[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.4



"Carsten Svaneborg" <sslug@sslug> wrote in message
news:sslug@sslug

>
> Vores motivation er at opmærksomhed på disse emner er af essentiel
> betydning for "Eneretten i den nye økonomi", herunder på statens
> fremtidige IT-politik og udbredelsen af Open Source software.
> Nedenunder redegør vi for hvorfor hver af disse punkter er vigtig.

Vi mener, at opmærksomhed på disse emner er af essentiel betydning for
"Eneretten i den nye økonomi", herunder for statens fremtidige
IT-politik og udbredelsen af Open Source software. Vi ønsker derfor at
redegøre for, hvorfor vi anser hvert af disse punkter for vigtige.
>
> Vores fokus er softwarepatenter, idet software ikke blot er et
> rent vidensprodukt, men også fordi software er den mursten som
> videns- og informationssamfundet bygges med. Software er også det
> eneste område hvor Open Source fænomenet er kendt.

Vi fokuserer på softwarepatenter, fordi vi betragter software som rene
vidensprodukter, de mursten videns- og informationssamfundet bygges med.

>
> Vi foreslår at rapporten fra "Eneretten i den nye økonomi" projektet
> indeholder et review af moderne dynamisk patentteori for
> videnssamfundet,
> og diskutere patenter på kumulativ innovation og komplekse produkter.

Vi foreslår at rapporten fra projektet: "Eneretten i den nye økonomi",
kommer til at indeholde et review af moderne, dynamiske patentteorier
for videnssamfundet, og at den diskuterer patenter på kumulativ
innovation og komplekse produkter.

(red. Det er altså nogle meget fine ord og begreber. De der skriver
rapporten forstår dem sikkert, men kunne det udtrykkes lige så præcist i
lægmands udtryk? Er der ikke flere forskellige teorier?)

>
> Vi har samlet en lang række artikler omkring emnet på
> http://www.softwarepatenter.dk/economics_articles.html, hvor det
> også er muligt at hente artiklen direkte over Internettet. I vores
> motivation giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske
> artikler i reference sektionen i bunden af dette brev kan web-lænker
> findes til relevante artikler og undersøgelser.

(til afklaring: Hvilken "artiklen" er det man kan hente herover? Jeg
gætter på alle sammen, men kan have misforstået)

Vi har samlet en lang række sammendrag af artikler omkring emnet på
http://www.softwarepatenter.dk/economics_articles.html, hvorfra det også
er muligt at hente den fulde udgave af de enkelte artikler. I vores
motivation giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske artikler,
og i slutningen af dette brev findes web-lænker til en række relevante
artikler og undersøgelser.

>
> * Opgør med patendogmatik.
>
> Ved patentdogmatik forstår vi at man søger at begrunde patenter i
> videnssamfundet med den måde patenter fungerede i det industrielle
> samfund.
>
> Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept
> at patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at
> forhindre konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet
> er karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden
> skabes ved at forbedre og kombinere eksisterende viden.

Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept, at
patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at forhindre
konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet er derimod
karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden skabes
ved at forbedre og kombinere eksisterende viden.

>
> Nyere økonomiske litteratur diskutere disse aspekter af innovation,
> den centrale artikel er Bessen og Maskins "Sequential Innovation,
> Patents and Imitation". Artiklens dynamiske patentteori forklarer
> hvorfor patenter inden for dette moderne paradigme virker hæmmende
> for innovation. Den væsentligste årsag er den dynamiske synergi
> effekt, der opstår igennem den gensidige forbedring af konkurrerende
> virksomheders innovationer, en effekt der på lang sigt er til fordel
> for alle virksomheder, men som forhindres af patenter.
>
> Artiklens konklusion kan forklares igennem Newtons udsagn: "Hvis jeg
> har set længer, så er det fordi jeg har stået på skuldrene af
giganter".
> Skulle Newton betale for at forbedre patenteret viden, så skulle han
> istedet bære vægten af giganterne! Artiklens konklusion at patenter
> hæmmer kumulativ innovation bør ikke være en overraskelse. Årsagen til
> at den statiske model bryder sammen er at den ikke tager hensyn til
> den tidsudvikling, som er nødvendigt for at beskrive en kumulativ
> innovationsproces.
>
> Problemet med patenter er at de ikke kun forhindrer konkurrence
> fra immitation, men at de også forhindrer kumulative forbedringer.
> Imitation ("idetyve" i ministerens sprogbrug) udgør kun et problem,
hvis
> et imitationsprodukt er konkurrencedygtigt. For software er den
> vigtigste konkurrenceparameter den er først til at markedsføre.
Imitations
> softwareprodukter vil altid være forsinkede og derfor forældede.

(red. Imitation er en handling, idetyve er personer. Æbler og bananer.
Kan man kalde det idetyveri i stedet? Jeg har forsøgt, da jeg mener, at
det falder inden for "ministerens sprogbrug")

Imitation ("idetyveri" i ministerens sprogbrug) udgør kun et problem,
hvis et imitationsprodukt er konkurrencedygtigt. For software er den
vigtigste konkurrenceparameter at være første til at markedsføre.
Imitations softwareprodukter vil i sagens natur altid komme senere, og
vil derfor være forældede.
Patentbehandlingen i sig selv tager typisk så lang tid, at patentet
først udstedes længe efter at softwareproduktet er markedsført, og godt
på vej til at blive forældet.

(Jeg synes, at kapitalistisk og liberalistisk er for "politiske" udtryk,
men har ladet det stå. Prøv at overveje, om det ikke vil gøre det svært
for socialistiske partier at gå ind for resten af teksten - det skulle
jo nødigt ske).
>
> Ministerens "idetyve" er altså blot et udtryk for sund kapitalistisk
> og liberalistisk konkurrence på softwareområdet. Mister den innovativ
> bølgebrydende virksomhed pusten, så er der altid andre virksomheder
> til at bære faklen videre. Patenter skaber monopoler, og beskyttelsen
> imod den konkurrence der hidtil inden for softwarebranchen har været
> et stærkt incitamentet til innovation.

Ministerens "idetyveri" er altså blot et udtryk for sund kapitalistisk
og liberalistisk konkurrence på softwareområdet. Mister den innovative,
bølgebrydende virksomhed pusten, så er der altid andre virksomheder til
at bære faklen videre. Patenter skaber monopoler, og beskyttelse mod den
frie konkurrence, der hidtil inden for softwarebranchen har været et
stærkt incitamentet til innovation.

> Såfremt patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet må det
både
> empirisk og økonomisk og med basis i nutidens økonomiske forhold kunne
> begrunde systemets eksistensberetigelse. Det er ikke tilstrækkeligt at
> forblive fast forankret i industrialderens patentparadigme.

Skal patentsystemet være relevant i videnssamfundet må dets
eksistensberettigelse empirisk, økonomisk og med basis i nutidens
økonomiske forhold kunne begrundes. Det er ikke tilstrækkeligt at
forblive fast forankret i industrialderens patentparadigme.

>
> * Opgør med generalisering på patentområdet
>
> Forudsætningen om at patenter skulle virke ens på alle områder strider
> lige så meget mod den sunde fornuft som antagelsen om at samme
> størrelse højresko passer til alle fødder. Økonomien for udvikling,
> produktion, afprøvning, distribution, salg og imitation af lægemidler,
> e-handel, kemiske produkter, software og genteknologi er alle vidt
> forskellige for ikke at tale om produktion og distribution af
> informationsformer som film, musik, bøger, aviser. Fordi patenter
> virker som  incitament til innovation for lægemidler og kemiske
> produkter følger det ikke automatisk at det kan generaliseres til
> andre områder.

(red. Jeg kan se det morsomme i dine højresko, men ikke en direkte
sammenhæng. Jeg har forsøgt mig - tag det som du vil)

Ideen, at patenter skulle virke ens på alle områder, strider lige så
meget mod den sunde fornuft, som en antagelse af, at generelle
hastighedsgrænser på indlandsisen vil have samme effekt, som de har på
købstæders hovedgader.
Økonomien for udvikling, produktion, afprøvning, distribution, salg og
imitation af lægemidler, e-handel, kemiske produkter, software og
genteknologi er alle vidt forskellige - for ikke at tale om produktion
og distribution af informationsformer som film, musik, bøger, aviser.
Det at patenter virker som  incitament til innovation indenfor
lægemidler og kemiske produkter, indebærer ikke automatisk at der kan
generaliseres til andre områder.

(red: Jeg tvivler lidt på, om det er noget _særligt_ for software Mon
ikke de kløjs i tilsvarende inden for alle patentområder?. 5 firmaer med
10 patenter kommer ikke op på de 100;-)
>
> Det særlige ved software er at et softwareprodukt kan være dækket
> af hundrede eller tusindvis af patenter, fordi et softwarepatent
> typisk dækker en enkelt delfunktion, og et softwareprodukt består
> af kombinationen (ofte genbrug) af et meget stort antal
del-funktioner.
> På den anden side kan et forretningsmetodepatent monopolisere mange
> forretnings koncepter.
>
> Et eksempel: Et softwareprodukt kan f.eks. bestå af 100 patenterbare
> funktioner. Virksomheden, der udvikler softwaren, har måske udtaget
> 10 af disse, mens 4 andre virksomheder har også 10 patenter hver,
> fordi de samtidigt bruger disse funktioner i deres egne produkter.

Et softwareprodukt kan være dækket af hundredevis af patenter, fordi et
softwarepatent typisk dækker en enkelt delfunktion, og et
softwareprodukt består af kombinationen (ofte genbrug) af et meget stort
antal del-funktioner. Når et stykke software udnytter andre firmaers
patenter, vil man være nødt til at indgå aftaler med disse. Dette sker
som oftest i form af en massiv krydslicensering af patentporteføljer, en
nødvendig forudsætning for at softwareproduktet kan markedsføres.
En artikel der går i dybden med krydslicensering er "Navigating the
Patent Thicket: Cross Licences, Patent Pools, and Standard-Setting" C.
Shapiro, 2001.

***
Time out.




 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *