f.eks.: $ chmod 700 chefens_kone.pics/ $ ls -lF chefens_kone.pics/ drwx------ bruger bruger chefens_kone.pics/

" . " og " .. " er blå fordi de også er kataloger. " .. " er det foregående(parent) katalog, " . " er det nuværende. Hvis du skal køre et program der ikke ligger i din PATH (echo $PATH) skal du kalde det således: ./testscript
Det virker besværligt, men det er vigtigt af sikkerhedsgrunde. En hacker kunne f.eks. lægge et virusprogram ved navn ls i et brugerkatalog og narre dig til at aktivere programmet, når du vil checke indholdet af det katalog og derved uforvarende inficere din computer med en virus eller trojansk hest.
Hvis du ikke har forbindelse til internettet, du er den enste bruger på din Linuxbox og er ligeglad med sikkerhed kan du tilføje følgende til din .bash_profile:

PATH=$PATH:.
export PATH

Nu er det aktuelle katalog altid med i din kommandosti. Gør aldrig dette for root! Grunden til at der ikke er så mange virusser til UNIX er at den almindelige bruger ikke kan gøre særlig meget skade, men som root kan man let komme ud for at ødelægge sit system pga. skødesløshed.