[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.4



SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.4

Små ændringer siden sidst + noget spell check.

Der mangler stadigt noget i patentportefølge og patent
forsikrings sektionerne, som jeg håber ErikJ kan hjælpe
med (noget konkret fra de økonomiske eksperter?), resten
er så godt som færdigt.


SSLUG/swpat.dk's høringssvar kan læses på http://www.softwarepatenter.dk/eneret.html

Jeg foreslår det samtidigt sendes som et åbent brev til
journalister, fordi vi samtidigt kan få DKPTOs forsikrings-
konceptet kritiseret offentligt, fordi det er en gang
økonomisk makværk, som ministeren syntes skal
introduceres i hele EU for at løse alle de små virksomheders
problemer med patenter.



Til Økonomi- og Ervhvervsministeriet

I anledning af at ministeriet er ved at færdiggøre rapporten
om "Eneretten i den ny økonomi" skal vi hermed fremkomme med
følgende synspunkter og vore begrundelser herfor. Vi forventer at
vore synspunkter klart vil fremgå af den endelige rapport.

Generelle:
* Opgør med patentdogmatik
* Opgør med generalisering på patentområdet
* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter
* Forholdet mellem innovation commons og eneret
* Udviklingen af Open Source software skades af patenter

Specifikke:
* Objektiv definition af "teknisk" begrebet
* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet
* Problemet med patentinflation
* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
justering af uretmæssig praksis
* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og Fællesskabspatentet



<noget om ophavsret??>


Vores motivation er at opmærksomhed på disse emner er af essentiel
betydning for "Eneretten i den nye økonomi", herunder på statens
fremtidige IT-politik og udbredelsen af Open Source software.
Nedenunder redegør vi for hvorfor hver af disse punkter er vigtig.

Vores fokus er softwarepatenter, idet software ikke blot er et
rent vidensprodukt, men også fordi software er den mursten som
videns- og informationssamfundet bygges med. Software er også det
eneste område hvor Open Source fænomenet er kendt.

Vi foreslår at rapporten fra "Eneretten i den nye økonomi" projektet
indeholder et review af moderne dynamisk patentteori for videnssamfundet,
og diskutere patenter på kumulativ innovation og komplekse produkter.


Vi har samlet en lang række artikler omkring emnet på
http://www.softwarepatenter.dk/economics_articles.html, hvor det
også er muligt at hente artiklen direkte over Internettet. I vores
motivation giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske
artikler i reference sektionen i bunden af dette brev kan web-lænker
findes til relevante artikler og undersøgelser.



* Opgør med patendogmatik.

Ved patentdogmatik forstår vi at man søger at begrunde patenter i
videnssamfundet med den måde patenter fungerede i det industrielle
samfund.

Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept
at patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at
forhindre konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet
er karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden
skabes ved at forbedre og kombinere eksisterende viden.

Nyere økonomiske litteratur diskutere disse aspekter af innovation,
den centrale artikel er Bessen og Maskins "Sequential Innovation,
Patents and Imitation". Artiklens dynamiske patentteori forklarer
hvorfor patenter inden for dette moderne paradigme virker hæmmende
for innovation. Den væsentligste årsag er den dynamiske synergi
effekt, der opstår igennem den gensidige forbedring af konkurrerende
virksomheders innovationer, en effekt der på lang sigt er til fordel
for alle virksomheder, men som forhindres af patenter.

Artiklens konklusion kan forklares igennem Newtons udsagn: "Hvis jeg
har set længer, så er det fordi jeg har stået på skuldrene af giganter".
Skulle Newton betale for at forbedre patenteret viden, så skulle han
istedet bære vægten af giganterne! Artiklens konklusion at patenter
hæmmer kumulativ innovation bør ikke være en overraskelse. Årsagen til
at den statiske model bryder sammen er at den ikke tager hensyn til
den tidsudvikling, som er nødvendigt for at beskrive en kumulativ
innovationsproces.

Problemet med patenter er at de ikke kun forhindrer konkurrence
fra immitation, men at de også forhindrer kumulative forbedringer.
Imitation ("idetyve" i ministerens sprogbrug) udgør kun et problem, hvis
et imitationsprodukt er konkurrencedygtigt. For software er den vigtigste
konkurrenceparameter den er først til at markedsføre. Imitations
softwareprodukter vil altid være forsinkede og derfor forældede.
Patentbehandlingen tager for øvrigt typisk så lang tid at patentet
udstedes længe efter softwareproduktet er markedsført, og godt på vej
til at blive forældet.


Ministerens "idetyve" er altså blot et udtryk for sund kapitalistisk
og liberalistisk konkurrence på softwareområdet. Mister den innovativ
bølgebrydende virksomhed pusten, så er der altid andre virksomheder
til at bære faklen videre. Patenter skaber monopoler, og beskyttelsen
imod den konkurrence der hidtil inden for softwarebranchen har været
et stærkt incitamentet til innovation.

Såfremt patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet må det både
empirisk og økonomisk og med basis i nutidens økonomiske forhold kunne
begrunde systemets eksistensberetigelse. Det er ikke tilstrækkeligt at
forblive fast forankret i industrialderens patentparadigme.



* Opgør med generalisering på patentområdet

Forudsætningen om at patenter skulle virke ens på alle områder strider
lige så meget mod den sunde fornuft som antagelsen om at samme
størrelse højresko passer til alle fødder. Økonomien for udvikling,
produktion, afprøvning, distribution, salg og imitation af lægemidler,
e-handel, kemiske produkter, software og genteknologi er alle vidt
forskellige for ikke at tale om produktion og distribution af
informationsformer som film, musik, bøger, aviser. Fordi patenter
virker som  incitament til innovation for lægemidler og kemiske
produkter følger det ikke automatisk at det kan generaliseres til
andre områder.

Det særlige ved software er at et softwareprodukt kan være dækket
af hundrede eller tusindvis af patenter, fordi et softwarepatent
typisk dækker en enkelt delfunktion, og et softwareprodukt består
af kombinationen (ofte genbrug) af et meget stort antal del-funktioner.
På den anden side kan et forretningsmetodepatent monopolisere mange
forretnings koncepter.

Et eksempel: Et softwareprodukt kan f.eks. bestå af 100 patenterbare
funktioner. Virksomheden, der udvikler softwaren, har måske udtaget
10 af disse, mens 4 andre virksomheder har også 10 patenter hver,
fordi de samtidigt bruger disse funktioner i deres egne produkter.
I dette typiske eksempel vil alle krænke patenter, og en massiv
krydslicensering af patentporteføljer er en nødvendig forudsætning
for at softwareproduktet kan markedsføres. En artikel der går i
dybden med krydslicensering er "Navigating the Patent Thicket:
Cross Licences, Patent Pools, and Standard-Setting" C. Shapiro, 2001.

Hvis en virksomhed har mange patenter, har virksomheden meget at
krydslicensere med, og derfor reduceres udgifterne til licensering.
Patenter udgør derfor "krydslicenseringskapital". I eksemplet med
virksomhedens 10 patenter er det således umuligt at redegøre for
værdien af disse patenter uden at belyse alle de andre patenter
og patenterbare funktioner, og hvem der bruger hvilke funktioner
og derfor krænker hvilke patenter. Hvilket i praksis er umuligt.

Virksomheder konkurrere ikke kun om markedsandele på basis af innovative
produkter, de konkurrere også om at opnå krydslicenseringskapital for at
opnå og vedligeholde adgangen til markedet. Erfaringerne fra USA viser
at dette leder til patentkapløb om at udtage flest patenter.

Den samme observation kom Bill Gates til i "Challenges and Strategy" 1991:
"If people had understood how patents would be granted when most
of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry
would be at a complete standstill today. I feel certain that some large
company will patent some obvious thing related to interface, object
orientation, algorithm, application extension or other crucial technique.
If we assume this company has no need of any of our patents then the have
a 17-year right to take as much of our profits as they want. The solution
to this is patent exchanges with large companies and patenting as much as
we can."


Ligeledes betyder den massive krydslicensering af patenter at
patentmonopolerne effektivt ophæves. Virksomheder konkurrere for
at udtage flest patenter for at undgå monopolernes effekt!
Virksomheder, der ejer patenter, men som ikke markedsfører produkter,
kan kræve høje licenser og har ikke have noget incitament til
krydslicensering, dvs. de vil være snyltere eller parasitter i
patentsystemet.

Dette skaber samtidigt problemer for SMV, der er rige på innovationer
men fattig på krydslicenseringskapital, og derfor ikke kan markedsføre
deres produkter uden dyre licensudgifter. Se "Patent protection of
computer programmes" af P. Tang et al. for forholdet mellem SMV og patenter.
Der blandt andet konkludere at langt de fleste SMV bruger copyright
og andre metoder til at beskytte deres softwareinnovationer.


Softwarepatenter er meget komplekse størrelser, og simple, generelle
konklusioner er blot politiske illusioner.



* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter

På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" (28 okt. 2002) i Ålborg
udtalte Økonomi- og Erhvervsministeren: "Og når nye brancher vokser
frem, så skal systemet også kunne imødekomme deres behov for at beskytte
innovationer. Det gælder f.eks. software. Patentsystemet skal
kunne udvikle sig i takt med markedets behov."

Ministeren syntes at fokusere på at maksimere Patent- og varemærkestyrelsens
kundetilfredshed. Det er vigtigt at huske at formålet med patenter er ikke
at udstede monopoler for at beskytte innovatorer imod konkurrence, men at
at virke som incitament til innovation.


Som vist i softwarepatent eksemplet ovenover betyder selv 10
softwarepatenter ikke at en virksomhed har beskyttet deres softwareprodukt
imod imitation. Patenter giver retten til at forhindre andre i at bruge
en innovation, i eksemplet betyder de andre virksomheders patenter at
programmøren ikke har retten til at bruge sit eget program uden at udtage
licenser til konkurrenternes patenter. På software området udgår patenter
ikke nogen beskyttelse, men blot en ret til at forhindre andre i at anvende
softwarefunktioner.


Patenter er ikke en naturlig ret som f.eks. egendomsretten til den
cykel man lige har købt, men derimod et statstildelt monopol og
patentsystemet skal kunne udvikle sig i takt med samfundets behov.
Det er vigtigt at huske at monopoler skaber ekstra udgifter som
samfundet betaler. Enhver innovator er en potentiel patentkrænker.
Hvis denne indirekte patentmonopol samfundsudgift leder til ekstra
innovation så kan det være økonomisk rationelt med patenter, men hvis
monopolerne i stedet hæmmer innovationen, så er det en økonomisk
uansvarlig politik.  Kundetilfredshed hos Patent- og Varemærkestyrelsen
er ikke et mål for en samfundsøkonomisk ansvarlig patentpraksis, lige
så lidt som antallet af udstedte patenter er et mål for den nationale
innovationsproduktion.

I ministerens tale på konferencen om "Vækst, velfærd og patenter"
udtalte ministeren at: "Patentsystemet er en vigtig forudsætning for
vækst og velfærd." til dette kan vi kun sige: Vis os regnskabet
der underbygger dette udsagn for informationssamfundet.

Mht. regnskaber så påstår grundnotatet omkring softwarepatent
harmoniseringsdirektivet at den samfundsøkonomiske effekt er
neutral. Vi stiller spørgsmålstegn ved at det er samfundsøkonomisk
rationelt at legalisere softwarepatenter. Softwarepatenter skaber
mulighed for at virksomheder kan lave statsautorisede holdup af
knudepunkter i den digitale infrastruktur og kræve løsepenge i
form af softwarepatent licenser for at lade virksomheder og
samfundet anvende digitale infrastruktur.



* Forholdet mellem innovation commons og eneret

En innovation common (på dansk innovations fælled) er en
platform, der er fri og kan bruges som basis for innovationer,
uden at disse innovationer kontrolleres af nogle - heraf
brugen af ordet fælled. Oprindeligt er en fælled er et område, der
kan afgræsses af alle, fordi det er en ressource der kan overforbruges,
er kvotaer eller ejerskab nødventigt for at sikre en samfundsmæssig
optimal udnyttelse.

Infrastruktur som internettet, åbne standarder og  Open Source udgør
alle eksempler på innovation commons, fordi alle er karakteriseret
ved at en innovator kan bruge dem som platform for innovation,
uden at skulle betale licens for brugen. De er også eksempler på en
fælled der kan bruges, men ikke kan overforbruges, og faktisk bliver
værdien større af dem jo mere de forbruges pga. netværkseffekter.

For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, åbne standarder
og Open Source er det nødventigt at sikre at der deres forbrug
ikke begrænses kunstigt igennem eneret. Fordi dette vil lede til en
samfundsmæssig suboptimal udnyttelse af de uudtømmelige ressourcer de
udgør. I den økonomiske litteratur kaldes dette "tragedy of the anti-commons".


I særdeleshed udgør åbne standarder er en innovation common, fordi
virksomheder kan anvende dem uden at skulle betale licens til en
virksomhed, og uden at der opstår et afhængighedsforhold mellem
kunde og leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af standarder.


http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang
liste af standarder, der enten er patenterede eller har været under
angreb fra patenter, et enkelt eksempel er det patenteret lyd-format
som bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriet hjemmeside.

Et patent på en internet eller web-standard svarer for en virksomhed
til at eje Rådhuspladsen i et Matadorspil, og organisationerne der
formulere standarder arbejder hårdt for at undgå den situation, evt.
ved at opgive standarder der er patenterede. Det var hvad der skete
standarden, der ville havde muliggjort navne som www.ÆrøÅ.dk.

En anden innovation common er den naturvidenskabelige viden, ingen
ejer Newtons lov. Software er et værktøj der bruges til forskning og
vidensproduktion inden for mange områder såsom fysik, kemi, matematik
og biologi. Patenteres værktøjet hæmmes forskningen, der er resultatet
af anvendelsen af værktøjet. Patenter på software betyder derfor
effektivt patenter på alt hvad der kan udtrykkes og udnyttes ved hjælp
af software. Patentlovens undtagelser f.eks. på patenter på naturvidenskabelige
teorier undermineres ved at computerimplementationer af ikke-patenterbare
teorier er patenterbare, fordi der ofte ikke findes noget reelt
alternativ at bruge en computer. En specielt innovation common i denne
sammenhæng udgøres af databaser over kendte gener sekvenser, såsom det
menneskelige genom, og protein sekvenser struktur, begge udgør de
igtigste redskaber inden for bioinformatik og bioteknologi.


Det er således vigtigt med debat omkring innovation commons, hvilke
innovation commons der findes, hvordan de skabes, udnyttes og beskyttes.
Specielt er det vigtigt at beskytte internettet og åbne standarder
imod "balkanisering" pga. softwarepatenter, og at undgå en matador
økonomi hvor ejerskab af få essentielle teknologiske områder betyder
total kontrol af informationssamfundet infrastruktur. Se "On the
complex economics of patent scope" R.P. Merges og R.R. Nelson for
hvordan patenter historisk er blevet brugt strategisk til at hæmme
konkurrence for kumulative innovationer som radio og elektriske pærer.



* Udviklingen af Open Source software skades af patenter.

Open Source udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette
fremgår fra flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten
til EU parlamentet og Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapporten.
Årsagen er at Open Source udviklere har ikke økonomi til at undersøge
om den software de laver krænker patenter, og ingen mulighed for at
licensere patenter når det er tilfældet. Open Source udviklere er
også ude af stand til at beskytte sig imod trivielle patenter.
Små og mellemstore virksomheder (SMV) deler mange af Open Source
udviklernes problemer.

Det et ikke i praksis muligt for kommercielle Open Source distributøre
eller brugere at checke om softwaren krænker patenter. Det betyder at
en Open Source distributør kan ikke garentere kunder at de ikke senere
rammes af licenskrav. Ligeledes kan en virksomhed der bruger
Open Source software risikere at rammes af patentlicenskrav. I denne
sammenhæng er det vigtigt at pointere at f.eks. Microsoft normalt
heller ikke giver en sådan garanti. Det betyder, at kunderne bliver
ansvarlige for patentkrænkelser. Ved ikke at levere kildekode med
opnår man den fordel, at det er svært at bevise, at man krænker patenter.


Open Source kan konkurrere på kvalitet, sikkerhed og pris, men ikke på
størrelsen af patentportefølger. Et praktisk eksempel er RedHat Linux,
der leveres uden software til at afspille MP3 musik og DVD film, fordi
begge standarder kræver patentlicenser, et andet eksempel er grafik
programmet GIMP, der svarer til Adobe Photoshop, bortset fra at det
pga. patenter ikke kan gemme GIF billeder (typisk anvendt på websider)
og lave 4-farve separation. Patenter skaber kunstige funktionelle
barrierer, der hindrer en reel ligevægtig konkurrence mellem Open Source
og leverandørejet software.

Såfremt den danske regering går ind for softwarepatenter, bør regeringen
samtidigt tage det økonomiske ansvaret af dette valg og fjerne klausulen
fra statens standardkontrakt, således at staten tager ansvaret for
krænkelse af patenter i Open Source- produkter.

De samfundsøkonomiske fordele, som den fri udvikling af fri software
giver sammenlignet med leverandørejet software, burde samtidig opveje
udgifter staten skal betale til patentlicenser, og som Økonomi- og
Erhvervsministeren skriver så har patentdirektivet ikke nogle
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Et ofte hørt argument for patenter ifht. til Open Source udvikling
er at de mange tusinde udstedte softwarepatenter ikke har været
umuliggjort Open Source udvikling. Et problem med argumentet er at
der indtil fornyeligt ikke har været en reel konkurrence mellem
Open Source og levandørejet software. Samt at man har også valgt
at ignorere den stribe af eksempler på fri software, som er skadet
af softwarepatenter.

I en fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart
at patenter var en af de strategier Microsoft kunne bruge til at
forhindrer konkurrence fra Open Source. Dette er ikke tom tale.
Microsoft har allerede tilbagehold patentlicenser specifikt
programmer under Open Source licenser (IPR Imparing Licenses i
Microsoft sprog). I tilfældet var det Samba programmet. Samba samt
en Linux server kan erstatte Windows print- og fildelings funktioner
i et netværk.

Open Source er trues af softwarepatenter. Det bør sikres at
Open Source produkter kan konkurrere ligevægtigt med
leverandørejet software.



* Objektiv definition af "teknisk" begrebet

Softwarepatenter kan kun gives på teknologiske områder og hvis de har
et teknisk bidrag. Sproglig udvikling af "teknisk" betyder at begrebet
i dag ikke har nogen mening. Det er "teknisk" for små børn at snørre
deres sko. Begrebet udgør ikke en basis for patentlovens definition,
patentering af ikke-tekniske opfindelser er således blot et spørgsmål
om kreativ formulering af patentansøgningen. EU- kommissionens udkast
til softwarepatentdirektiv definerer ikke "teknisk". Efter som dette er
den eneste betingelse for om et område kan patenteres eller ej, så
er det vigtigt med en definition, for at sikre forudsigelighed,
retssikkerhed og gennemsigtighed af patensystemet.
Se f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentets JURI udvalg

Det er meget vigtigt at definere et "teknisk" begreb, så samfundet
undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
informationsammfundet og dets videre udvikling. F.eks. patenter på
forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder.
Da software er vigtig infrastruktur i videns- og informationssamfundet
kan patenter monopolisere væsentlige funktioner i samfundet, og
hindre interoperativitet.

En fornuftig definition af hvad der er teknisk kunne være anvendelsen af
naturvidenskabelig viden. Til forskel fra datalogi og matematik
skabes naturvidenskabelig viden igennem eksperimenter med
naturkræfter. Matematisk og datalogisk viden skabes deduktivt
dvs. ved logiske følgeslutninger. Dvs. algoritmer og teorier udgør
opdagelser og ikke opfindelser. Inden for den teoretiske datalogi/
matematik kan det vises at dette ikke blot er en analogi, men at
matematiske teoremer og datalogiske programmer er det samme
(Curry-Howard isomorfien).

Manglen af et veldefineret begreb for "teknisk opfindelse" betyder
en udviskning af forskellen mellem opdagelse og opfindelse, og
manglen af en definition formodeligt årsagen til problemerne med
patenter på gener, software og forretningsmetoder.

Det er også vigtig at definitionen er robust over for "praktisk salami-
taktik". Således at det i fremtiden ikke bliver nødventigt at
harmonisere fordi patentpraksis divergerer, pga. en manglende
definition af begrebet "teknisk". Dette er netop målet med softwarepatent
direktivet. Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten ville vi fortrække hvis
man forsøgte at skabe en konvergerende praksis, istedet for at sikre at
alle blot divergerer i samme takt.


Ifølge TRIPS skal patenter kunne gives på alle teknologiske områder.
Intet sted i TRIPS står det dog at software er teknologi. EU direktivet
vælger at definerer software som værende teknologi, og det følger så
at software derfor skal kunne patenteres. Ifølge EU direktivet er et
program, der udskriver 7 tabellen således en potentiel patenterbar
opfindelse.

TRIPS er et godt argument imod at softwarepatenter, fordi TRIPS kræver
at patenters levetid er 20 år uafhængigt af om det er økonomisk
rationelt eller ej. Det er altså umuligt at tilpasse patenter
til en mere realistisk levetid, og derved reducere deres skadelige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når valget står mellem ikke at patentere
og 20 årlige patentmonopoler, så bør et forsigtighedsprincip diktere at
patenter ikke udstedes, eller at software istedet beskyttes af en
sui generis beskyttelse, hvis innovationsniveauet bliver for lavt.


Teknisk bidrag er det eneste kriterium i patentloven, der kan skelne
mellem patententerbare og ikke patenterbare opfindelser, og derfor
det stedet hvor patentsystemet kan korrigeres til forhindre patenter
på områder hvor de er samfundsøkonomiske uhensigtsmæssige.
Teknisk begrebet bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,
et konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer til.




* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet


Ministeren har i sit svar til europaudvalget nægtet at definere
direktivets "teknisk"- begreb. Ministeren har svaret at begrebet var
veletableret i EPO´s praksis, og i grundnotatet har ministeren
ligeledes givet udtryk for at financielle beregninger ikke var
tekniske, et udsagn der også kan findes i EU komissionens grønbog
om patenter. EPO har dog udstedt en række patenter på financielle
beregninger, som vi inkluderede i vores høringssvar til ministeriet.
I den næste version af grundnotatet var det nu tekstbehandling ikke
var teknisk, men EPO har dog også udstedt en række patenter på
tekstbehandling. Hvorledes forklarer ministeren nu dette?
Hvorfor er det ikke blevet stoppet?

Ministerens udsagn i grundnotatet og svar til Folketingets Europaudvalget
er formodelig ikke en bevist misledning fra ministerens side,
men skyldes at ministerne formodeligt ikke har forstået at EPO´s
praksis er baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne
praksis er veletableret er et spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet
ville ikke være nødventigt hvis begrebet "teknisk" var
veldefineret.


Ministeren kan således ikke konkludere at specielle områder som
financielle patenter eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske
på basis af et udefineret begreb om hvad der anses for "teknisk", lige
så lidt som ministeren kan konkludere noget om farven på kejserens nye
klæder, også selvom alle er enige om at han har tøj på.

Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner,
der ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på
vil være at formulere en patentportefølge på en 100 relevante
softwarepatenter, halvdelen der er udstedt af EPO og halvdelen
ansøgninger der EPO har afvist at udstede pga. mangel af "teknisk bidrag".


Nogle eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,
forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
financielle beregninger og tekstbehandling, internet baseret afstemninger
og internet protokoller og filformater.


Ifølge Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det patenterbare område
ifht. den europæiske patentorganisations (EPO) praksis. Det kunne være
interessant at se hvor mange EPO forretningsmetodepatenter, der ville
være forhindret af EU kommissionens direktiv, et direktiv der kodifiere
den nuværende praksis.

Formålet med portefølgen er at sammenligne og konkretisere den nuværende
EPO praksis med den praksis direktivet ligger op til. Denne patentportefølge
definere også et fikspunkt, der løbende kan holdes op i mod EPOs
patentpraksis, for at se hvordan denne ændrer sig.



<ERIK har du nogle gode eksempler fra Pilch/Eurolinux ???>



* Problemet med patentinflation


Et problem ved softwarepatenter er det store antal af trivielle
patenter der udstedes, årsagen er middelmådig opfindelseshøjde
og en tilsyneladende nyhedsværdi.

Hvis det var billigere at invalidere patenter ville trivielle
patenter være et mindrer problem. Men de høje udgifter til
invalidering, betyder at selv åbenlyst trivielle og derfor
ugyldige patenter kan håndhæves.

Opfindelseshøjden bør også justeres, således at patentermonopoler
ikke udstedes for ideer, der ville være udtænkt uden patenter,
ellers betaler samfundet dyrt for opfindelser det kunne havde
fået gratis.

I praksis er det umuligt at finde ud af om en softwarepatent
ansøgning har nyhedsværdi. F.eks. udgør Open Source en stor
kilde til prior art, der publiceres løbende på Internettet, der
ikke gennemsøges under en nyhedsværdiundersøgelse, der begrænser
sig til patentdatabaser.

Et særligt problem med softwarepatenter er at software udgør en
abstrakt beskrivelse af løsningen af et logisk problem, og sådan
en beskrivelse kan formuleres på uendeligt mange vidt forskellige
måder, hvilket gør det umuligt at udføre en prior-art søgning.

En debat om hvordan softwarepatent ansøgningers nyhedsværdi og
opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant.  Det er ikke kun et
praktisk problem, men også et fundamentalt problem.


* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt justering af uretmæssig praksis

Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, krævers
det at der skabes en relation mellem økonomisk viden og empiriske
undersøgelser, og den lukkede præcedens-baserede patent praksis,
der skabes af den myndighed der lever af og har eneret eller
monopol på at udstede patenter. Dette minder om Bakels-Hugenholtz
rapportens forslag om at oprette et Europæiske Patent Observatorium.

Det for eksempel klart at den pseudo juridiske diskussionen om EPOs
fortolkning af hvad der udgør "software as such" en meningsløs retorisk
øvelse, når den økonomiske litteratur tyder på at patenter på software
hæmmer innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid med
patentsystemets økonomiske rationale som incitament til innovation.

Det er nødventigt at skabe et uafhængigt kontrollerende feedback
kredsløb,en kontrolinstans, der løbende og systematisk  kan overvåge
udstedte patenters samfundsøkonomiske konsekvenser, og korrigere
patentpraksis på forskellige områder for at undgå varige skader. Dette
kan for eksempel ske ved en løbende justering af opfindelseshøjde og
opfindelsesbredde.

Dette kan ikke overlades til patentsystemet selv, der længe
ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og
som derfor ikke har den økonomiske eller saglige kompetance til at
udføre sådan en undersøgelse. Patentkontoret er også inhabil i
sådan en sammenhæng, idet patentkontorets indtægter i stor grad
kommer fra behandlingen af patenter, og i hvis egen økonomiske
interesse det er at øge det patenterbare område.

EU- kommissionens forslag til softwarepatentdirektiv foreslår at det
efter 3 år undersøges hvilke konvekvenser direktivet har haft. Dette er
et skridt i den rigtige retning, men da hverken direktivet eller
kommissionens forudarbejder indeholder andet end en overfladisk
diskussion af de samfundsøkonomiske konsekvenser af softwarepatenter,
syntes det klart at EU-kommissionen ikke er er interesseret eller
kompetente til at udføre sådan en overvågning.


* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og Fællesskabspatentet


I Erhvervsministeren tale på EU-konferencen om: "Vækst, velfærd og
patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en europæisk
forsikringsordning, der vil give SMV penge til at sagsøge for
patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset at der er
problemer med patenter, og at SMV´er ikke har økonomi til at
sagsøge er dog kun et af en lang række af problemer.

Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
Consequences of Legal Expense Insourance for Patents" så er det
ved en kursorisk læsning klart at denne rapport lider af
den patentdogmatiske og generaliserende holdning vi har kritiseret
ovenfor.

Før Danmark eller EU kaster sig hovedkulds ud i en statsfinancieret
forsikringsordning for at lappe på patentsystemet, så foreslår vi at
forsikringsordningen bliver undersøgt af uafhængige økonomiske eksperter
(f.eks. B. Kahin, P. Holmes, P. Tang eller B. Dumont). Arbejdsgruppen
bag softwarepatenter.dk har allerede på eget initiativ taget kontakt
til de nævnte eksperter for at diskutere patentkontorenes
forsikringsordning, den tentative konklusion er at rapportens
økonomiske grundlag ikke hænger sammen, og at forsikringskonceptet
ikke løser de fundamentale samfundsøkonomiske problemer med
softwarepatenter.

Tentativt konkluderes det at forsikringsordningen vil reducere
barrieren for at starte en retssag, og vil alt andet lige øge
transaktions udgifter for patenter, f.eks. når staten subsidiere
retssager baseret på krænkelse af trivielle patenter, og ordningen
vil øge risikoen for patentkapløb.

<ERIK J check!>

Forsikringsordning diskutere ikke og vil ikke løse problemer så som:

* kompleksiteten af patentsystemet og dets praksis

* transaktionsudgifter for undersøgelse af patentkrænkelse
  (egen krænkelse af andres patenter og omvendt)

* retssager på basis af trivielle patenter pga. prima facia nyhedsværdi

* Open Source udvikleres softwarepatent problemer

* krydslicenseringsaspekterne af multi-innovationsprodukter

* virksomheders og samfundets udgifter til patentkapløb

* strategisk anvendelse af patenter imod konkurrenter

Vi forventer således at en forsikringsordning vil være til fordel for
jurister og patentkontoret, der formodeligt organisere ordningen samt
for forsikringsselskaberne som sikkert skal tjene godt på denne i vore
øjne i sig selv overflødige eller ligefrem skadelige ordning.

En mere fornuftig forsikringsordning er en hvor SMV kan forsikre sig
imod patentkrænkelse. I en situation hvor der foreligger en trussel
omkring patentkrænkelse vil forsikringen give penge til at søge efter
prior art, der kan bruges til at invalidere patentet/patenter der trues
med. Dvs. en patent analog til en livsforsikring.

Da en stor del af softwarepatenter er ugyldige pga. prior art
så vil sådan en forsikringsordning løse en del af problemerne
ved udstedte trivielle patenter. Sådan en forsikringsordning
bør i sagens natur betales af patentansøgere ikke af samfundet,
derved reduceres virksomheders incitamenter til at udtage
patenter, hvor de selv kender til prior art der invalidere
patentet. Open Source udviklere har dog ikke råd til at betale
til sådan en forsikringsordning.


Referencer:



Sequential Innovation, Patents and Imitation J. Bessen and E. Maskin, Harvard University and MIT http://www.researchoninnovation.org/patent.pdf

"On the complex economics of patent scope", R.P. Merges og
R.R. Nelson, Columbia Law Review, May 1990
http://sp.uconn.edu/~langlois/E382/Scope.html

Navigating the Patent Thicket: Cross Licences, Patent Pools, and
Standard-Setting, C. Shapiro, 2001
http://faculty.haas.berkeley.edu/shapiro/thicket.pdf

Bill Gates "Challenges and Strategy" 1991
http://ftp.std.com/obi/Bill.Gates/Challenges.and.Strategy

Patent protection of computer programmes" en raport til EU
kommissionen af Dr. Puay Tang, SPRU, University of Sussex, Prof. John Adams, University of Sheffield og Dr. Daniel Paré, SPRU, University of Sussex (2001).
http://swpat.ffii.org/vreji/papri/tangadpa00/tangadpa00.pdf


The patentability of computer programmes
Discussion of European-level legislation in the field of patents for software
R. Bakels, B. Hugenholtz
http://www.europarl.eu.int/meetdocs/committees/juri/20020619/SoftwarePatent.pub.pdf


Microsoft patenter vs. Open Source
http://opensource.org/halloween/halloween7.php

PVS' patentforsikringsrapport
http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_insurance.pdf





 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *