[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.4



>
>
> * Forholdet mellem innovation commons og eneret
>
> En innovation common (på dansk innovations fælled) er en
> platform, der er fri og kan bruges som basis for innovationer,
> uden at disse innovationer kontrolleres af nogle - heraf
> brugen af ordet fælled. Oprindeligt er en fælled er et område, der
> kan afgræsses af alle, fordi det er en ressource der kan
overforbruges,
> er kvotaer eller ejerskab nødventigt for at sikre en samfundsmæssig
> optimal udnyttelse.
(red: Er brugen af ordet fælled din opfindelse, eller noget
almindeligt?. Har rettet lidt sprog)

En innovation common (på dansk innovations fælled) er en platform, der
er fri og kan bruges som basis for innovationer, uden at disse
innovationer kontrolleres af nogle - heraf brugen af ordet fælled.
Oprindelig er en fælled et område, der kan afgræsses af alle. Da det er
en ressource der kan overforbruges, er ejerskab eller kvotaer nødvendige
for at sikre en optimal udnyttelse.
>
> Infrastruktur som internettet, åbne standarder og  Open Source udgør
> alle eksempler på innovation commons, fordi alle er karakteriseret
> ved at en innovator kan bruge dem som platform for innovation,
> uden at skulle betale licens for brugen. De er også eksempler på en
> fælled der kan bruges, men ikke kan overforbruges, og faktisk bliver
> værdien større af dem jo mere de forbruges pga. netværkseffekter.
>
> For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, åbne
standarder
> og Open Source er det nødventigt at sikre at der deres forbrug
> ikke begrænses kunstigt igennem eneret. Fordi dette vil lede til en
> samfundsmæssig suboptimal udnyttelse af de uudtømmelige ressourcer de
> udgør. I den økonomiske litteratur kaldes dette "tragedy of the
> anti-commons".

For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, åbne standarder
og Open Source er det nødventigt at sikre, at denne udnyttelse ikke
begrænses kunstigt igennem eneret. Der er ikke tale om en begrænset
mængde græs, der skal fordeles og beskyttes, men derimod om en
uudtømmelige ressource, hvor enhver begrænsning kun kan lede til en
samfundsmæssig suboptimal udnyttelse. I den økonomiske litteratur kaldes
dette "tragedy of the anti-commons".

>
> I særdeleshed udgør åbne standarder er en innovation common, fordi
> virksomheder kan anvende dem uden at skulle betale licens til en
> virksomhed, og uden at der opstår et afhængighedsforhold mellem
> kunde og leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af
> standarder.

(red. Jeg tror, at du skrev sidste ord forkert. Læg hertil lidt
sprogligt. )

I særdeleshed udgør åbne standarder en innovation common, fordi enhver
kan anvende dem uden at skulle betale licens til en virksomhed, og uden
at det i sig selv skaber et afhængighedsforhold mellem kunde og
leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af patenter.

(lidt nus)
>
> På http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang
> liste af standarder, der enten er patenterede eller har været under
> angreb fra patenter, et enkelt eksempel er det patenteret lyd-format
> som bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriet
hjemmeside.
På http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang liste
af standarder, der enten er patenterede eller har været under angreb fra
patenter. Et udemærket eksempel er det patenterede lyd-format, som
bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriet hjemmeside.
(navnet på lydformatet eller et link ville være fint herover).
>
> Et patent på en internet eller web-standard svarer for en virksomhed
> til at eje Rådhuspladsen i et Matadorspil, og organisationerne der
> formulere standarder arbejder hårdt for at undgå den situation, evt.
> ved at opgive standarder der er patenterede. Det var hvad der skete
> standarden, der ville havde muliggjort navne som www.ÆrøÅ.dk.
>
Et patent på en internet eller web-standard svarer for en virksomhed til
at eje Rådhuspladsen i et Matadorspil.
De organisationer, der formulere standarder, arbejder af samme grund
hårdt for at undgå den situation, og vælger evt. helt at opgive
standarder, der er patenterede. Det var, hvad der skete med den
standard, der ville havde muliggjort navne som www.ÆrøÅ.dk.
(et link eller navnet på den opgivne standard ville passe fint ind
herover. Jeg har ingen af delene).

>
> En anden innovation common er den naturvidenskabelige viden, ingen
> ejer Newtons lov. Software er et værktøj der bruges til forskning og
> vidensproduktion inden for mange områder såsom fysik, kemi, matematik
> og biologi. Patenteres værktøjet hæmmes forskningen, der er resultatet
> af anvendelsen af værktøjet. Patenter på software betyder derfor
> effektivt patenter på alt hvad der kan udtrykkes og udnyttes ved hjælp
> af software. Patentlovens undtagelser f.eks. på patenter på
> naturvidenskabelige
> teorier undermineres ved at computerimplementationer af
> ikke-patenterbare
> teorier er patenterbare, fordi der ofte ikke findes noget reelt
> alternativ at bruge en computer. En specielt innovation common i denne
> sammenhæng udgøres af databaser over kendte gener sekvenser, såsom det
> menneskelige genom, og protein sekvenser struktur, begge udgør de
> igtigste redskaber inden for bioinformatik og bioteknologi.
(red: Jeg er ikke helt sikker på, at jeg er enig med dig i denne
argumentation. En algoritme til at komprimere et stykke musik eller et
billede er ikke en teori om en naturlov. Det er en teknisk præstation,
som på mange måder kan sammenlignes med at lave en genial maskine,
hvilket andre end jeg jo netop også gør. Det vil være nødvendigt med en
eller anden form for beskyttelse af den præstation, hvis der fortsat
skal være plads til levebrødsprogrammører.
Jeg mener, at det ville være bedre at give eksempler på, hvordan SMV
firmaer i praksis beskytter deres produkter, og at bruge et af de
eksempler som dokumentation for, at patenter ikke er nødvendige. Du
refererer tidligere i teksten til copyright.
Man vil kunne hævde copyright på den praktiske implementering af en
teori, uden at have nogen form for eneret til teorien. Andre kan ud fra
samme teori frit implementere andre løsninger.
Der er stor forskel på at have copyright til et værktøj man har
udviklet, og at have patent på en fremgangsmåde. Efter min (noget vage)
opfattelse, er det egentlig også kernen i DVD-Jons sag. Han (& co) løste
et praktisk problem med deres program, og løsningen adskiller sig fra
den hidtil kendte. Med patent på ideen om at kryptere et digitalt
signal, kan man straffe ham, men med copyright på programmerne må man
konkurrere med ham.)

>
> Det er således vigtigt med debat omkring innovation commons, hvilke
> innovation commons der findes, hvordan de skabes, udnyttes og
beskyttes.
> Specielt er det vigtigt at beskytte internettet og åbne standarder
> imod "balkanisering" pga. softwarepatenter, og at undgå en matador
> økonomi hvor ejerskab af få essentielle teknologiske områder betyder
> total kontrol af informationssamfundet infrastruktur. Se "On the
> complex economics of patent scope" R.P. Merges og R.R. Nelson for
> hvordan patenter historisk er blevet brugt strategisk til at hæmme
> konkurrence for kumulative innovationer som radio og elektriske pærer.

(red: Du er usikker på ordet "balkanisering", derfor citationstegnet.
Det er efter min mening et lige så dårligt udtryk som hacker/cracker.
Mange vil tænke borgerkrig ved order balkanisering, og dets mening i
denne sammenhæng er opdeling i indbyrdes uforenelige varianter. (Mange
tænker cracker ved ordet hacker, men lad den krig ligge, du forstår uden
tvivl min mening)
>
>
>
> * Udviklingen af Open Source software skades af patenter.
>
> Open Source udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette
> fremgår fra flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten
> til EU parlamentet og Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapporten.
> Årsagen er at Open Source udviklere har ikke økonomi til at undersøge
> om den software de laver krænker patenter, og ingen mulighed for at
> licensere patenter når det er tilfældet. Open Source udviklere er
> også ude af stand til at beskytte sig imod trivielle patenter.
> Små og mellemstore virksomheder (SMV) deler mange af Open Source
> udviklernes problemer.

(Hvad er trivielle patenter? Har du et eksempel?)

Open Source udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette fremgår fra
flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentet og
Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapport. Årsagen er at Open Source
udviklere ikke har økonomi til at undersøge om de krænker patenter med
den software de laver, og ingen mulighed har for at licensere patenter,
når det er tilfældet. Open Source udviklere er også ude af stand til at
beskytte sig imod trivielle patenter. Små og mellemstore virksomheder
(SMV) deler mange af Open Source udviklernes problemer.

(red. Du har fire forskellige problemstillinger i næste afsnit.
1. Ikke en kat kan finde ud af alle de mere eller mindre veldefinerede
patenter, der eksisterer.
2. Man tillader leverandører at fraskrive sig deres ansvar for at de
krænker patenter.
3. Open Source er kontollerbart, det er lukket ikke.
4. Brugerne bliver sorteper.
Er det ikke lidt rigeligt?
Har ikke rettet det sproglige her).
>
> Det et ikke i praksis muligt for kommercielle Open Source distributøre
> eller brugere at checke om softwaren krænker patenter. Det betyder at
> en Open Source distributør kan ikke garentere kunder at de ikke senere
> rammes af licenskrav. Ligeledes kan en virksomhed der bruger
> Open Source software risikere at rammes af patentlicenskrav. I denne
> sammenhæng er det vigtigt at pointere at  f.eks. Microsoft normalt
> heller ikke giver en sådan garanti. Det betyder, at kunderne bliver
> ansvarlige for patentkrænkelser. Ved ikke at levere kildekode med
> opnår man den fordel, at det er svært at bevise, at man krænker
> patenter.
>
>
( Herunder savner jeg den problemstilling der er i, at der sjældent er
nogen, der kan påtale krænkelser af de traditionelle licenser, der
bruges på Open Source programmer. Hvem skal have erstatning, hvis fx. MS
krænker GPL eller en anden licens?
Software uden en egentlig ejer stilles i en umulig situation)

> Open Source kan konkurrere på kvalitet, sikkerhed og pris, men ikke på
> størrelsen af patentportefølger. Et praktisk eksempel er RedHat Linux,
> der leveres uden software til at afspille MP3 musik og DVD film, fordi
> begge standarder kræver patentlicenser, et andet eksempel er grafik
> programmet GIMP, der svarer til Adobe Photoshop, bortset fra at det
> pga. patenter ikke kan gemme GIF billeder (typisk anvendt på websider)
> og lave 4-farve separation. Patenter skaber kunstige funktionelle
> barrierer, der hindrer en reel ligevægtig konkurrence mellem Open
Source
> og leverandørejet software.
>

(red: Har du en std. kontrakt ved hånden, som du kunne referere mere
præcist til herunder?)

> Såfremt den danske regering går ind for softwarepatenter, bør
regeringen
> samtidigt tage det økonomiske ansvaret af dette valg og fjerne
klausulen
> fra statens standardkontrakt, således at staten tager ansvaret for
> krænkelse af patenter i Open Source- produkter.
>
> De samfundsøkonomiske fordele, som den fri udvikling af fri software
> giver sammenlignet med leverandørejet software, burde samtidig opveje
> udgifter staten skal betale til patentlicenser, og som Økonomi- og
> Erhvervsministeren skriver så har patentdirektivet ikke nogle
> væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

(Jeg vil foreslå en sammenblanding af de to foregående afsnint:)
Ifølge Økonomi- og Erhvervsministeren har patentdirektivet ikke
væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Det burde derfor ikke være
noget problem for staten at fjerne klausulen (ref??) fra statens
standardkontrakt, således at staten påtager sig ansvaret for eventuelle
krænkelse af patenter i de Open Source- produkter, staten vælger at
benytte.

>
> Et ofte hørt argument for patenter ifht. til Open Source udvikling
> er at de mange tusinde udstedte softwarepatenter ikke har været
> umuliggjort Open Source udvikling. Et problem med argumentet er at
> der indtil fornyeligt ikke har været en reel konkurrence mellem
> Open Source og levandørejet software. Samt at man har også valgt
> at ignorere den stribe af eksempler på fri software, som er skadet
> af softwarepatenter.
>
Et ofte hørt argument for patenter ifht. til Open Source programmer er,
at de mange tusind udstedte softwarepatenter ikke har umuliggjort Open
Source udviklingen. Det problematiske ved argumentet er, at der indtil
fornylig ikke har været en reel konkurrence mellem Open Source og
levandørejet software. Læg hertil, at man har valgt at ignorere den
stribe af eksempler på fri software, som er skadet af softwarepatenter.

(red: Det næste afsnit kan jeg ikke få mening i.)
> I en fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart
> at patenter var en af de strategier Microsoft kunne bruge til at
> forhindrer konkurrence fra Open Source. Dette er ikke tom tale.
> Microsoft har allerede tilbagehold patentlicenser specifikt
> programmer under Open Source licenser (IPR Imparing Licenses i
> Microsoft sprog). I tilfældet var det Samba programmet. Samba samt
> en Linux server kan erstatte Windows print- og fildelings funktioner
> i et netværk.
>
> Open Source er trues af softwarepatenter. Det bør sikres at
> Open Source produkter kan konkurrere ligevægtigt med
> leverandørejet software.

Open Source er trues af softwarepatenter. Det bør sikres at Open Source
produkter kan konkurrere på lige vilkår med
leverandørejet software.
>
>
>
> * Objektiv definition af "teknisk" begrebet
>
> Softwarepatenter kan kun gives på teknologiske områder og hvis de har
> et teknisk bidrag. Sproglig udvikling af "teknisk" betyder at begrebet
> i dag ikke har nogen mening. Det er "teknisk" for små børn at snørre
> deres sko. Begrebet udgør ikke en basis for patentlovens definition,
> patentering af ikke-tekniske opfindelser er således blot et spørgsmål
> om kreativ formulering af patentansøgningen. EU- kommissionens udkast
> til softwarepatentdirektiv definerer ikke "teknisk". Efter som dette
er
> den eneste betingelse for om et område kan patenteres eller ej, så
> er det vigtigt med en definition, for at sikre forudsigelighed,
> retssikkerhed og gennemsigtighed af patensystemet.
> Se f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentets JURI udvalg

Softwarepatenter kan kun gives på teknologiske områder og kun hvis de
har et teknisk bidrag. Sproglig udvikling af "teknisk" betyder at
begrebet i dag ikke har nogen klar mening. Det er "teknisk" for små børn
at snørre deres sko.
Begrebet udgør ikke en basis for patentlovens definition, patentering af
ikke-tekniske opfindelser er således blot et spørgsmål om kreativ
formulering af patentansøgningen.
EU- kommissionens udkast til softwarepatentdirektiv definerer ikke
"teknisk". Eftersom dette er den eneste betingelse for om et område kan
patenteres eller ej, så er det vigtigt med en definition, der kan sikre
forudsigelighed, retssikkerhed og gennemsigtighed i patensystemet.
Se f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentets JURI udvalg
>
> Det er meget vigtigt at definere et "teknisk" begreb, så samfundet
> undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
> informationsammfundet og dets videre udvikling. F.eks. patenter på
> forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
> undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder.
> Da software er vigtig infrastruktur i videns- og informationssamfundet
> kan patenter monopolisere væsentlige funktioner i samfundet, og
> hindre interoperativitet.
>
> En fornuftig definition af hvad der er teknisk kunne være anvendelsen
af
> naturvidenskabelig viden. Til forskel fra datalogi og matematik
> skabes naturvidenskabelig viden igennem eksperimenter med
> naturkræfter. Matematisk og datalogisk viden skabes deduktivt
> dvs. ved logiske følgeslutninger. Dvs. algoritmer og teorier udgør
> opdagelser og ikke opfindelser. Inden for den teoretiske datalogi/
> matematik kan det vises at dette ikke blot er en analogi, men at
> matematiske teoremer og datalogiske programmer er det samme
> (Curry-Howard isomorfien).
>
> Manglen af et veldefineret begreb for "teknisk opfindelse" betyder
> en udviskning af forskellen mellem opdagelse og opfindelse, og
> manglen af en definition formodeligt årsagen til problemerne med
> patenter på gener, software og forretningsmetoder.
(sprog)
Manglen på et veldefineret begreb for "teknisk opfindelse" betyder en
udviskning af forskellen mellem opdagelse og opfindelse, og manglen på
en præcis definition er formodelig årsagen til problemerne med patenter
på gener, software og forretningsmetoder.

>
> Det er også vigtig at definitionen er robust over for "praktisk
salami-
> taktik". Således at det i fremtiden ikke bliver nødventigt at
> harmonisere fordi patentpraksis divergerer, pga. en manglende
> definition af begrebet "teknisk". Dette er netop målet med
> softwarepatent
> direktivet. Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten ville vi fortrække
hvis
> man forsøgte at skabe en konvergerende praksis, istedet for at sikre
at
> alle blot divergerer i samme takt.
(sprog)
Det er også vigtig at definitionen er robust over for "praktisk
salami-taktik", således at det i fremtiden ikke bliver nødvendigt at
harmonisere blot fordi patentpraksis divergerer, pga. en manglende
definition af begrebet "teknisk". Dette er netop målet med
softwarepatent direktivet.
Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten ville vi fortrække hvis man forsøgte
at skabe en konvergerende praksis, i stedet for at sikre at alle blot
divergerer i samme takt.

>
> Ifølge TRIPS skal patenter kunne gives på alle teknologiske områder.
> Intet sted i TRIPS står det dog at software er teknologi. EU
direktivet
> vælger at definerer software som værende teknologi, og det følger så
> at software derfor skal kunne patenteres. Ifølge EU direktivet er et
> program, der udskriver 7 tabellen således en potentiel patenterbar
> opfindelse.
>
> TRIPS er et godt argument imod at softwarepatenter, fordi TRIPS kræver
> at patenters levetid er 20 år uafhængigt af om det er økonomisk
> rationelt eller ej. Det er altså umuligt at tilpasse patenter
> til en mere realistisk levetid, og derved reducere deres skadelige
> samfundsøkonomiske konsekvenser. Når valget står mellem ikke at
> patentere
> og 20 årlige patentmonopoler, så bør et forsigtighedsprincip diktere
at
> patenter ikke udstedes, eller at software istedet beskyttes af en
> sui generis beskyttelse, hvis innovationsniveauet bliver for lavt.
(sprog)
TRIPS er et godt argument imod at softwarepatenter, fordi TRIPS kræver,
at patenters levetid er 20 år uafhængigt af om det er økonomisk
rationelt eller ej. Det er altså umuligt at tilpasse patenter til en
mere realistisk levetid, og derved reducere deres skadelige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når valget står mellem ikke at
patentere og 20 årige patentmonopoler, bør et forsigtighedsprincip
diktere at patenter ikke udstedes, eller at software i stedet beskyttes
af en sui generis beskyttelse, hvis innovationsniveauet bliver for lavt.
(red: sui generis er vist noget med plantegener. Er det et almindeligt
kendt fagudtryk?)

>
> Teknisk bidrag er det eneste kriterium i patentloven, der kan skelne
> mellem patententerbare og ikke patenterbare opfindelser, og derfor
> det stedet hvor patentsystemet kan korrigeres til forhindre patenter
> på områder hvor de er samfundsøkonomiske uhensigtsmæssige.
> Teknisk begrebet bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,
> et konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer
til.
>
"Teknisk bidrag" er det eneste kriterie i patentloven, der kan bruges
til at skelne mellem patententerbare og ikke patenterbare opfindelser.
Det er derfor det eneste området, hvor patentsystemet kan korrigeres for
at forhindre samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige patenter. Begrebet
"teknisk" bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, en
konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer til.
>
>
>
> * Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet
>
> Ministeren har i sit svar til europaudvalget nægtet at definere
> direktivets "teknisk"- begreb. Ministeren har svaret at begrebet var
> veletableret i EPO´s praksis, og i grundnotatet har ministeren
> ligeledes givet udtryk for at financielle beregninger ikke var
> tekniske, et udsagn der også kan findes i EU komissionens grønbog
> om patenter. EPO har dog udstedt en række patenter på financielle
> beregninger, som vi inkluderede i vores høringssvar til ministeriet.
> I den næste version af grundnotatet var det nu tekstbehandling ikke
> var teknisk, men EPO har dog også udstedt en række patenter på
> tekstbehandling. Hvorledes forklarer ministeren nu dette?
> Hvorfor er det ikke blevet stoppet?

Ministeren har i sit svar til europaudvalget nægtet at definere
direktivets "teknisk"- begreb. Ministeren har svaret at begrebet var
veletableret i EPO´s praksis, og i grundnotatet har ministeren ligeledes
givet udtryk for at financielle beregninger ikke var tekniske, et udsagn
der også kan findes i EU komissionens grønbog om patenter. EPO har dog
udstedt en række patenter på financielle beregninger, som vi inkluderede
i vort høringssvar til ministeriet. I den næste version af grundnotatet
var det nu tekstbehandling, der ikke var teknisk, men EPO har allerede
udstedt en række patenter på tekstbehandling.
Hvorledes forklarer ministeren nu dette?
Hvorfor er det ikke blevet stoppet?

>
> Ministerens udsagn i grundnotatet og svar til Folketingets
> Europaudvalget
> er formodelig ikke en bevist misledning fra ministerens side,
> men skyldes at ministerne formodeligt ikke har forstået at EPO´s
> praksis er baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne
> praksis er veletableret er et spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet
> ville ikke være nødventigt hvis  begrebet "teknisk" var
> veldefineret.

Ministerens udsagn i grundnotatet og svar til Folketingets Europaudvalg
er næppe en bevisdt misledning fra ministerens side, men skyldes
formodentlig blot, at ministerne ikke har forstået, at EPO´s praksis er
baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne praksis er
veletableret er et spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet ville ikke
være nødvendigt hvis  begrebet "teknisk" var veldefineret.
>
> Ministeren kan således ikke konkludere at specielle områder som
> financielle patenter eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske
> på basis af et udefineret begreb om hvad der anses for "teknisk", lige
> så lidt som ministeren kan konkludere noget om farven på kejserens nye
> klæder, også selvom alle er enige om at han har tøj på.
>
Ministeren kan således ikke konkludere at specielle områder som
financielle patenter eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske på
basis af et udefineret begreb om hvad der anses for "teknisk", lige så
lidt som ministeren kan konkludere noget om farven på kejserens nye
klæder, på trods af at alle er enige om at han har tøj på.

> Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner,
> der ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på
> vil være at formulere en patentportefølge på en 100 relevante
> softwarepatenter, halvdelen der er udstedt af EPO og halvdelen
> ansøgninger der EPO har afvist at udstede pga. mangel af "teknisk
> bidrag".

Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner, der
ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på kunne
være at formulere en patentportefølge på f.eks. 100 relevante
softwarepatentansøgninger. Halvdelen skulle være patenter udstedt af
EPO, mens den anden halvdel var eksempler på ansøgninger som EPO har
afvist at udstede pga. mangel på "teknisk bidrag".

>
> Nogle eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,
> forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
> financielle beregninger og tekstbehandling, internet baseret
> afstemninger
> og internet protokoller og filformater.
>
> Ifølge Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det patenterbare
område
> ifht. den europæiske patentorganisations (EPO) praksis. Det kunne være
> interessant at se hvor mange EPO forretningsmetodepatenter, der ville
> være forhindret af EU kommissionens direktiv, et direktiv der
kodifiere
> den nuværende praksis.

Ifølge Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det patenterbare område
ifht. den europæiske patentorganisations (EPO) praksis. Det kunne være
interessant at se hvor mange EPO forretningsmetodepatenter, der ville
være blevet forhindret af EU kommissionens direktiv, et direktiv der
netop kodificerer den nuværende praksis.

>
> Formålet med portefølgen er at sammenligne og konkretisere den
nuværende
> EPO praksis med den praksis direktivet ligger op til. Denne
> patentportefølge
> definere også et fikspunkt, der løbende kan holdes op i mod EPOs
> patentpraksis, for at se hvordan denne ændrer sig.

Formålet med portefølgen er at sammenligne og konkretisere den nuværende
EPO praksis med den praksis direktivet lægger op til. Denne
patentportefølge definerer også et fikspunkt, der løbende kan holdes op
i mod EPOs patentpraksis, for at se hvordan denne ændrer sig.

>
> <ERIK har du nogle gode eksempler fra Pilch/Eurolinux ???>
>
>
> * Problemet med patentinflation
>
> Et problem ved softwarepatenter er det store antal af trivielle
> patenter der udstedes, årsagen er middelmådig opfindelseshøjde
> og en tilsyneladende nyhedsværdi.
>
> Hvis det var billigere at invalidere patenter ville trivielle
> patenter være et mindrer problem. Men de høje udgifter til
> invalidering, betyder at selv åbenlyst trivielle og derfor
> ugyldige patenter kan håndhæves.
>
> Opfindelseshøjden bør også justeres, således at patentermonopoler
> ikke udstedes for ideer, der ville være udtænkt uden patenter,
> ellers betaler samfundet dyrt for opfindelser det kunne havde
> fået gratis.
>
> I praksis er det umuligt at finde ud af om en softwarepatent
> ansøgning har nyhedsværdi. F.eks. udgør Open Source en stor
> kilde til prior art, der publiceres løbende på Internettet, der
> ikke gennemsøges under en nyhedsværdiundersøgelse, der begrænser
> sig til patentdatabaser.
>
> Et særligt problem med softwarepatenter er at software udgør en
> abstrakt beskrivelse af løsningen af et logisk problem, og sådan
> en beskrivelse kan formuleres på uendeligt mange vidt forskellige
> måder, hvilket gør det umuligt at udføre en prior-art søgning.
>
> En debat om hvordan softwarepatent ansøgningers nyhedsværdi og
> opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant.  Det er ikke kun et
> praktisk problem, men også et fundamentalt problem.

(red praktisk er ikke en modsætning til fundamentalt.)

En debat om hvordan softwarepatent ansøgningers nyhedsværdi og
opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant.  Denne bedømmelse er ikke
blot et praktisk problem, en afklaring er en helt fundamental
forudsætning for udstedelsen af sådanne patenter.
>
>
> * Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
>    justering af uretmæssig praksis
>
> Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, krævers
> det at der skabes en relation mellem økonomisk viden og empiriske
> undersøgelser, og den lukkede præcedens-baserede patent praksis,
> der skabes af den myndighed der lever af og har eneret eller
> monopol på at udstede patenter. Dette minder om Bakels-Hugenholtz
> rapportens forslag om at oprette et Europæiske Patent Observatorium.

Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, kræver det at
der skabes en relation mellem økonomisk viden, empiriske undersøgelser,
og den lukkede præcedens-baserede patent praksis, der skabes af den
myndighed som lever af og har eneret (monopol) på at udstede patenter.
Dette minder om Bakels-Hugenholtz rapportens forslag om at oprette et
Europæiske Patent Observatorium.

>
> Det for eksempel klart at den pseudo juridiske diskussionen om EPOs
> fortolkning af hvad der udgør "software as such" en meningsløs
retorisk
> øvelse, når den økonomiske litteratur tyder på at patenter på software
> hæmmer innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid med
> patentsystemets økonomiske rationale som incitament til innovation.
>
> Det er nødventigt at skabe et uafhængigt kontrollerende feedback
> kredsløb,en kontrolinstans, der løbende og systematisk  kan overvåge
> udstedte patenters samfundsøkonomiske konsekvenser, og korrigere
> patentpraksis på forskellige områder for at undgå varige skader. Dette
> kan for eksempel ske ved en løbende justering af opfindelseshøjde og
> opfindelsesbredde.
>
> Dette kan ikke overlades til patentsystemet selv, der længe
> ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
> konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og
> som derfor ikke har den økonomiske eller saglige kompetance til at
> udføre sådan en undersøgelse. Patentkontoret er også inhabil i
> sådan en sammenhæng, idet patentkontorets indtægter i stor grad
> kommer fra behandlingen af patenter, og i hvis egen økonomiske
> interesse det er at øge det patenterbare område.

Dette kan ikke overlades til patentsystemet selv, der gennem længere tid
ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og som derfor hverken
har den økonomiske eller saglige kompetance til at udføre sådan en
undersøgelse. Patentkontoret er yderligere inhabilt i denne sammenhæng,
da dets indtægter i høj grad kommer fra behandlingen af
patentansøgninger, hvilket giver dem en økonomisk interesse i at udvide
det patenterbare område.
>
> EU- kommissionens forslag til softwarepatentdirektiv foreslår at det
> efter 3 år undersøges hvilke konvekvenser direktivet har haft. Dette
er
> et skridt i den rigtige retning, men da hverken direktivet eller
> kommissionens forudarbejder indeholder andet end en overfladisk
> diskussion af de samfundsøkonomiske konsekvenser af softwarepatenter,
> syntes det klart at EU-kommissionen ikke er er interesseret eller
> kompetente til at udføre sådan en overvågning.

EU- kommissionens forslag til softwarepatentdirektiv foreslår at det
efter 3 år undersøges hvilke konvekvenser direktivet har haft. Dette er
et skridt i den rigtige retning, men da hverken direktivet eller
kommissionens forarbejder indeholder andet end en overfladisk diskussion
af de samfundsøkonomiske konsekvenser af softwarepatenter, syntes det
klart at EU-kommissionen hverken er interesseret i eller kompetent til
at udføre en sådan overvågning.
>
>
> * Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
> så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og
> Fællesskabspatentet
>
> I Erhvervsministeren tale på EU-konferencen om: "Vækst, velfærd og
> patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en europæisk
> forsikringsordning, der vil give SMV penge til at sagsøge for
> patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset at der er
> problemer med patenter, og at SMV´er ikke har økonomi til at
> sagsøge er dog kun et af en lang række af problemer.

I Erhvervsministeren tale på EU-konferencen om: "Vækst, velfærd og
patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en europæisk
forsikringsordning, der vil give SMV'er penge til at sagsøge for
patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset at der er
problemer med patenter, og at han erkender, at SMV´er ikke har økonomi
til at sagsøge, men dette er dog kun et af en lang række af problemer.

> Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
> Consequences of Legal Expense Insourance for Patents" så er det
> ved en kursorisk læsning klart at denne rapport lider af
> den patentdogmatiske og generaliserende holdning vi har kritiseret
> ovenfor.
>
> Før Danmark eller EU kaster sig hovedkulds ud i en statsfinancieret
> forsikringsordning for at lappe på patentsystemet, så foreslår vi at
> forsikringsordningen bliver undersøgt af uafhængige økonomiske
eksperter
> (f.eks. B. Kahin, P. Holmes, P. Tang eller B. Dumont). Arbejdsgruppen
> bag softwarepatenter.dk har allerede på eget initiativ taget kontakt
> til de nævnte eksperter for at diskutere patentkontorenes
> forsikringsordning, den tentative konklusion er at rapportens
> økonomiske grundlag ikke hænger sammen, og at forsikringskonceptet
> ikke løser de fundamentale samfundsøkonomiske problemer med
> softwarepatenter.
>
> Tentativt konkluderes det at forsikringsordningen vil reducere
> barrieren for at starte en retssag, og vil alt andet lige øge
> transaktions udgifter for patenter, f.eks. når staten subsidiere
> retssager baseret på krænkelse af trivielle patenter, og ordningen
> vil øge risikoen for patentkapløb.

Tentativt konkluderes det at forsikringsordningen vil reducere barrieren
for at starte en retssag, og at den alt andet lige vil øge
transaktionsudgifter for patenter, f.eks. når staten subsidierer
retssager baseret på krænkelse af trivielle patenter.
Ordningen vil også øge risikoen for patentkapløb.
>
> <ERIK J check!>
>
> Forsikringsordning diskutere ikke og vil ikke løse problemer så som:
>
> * kompleksiteten af patentsystemet og dets praksis
>
> * transaktionsudgifter for undersøgelse af patentkrænkelse
>    (egen krænkelse af andres patenter og omvendt)
>
> * retssager på basis af trivielle patenter pga. prima facia
nyhedsværdi
>
> * Open Source udvikleres softwarepatent problemer
>
> * krydslicenseringsaspekterne af multi-innovationsprodukter
>
> * virksomheders og samfundets udgifter til patentkapløb
>
> * strategisk anvendelse af patenter imod konkurrenter
>
> Vi forventer således at en forsikringsordning vil være til fordel for
> jurister og patentkontoret, der formodeligt organisere ordningen samt
> for forsikringsselskaberne som sikkert skal tjene godt på denne i vore
> øjne i sig selv overflødige eller ligefrem skadelige ordning.
>
> En mere fornuftig forsikringsordning er en hvor SMV kan forsikre sig
> imod patentkrænkelse. I en situation hvor der foreligger en trussel
> omkring patentkrænkelse vil forsikringen give penge til at søge efter
> prior art, der kan bruges til at invalidere patentet/patenter der
trues
> med. Dvs. en patent analog til en livsforsikring.
>
> Da en stor del af softwarepatenter er ugyldige pga. prior art
> så vil sådan en forsikringsordning løse en del af problemerne
> ved udstedte trivielle patenter. Sådan en forsikringsordning
> bør i sagens natur betales af patentansøgere ikke af samfundet,
> derved reduceres virksomheders incitamenter til at udtage
> patenter, hvor de selv kender til prior art der invalidere
> patentet. Open Source udviklere har dog ikke råd til at betale
> til sådan en forsikringsordning.
>
>
> Referencer:
>
>
> Sequential Innovation, Patents and Imitation J. Bessen and E. Maskin,
> Harvard University and MIT
> http://www.researchoninnovation.org/patent.pdf
>
> "On the complex economics of patent scope", R.P. Merges og
> R.R. Nelson, Columbia Law Review, May 1990
> http://sp.uconn.edu/~langlois/E382/Scope.html
>
> Navigating the Patent Thicket: Cross Licences, Patent Pools, and
> Standard-Setting, C. Shapiro, 2001
> http://faculty.haas.berkeley.edu/shapiro/thicket.pdf
>
> Bill Gates "Challenges and Strategy" 1991
> http://ftp.std.com/obi/Bill.Gates/Challenges.and.Strategy
>
> Patent protection of computer programmes" en raport til EU
> kommissionen af Dr. Puay Tang, SPRU, University of Sussex, Prof.
> John Adams, University of Sheffield og Dr. Daniel Paré, SPRU,
> University of Sussex (2001).
> http://swpat.ffii.org/vreji/papri/tangadpa00/tangadpa00.pdf
>
> The patentability of computer programmes
> Discussion of European-level legislation in the field of patents for
> software
> R. Bakels, B. Hugenholtz
>
http://www.europarl.eu.int/meetdocs/committees/juri/20020619/SoftwarePat
ent.pub.pdf
>
> Microsoft patenter vs. Open Source
> http://opensource.org/halloween/halloween7.php
>
> PVS' patentforsikringsrapport
>
http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_ins
urance.pdf
>
>
>
>
> sslug-itpolitik er, som SSLUGs øvrige emaillister, et frit debatforum
> hvor hvert enkelt medlem er ansvarlig for sine egne indlæg. Indlæg
#11769



 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *