[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.5



SSLUG/swpat.dk's høringssvar kan læses på
http://www.softwarepatenter.dk/eneret.html

SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.5

- 0.4 Små ændringer siden sidst + noget spell check.
- 0.5 Rettelser fra E. Sjørlund

Jeg foreslår det samtidigt sendes som et åbent brev til
journalister, fordi vi samtidigt kan få DKPTOs forsikrings-
konceptet kritiseret offentligt, fordi det er en gang
økonomisk makværk, som ministeren syntes skal
introduceres i hele EU for at løse alle de små virksomheders
problemer med patenter.




Til Økonomi- og Ervhvervsministeriet


I anledning af at ministeriet er ved at færdiggøre rapporten
om "Eneretten i den ny økonomi" skal vi hermed fremkomme med
følgende synspunkter og vore begrundelser herfor. Vi forventer at
vore synspunkter klart vil fremgå af den endelige rapport.

Generelle:
* Opgør med patentdogmatik
* Opgør med generalisering på patentområdet
* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter
* Forholdet mellem innovation commons og eneret
* Udviklingen af Open Source software skades af patenter

Specifikke:
* Objektiv definition af "teknisk" begrebet
* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet
* Problemet med patentinflation
* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
justering af uretmæssig praksis
* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og Fællesskabspatentet



Vi mener, at opmærksomhed på disse emner er af essentiel betydning for "Eneretten i den nye økonomi", herunder for statens fremtidige IT-politik og udbredelsen af Open Source software. Vi ønsker derfor at redegøre for, hvorfor vi anser hvert af disse punkter for vigtige.

Vi fokuserer på softwarepatenter, fordi vi betragter software som rene
vidensprodukter og derfor en ideel repræsentant for et typiske produkt
i videnssamfundet. Software udgør også de mursten videns- og
informationssamfundet bygges med.

Vi foreslår at rapporten fra projektet: "Eneretten i den nye økonomi",
kommer til at indeholde et review af moderne, dynamisk patentteori
for komplekse produkter, der udvikles ved en kumulativ og sekventiel
innovationsprocess, fordi dette er innovationsparadigmet, der er
relevant for software, og derfor videnssamfundet.

I vores motivation giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske
artikler og patent undersøgelser. Istedet for at inkludere web-lænker
i dette dokument, har vi har samlet dem på to sider på
http://www.softwarepatenter.dk, hvor vi løbende kan sikre at
web-lænker er updaterede.



* Opgør med patendogmatik.

Ved patentdogmatik forstår vi at man søger at begrunde patenter i
videnssamfundet med den måde patenter fungerede i det industrielle
samfund.

Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept, at
patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at forhindre
konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet er derimod
karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden skabes
ved at forbedre og kombinere eksisterende viden.

Nyere økonomiske litteratur diskutere disse aspekter af innovation,
den centrale artikel er Bessen og Maskins "Sequential Innovation,
Patents and Imitation". Artiklens dynamiske patentteori forklarer
hvorfor patenter inden for dette moderne paradigme virker hæmmende
for innovation. Den væsentligste årsag er den dynamiske synergi
effekt, der opstår igennem den gensidige forbedring af virksomheders
innovationer, en effekt der på lang sigt er til fordel for alle
virksomheder, men som forhindres af patenter.

Artiklens konklusion kan forklares igennem Newtons udsagn: "Hvis jeg
har set længer, så er det fordi jeg har stået på skuldrene af giganter".
Skulle Newton betale for at forbedre patenteret viden, så skulle han
betale licens først, dvs. Newton skulle bære vægten af giganterne!
Artiklens konklusion at patenter hæmmer kumulativ innovation bør ikke
være en overraskelse. Årsagen til at den statiske model bryder sammen
er at den ikke tager hensyn til den tidsudvikling, som er nødvendigt
for at beskrive en kumulativ og sekventiel innovationsproces.

Imitation ("idetyveri" i ministerens sprogbrug) udgør kun et problem,
hvis et imitationsprodukt er konkurrencedygtigt. For software er den
vigtigste konkurrenceparameter at være første til at markedsføre.
Imitations softwareprodukter vil i sagens natur altid komme senere,
og vil derfor være forældede. Patenter forhindrer ikke kun dårlige
imitationer men også forbedringer. Patentbehandlingen i sig selv tager
typisk så lang tid, at patentet først udstedes længe efter at
softwareproduktet er markedsført, og godt på vej til at blive forældet.

Ministerens "idetyve" er altså blot et udtryk for sund konkurrence på
softwareområdet. Mister den bølgebrydende virksomhed pusten, så er der
altid andre virksomheder til at bære faklen videre. Patenter skaber
monopoler, der udgør en beskyttelse imod den konkurrence der hidtil
har været et stærkt incitamentet til innovation inden for softwarebranchen.


Skal patentsystemet være relevant i videnssamfundet må dets
eksistensberettigelse empirisk, økonomisk og med basis i nutidens
økonomiske forhold kunne begrundes. Det er ikke tilstrækkeligt at
forblive fast forankret i industrialderens patentparadigme at
patenter automagisk leder til innovation. Hvis formålet med
patentsystemet ikke længere er at fremme innovation, men istedet en
form for skjult statssubsidiering af virksomheder eller noget andet,
så bør erhvervsministeren klart melde ud, og der bør være en bred
politisk debat om patentsystemets nye formål.



* Opgør med generalisering på patentområdet

Ideen, at patenter skulle virke ens på alle områder, er lige så
fornuftigt, som en antagelse om at samme størrelse højresko passer
til alle fødder. Økonomien bag lægemidler, e-handel, kemiske produkter,
software og genteknologi er alle vidt forskellige. Det at patenter virker
som incitament til innovation indenfor lægemidler og kemiske produkter,
indebærer ikke automatisk at der kan generaliseres til andre områder.


Karakteristisk for et softwareprodukt er at det kan være dækket af
hundredevis af patenter, fordi et softwarepatent typisk dækker en enkelt
logisk komponent, og et softwareprodukt består af kombinationen af et
meget stort antal komponenter. Samme sorterings- eller kompressionsalgoritme
eller grafiske element kan f.eks. bruges i mange forskellige programmer.


Et eksempel kunne være et softwareprodukt der består af 100 komponenter.
Virksomhedern, der sælger produktet, udtager selv ti patenter på
komponenter, andre virksomheder kan have patenter på 40 komponenter
de selv bruger i egne produkter, og resten er ikke patenteret og kan
bruges frit.

Når et stykke software udnytter andre firmaers patenter, vil man være nødt
til at indgå aftaler med andre virksomheder. Dette sker som oftest i form
af en massiv krydslicensering af patentporteføljer, en nødvendig forudsætning
for at softwareproduktet kan markedsføres uden risiko for patentkrænkelse.
En artikel der går i dybden med krydslicensering er
"Navigating the Patent Thicket: Cross Licences, Patent Pools,
and Standard-Setting" C. Shapiro, 2001.


Har en virksomhed mange patenter, har den meget at krydslicensere med,
og den kan således reducere udgifterne til licenser. Patenter udgør en
"krydslicenseringskapital". I eksemplet med virksomhedens ti patenter
er det således prakisk umuligt at redegøre for deres værdi.

Virksomheder konkurrere ikke kun om markedsandele på basis af innovative
produkter, de konkurrere også om at opnå krydslicenseringskapital for at
undgå at patentlicens udgifter gør det umuligt at markedsføre innovative
produkter. Erfaringerne fra USA viser at dette leder til patentkapløb
om at udtage flest patenter.

Den samme observation kom Bill Gates til i "Challenges and Strategy" 1991:
"If people had understood how patents would be granted when most
of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry
would be at a complete standstill today. I feel certain that some large
company will patent some obvious thing related to interface, object
orientation, algorithm, application extension or other crucial technique.
If we assume this company has no need of any of our patents then the have
a 17-year right to take as much of our profits as they want. The solution
to this is patent exchanges with large companies and patenting as much as
we can." (http://ftp.std.com/obi/Bill.Gates/Challenges.and.Strategy)


Effektivt betyder den massive krydslicensering at patentmonopolerne
effektivt ophæves mellem aktører med store patentporteføljer. Virksomheder
konkurrerer om at udtage flest mulige patenter for at undgå monopolernes
effekt! Dette skaber problemer for SMV, der er rige på innovationer
men fattig på krydslicenseringskapital, og derfor ikke kan markedsføre
deres produkter uden dyre licensudgifter. Se "Patent protection of
computer programmes" af P. Tang et al. for forholdet mellem SMV og patenter.
Der blandt andet konkludere at langt de fleste SMV bruger copyright
og andre metoder til at beskytte deres softwareinnovationer. Man kan
altså ikke konkludere at et lavt antal af patenter betyder at SMV
ikke er innovative.


Softwarepatenter er meget komplekse størrelser, og simple, generelle
konklusioner er blot politiske illusioner.



* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter

På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" (28 okt. 2002) i Ålborg
udtalte Økonomi- og Erhvervsministeren: "Og når nye brancher vokser
frem, så skal systemet også kunne imødekomme deres behov for at beskytte
innovationer. Det gælder f.eks. software. Patentsystemet skal
kunne udvikle sig i takt med markedets behov."

Ministeren synes at fokusere på at maksimere Patent- og
varemærkestyrelsens kundetilfredshed. Det er i den sammenhæng vigtigt
at huske, at hele formålet med patenter ikke er at udstede monopoler
for at beskytte innovatorer imod konkurrence, men derimod, som beskrevet
i indledningen, at virke som et incitament til innovation.

Softwarepatenter beskytter ikke en virksomheds softwareprodukter imod
imitation. Patenter giver typisk kun retten til at forhindre andre i
at bruge en logisk komponent. Dette betyder også at en innovativ
softwarevirksomhed ikke kan markedsføre egne produkter (også hvis
de har patenter) uden først checke om produktet ikke samtidigt krænker
andre patenter. Enhver innovator er en potentiel patentkrænker.

Patenter er et statstildelt monopol og patentsystemet skal kunne
udvikle sig i takt med samfundets behov. Det er vigtigt at huske at
monopoler skaber ekstra udgifter som samfundet betaler.  Hvis
denne indirekte patentmonopoludgift for samfundet leder til ekstra
innovation kan det være økonomisk rationelt at udstede patenter, men
hvis monopolerne i stedet hæmmer innovationen, så er det en økonomisk
uansvarlig politik.

Kundetilfredshed hos Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke et mål
for en samfundsøkonomisk ansvarlig patentpraksis, lige så lidt som
antallet af udstedte softwarepatenter er et mål for den nationale
innovationsproduktion.

På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" udtalte ministeren at:
"Patentsystemet er en vigtig forudsætning for vækst og velfærd.". Til
dette kan vi kun sige: Vis os regnskabet der underbygger dette udsagns
rigtighed for informationssamfundet.

Hvad angår regnskaber påstår grundnotatet omkring softwarepatent
harmoniseringsdirektivet, at den samfundsøkonomiske effekt er neutral.
Vi betvivler, at det er samfundsøkonomisk rationelt at legalisere
softwarepatenter. Softwarepatenter skaber mulighed for at virksomheder
kan lave statsautorisede holdup af brugerene af knudepunkter i den
digitale infrastruktur og kræve penge i form af softwarepatent
licenser for at lade virksomheder og samfundets data passere
digitale knudepunkter.


* Forholdet mellem innovation commons og eneret


En innovation common (på dansk innovations fælled) er en platform, der
er fri og kan bruges som basis for innovationer, uden at disse
innovationer kontrolleres af nogle interesser - heraf brugen af ordet
fælled. Oprindelig er en fælled et område, der kan afgræsses af alle.
Da det er en ressource der kan overforbruges, er ejerskab eller kvotaer
nødvendigt for at sikre en optimal udnyttelse.

Infrastruktur som internettet, åbne standarder og Open Source udgør
alle eksempler på innovation commons, fordi alle er karakteriseret
ved at en innovator kan bruge dem som platform for innovation,
uden at skulle betale licens for brugen. De er også eksempler på en
fælled der kan bruges, men ikke kan overforbruges, og faktisk bliver
værdien større af dem jo mere de forbruges pga. netværkseffekter.

For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, åbne standarder
og Open Source er det nødventigt at sikre, at denne udnyttelse ikke
begrænses kunstigt igennem eneret. Der er ikke tale om en begrænset
mængde græs, der skal fordeles mellem landmænd, men derimod om en
uudtømmelige ressource, hvor enhver begrænsning kun kan lede til en
samfundsmæssig suboptimal udnyttelse. I den økonomiske litteratur
kaldes dette "tragedy of the anti-commons".

I særdeleshed udgør åbne standarder en innovation common, fordi enhver
kan anvende dem uden at skulle betale licens til en virksomhed, og uden
at det i sig selv skaber et afhængighedsforhold mellem kunde og
leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af patenter, fordi
patentejere derved kontrollere standarden.

http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang liste
af standarder, der enten er patenterede eller har været under angreb fra
patenter. Et udemærket eksempel er det patenterede lyd-format Mpeg3,
som bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriet hjemmeside.

Mange standarder for informationsudveksling gør ligesom Mpeg3 brug af
kompression eller enkryption, ifølge den europæiske patentorganisation
er både kompressions- og enkryptions algoritmer patenterbare. De fleste
vil nok ikke gerne anvende ukomprimeret og uenkrypteret kommunikation
f.eks. til e-handel på nettet, fordi det vil tage væsentligt længere
tid og betyder at bank informationer kan aflyttes.

Et patent på en internet eller web-standard svarer for en virksomhed til
at eje Rådhuspladsen i et Matadorspil. De organisationer, der formulere
standarder, arbejder af samme grund hårdt for at undgå den situation,
og vælger evt. helt at opgive standarder, der er patenterede. Det var,
hvad der skete med den standard, der ville havde muliggjort navne som
www.ÆrøÅ.dk. (se http://www.softwarepatenter.dk/danskenavne.html)

En anden innovation common er den naturvidenskabelige viden, ingen
ejer f.eks. Newtons love, en software implementationer af Newtons
anden lov kan derimod patenteres. Software er et essentielt værktøj,
der bruges til forskning og vidensproduktion inden for mange områder
såsom fysik, kemi, matematik og biologi. Forskningen hæmmes når
værktøjer patenteres, dette er specielt tydeligt på genteknologi området.
Præsentation af information, forretningsmetoder, matematiske metoder
og naturvidenskabelige teorier kan ikke patenteres, men den undtagelse
undermineres når at computerimplementationer af dem kan patenteres,
fordi der ofte ikke findes noget reelt alternativ at bruge en computer.


Det er således vigtigt med debat omkring innovation commons, hvilke
innovation commons der findes, hvordan de skabes, udnyttes og beskyttes.
Specielt er det vigtigt at beskytte internettet og åbne standarder
imod "balkanisering", dvs. hvor en populær men patenteret standard
må opgives for at blive erstattet med en masse konkurrende standarder
forslag. Alternativet er at betale patentlicenser for brugen af standarden.
Det vil lede til den totalt uacceptable situation hvor ejerskab af få
essentielle softwarepatenter betyder en total kontrol af væsentlige
dele af informationssamfundet infrastruktur.
Se "On the complex economics of patent scope" R.P. Merges og R.R. Nelson.




* Udviklingen af Open Source software skades af patenter.


Open Source udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette fremgår fra flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentet og Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapport. Årsagen er at Open Source udviklere ikke har økonomi til at undersøge om de krænker patenter med den software de laver, og ingen økonomisk mulighed har for at licensere patenter, når det er tilfældet. Open Source udviklere er også ude af stand til at beskytte sig imod trivielle patenter.

Det er i praksis ikke muligt for kommercielle Open Source distributøre
eller brugere at checke om softwaren krænker patenter. Det betyder at
en Open Source udvikler eller distributør kan ikke garentere kunder at
de ikke senere rammes af licenskrav. I denne sammenhæng er det vigtigt
at pointere at f.eks. Microsoft normalt heller ikke giver en sådan garanti.


Såfremt den danske regering går ind for softwarepatenter, bør regeringen
samtidigt tage det økonomiske ansvar af dette valg og ændre klausulen
i statens standardkontrakt, således at leverandører af Open Source
software fratages ansvaret for patentkrænkelse. De samfundsøkonomiske
fordele, som den fri udvikling af Open Source software giver sammenlignet
med leverandørejet software, burde samtidig opveje udgifter staten skal
betale til patentlicenser, og ifølge Økonomi- og Erhvervsministeren har
patentdirektivet ikke nogle væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.


Et ofte hørt argument for patenter ifht. til Open Source programmer er,
at de mange tusind udstedte softwarepatenter ikke har umuliggjort Open
Source udviklingen. Det problematiske ved argumentet er, at der indtil
fornylig ikke har været en reel konkurrence mellem Open Source og
levandørejet software. Læg hertil, at man har valgt at ignorere den
stribe af eksempler på fri software, som er skadet af softwarepatenter.

I en fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart
at patenter var en af de (meget få) strategier som Microsoft kunne
bruge til at forhindrer konkurrence fra Open Source.
(se http://opensource.org/halloween/halloween7.php)

Dette er ikke tom tale. Microsoft har allerede tilbagehold patentlicenser
specifikt programmer under Open Source licenser (IPR Imparing Licenses i
Microsoft sprog). I tilfældet var det Samba programmet. Samba og
en Linux server kan erstatte Windows print- og fildelings funktioner
i et netværk.


Patenter skaber kunstige funktionelle barrierer, der hindrer en reel
ligevægtig konkurrence mellem Open Source og leverandørejet software.
Et praktisk eksempel er RedHat Linux, der leveres uden software til
at afspille Mp3 musikfiler og DVD film, fordi begge standarder kræver
patentlicenser, et andet eksempel er grafik programmet GIMP, der
svarer til Adobe Photoshop, bortset fra at det pga. patenter ikke
kan gemme GIF billeder (typisk anvendt på websider) og lave 4-farve
separation.

Open Source kan konkurrere på kvalitet, sikkerhed og pris, men ikke
på størrelsen af patentportefølger. Det er i samfundets interesse
at sikre at softwarepatenter ikke yderligere skævvrider konkurrencen
mellem Open Source og leverandørejet software.



* Objektiv definition af "teknisk" begrebet


Patenter kan kun gives på teknologiske områder og kun hvis de har et teknisk bidrag. Sproglig udvikling af ordet "teknisk" betyder at det i dag ikke har nogen klar mening. Det er "teknisk" for små børn at snørre deres sko. Begrebet udgør ikke begrænsning af hvad der kan patenteres, og patentering af ikke-tekniske opfindelser er blot et spørgsmål om kreativ formulering af patentansøgningen. EU-kommissionens udkast til softwarepatentdirektiv definerer ikke "teknisk". Eftersom dette er den eneste betingelse for om et område f.eks. en forretningsmetode kan patenteres eller ej, så er det vigtigt med en definition, der kan sikre forudsigelighed, retssikkerhed og gennemsigtighed i patentsystemet. Se f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU parlamentets JURI udvalg

Det er meget vigtigt at definere et "teknisk" begreb, så samfundet
undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
informationsammfundet og dets videre udvikling. F.eks. patenter på
forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder.
Da software er vigtig infrastruktur i videns- og informationssamfundet
kan patenter monopolisere væsentlige funktioner i samfundet, og
hindre interoperativitet.

En fornuftig definition af hvad der er teknisk kunne være anvendelsen af
naturvidenskabelig viden. Til forskel fra datalogi og matematik
skabes naturvidenskabelig viden igennem eksperimenter med
naturkræfter. Matematisk og datalogisk viden skabes deduktivt
dvs. ved logiske følgeslutninger. Dvs. algoritmer og teorier udgør
opdagelser og ikke opfindelser. Inden for den teoretiske datalogi/
matematik kan det vises at dette ikke blot er en analogi, men at
matematiske teoremer og programmer er det samme (Dette kendes
inden for området som Curry-Howard isomorfien).

Manglen på et veldefineret begreb for "teknisk opfindelse" betyder en
udviskning af forskellen mellem opdagelse og opfindelse, og manglen på
en præcis definition af begrebet er formodelig årsagen til problemerne
med patenter på gener, software og forretningsmetoder.

Det er også vigtig at definitionen er robust over for juridisk
salami-taktik, således at det i fremtiden ikke bliver nødvendigt at
harmonisere igen blot fordi patentpraksis divergerer, pga. en
manglende definition af begrebet "teknisk". Dette er netop målet
med softwarepatent direktivet. Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten
ville vi fortrække hvis man forsøgte at skabe en konvergerende praksis,
i stedet for at sikre at alle blot divergerer i samme takt.

Ifølge TRIPS skal patenter kunne gives på alle teknologiske områder.
Intet sted i TRIPS står det dog at software er teknologi. EU direktivet
vælger at definerer software som værende teknologi, og det følger så
at software derfor skal kunne patenteres. Ifølge EU direktivet er et
program, der udskriver 7 tabellen således en potentiel patenterbar
opfindelse.

TRIPS er et godt argument imod at softwarepatenter, fordi TRIPS kræver,
at patenters levetid er 20 år uafhængigt af om det er økonomisk
rationelt eller ej. TRIPS gør det altså umuligt at tilpasse patenter
til en mere realistisk levetid, og derved reducere deres skadelige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når valget står mellem ikke at
patentere og 20 årige patentmonopoler, bør et forsigtighedsprincip
diktere at patenter ikke udstedes, eller at software i stedet beskyttes
af en sui generis beskyttelse, hvis innovationsniveauet bliver for lavt.

"Teknisk bidrag" er det eneste kriterie i patentloven, der kan bruges
til at skelne mellem patententerbare og ikke-patenterbare opfindelser.
Det er derfor det eneste området, hvor patentsystemet kan korrigeres
for at forhindre samfundsøkonomisk uhensigtsmæssige patent praksis.
Begrebet "teknisk" bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,
en konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer til.


* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet


Ministeren har i sit svar til europaudvalget nægtet at definere
direktivets "teknisk"- begreb. Ministeren har svaret at begrebet var
veletableret i EPO´s praksis, og i grundnotatet har ministeren ligeledes
givet udtryk for at financielle beregninger ikke var tekniske. EPO har
dog udstedt en række patenter på financielle beregninger, som vi
inkluderede i vort høringssvar til projektet. I den næste version af
grundnotatet var det nu tekstbehandling, der ikke var teknisk, men EPO
har allerede udstedt en række patenter på tekstbehandling.

Ministerens udsagn i grundnotatet og svar til Folketingets Europaudvalg
er næppe en bevisdt misledning fra ministerens side, men skyldes
formodentlig blot, at ministerne ikke har forstået, at EPO´s praksis er
baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne praksis er
veletableret er et spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet ville ikke
være nødvendigt hvis  begrebet "teknisk" var veldefineret.

Ministeren kan således ikke konkludere at specielle områder som
financielle beregninger eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske
på basis af et udefineret begreb, lige så lidt som ministeren kan
konkludere noget om farven på kejserens nye klæder, på trods af at
alle er enige det veletablerede faktum at at han har tøj på.

Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner, der
ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på kunne
være at formulere en patentportefølge på f.eks. 100 relevante
softwarepatentansøgninger. Halvdelen skulle være patenter udstedt af
EPO, mens den anden halvdel var eksempler på ansøgninger som EPO har
afvist at udstede pga. mangel på "teknisk bidrag".

Nogle eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,
forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
financielle beregninger og tekstbehandling, grafiske interface
elementer, internet baseret afstemninger og internet protokoller
og filformater.

Ifølge Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det patenterbare område
ifht. den europæiske patentorganisations (EPO) praksis. Det kunne være
interessant at se hvor mange EPO forretningsmetodepatenter, der ville
være blevet forhindret af EU kommissionens direktiv, et direktiv der
netop kodificerer den nuværende praksis.

Formålet med portefølgen er at sammenligne og konkretisere den nuværende
EPO praksis med den praksis direktivet lægger op til. Denne
patentportefølge definerer også et fikspunkt, der løbende kan holdes op
i mod EPOs patentpraksis, for at se hvordan denne ændrer sig.


* Problemet med patentinflation


Et problem ved softwarepatenter er det store antal af trivielle
patenter der udstedes, årsagen er middelmådig opfindelseshøjde
og en tilsyneladende nyhedsværdi. F.eks. har den Europæiske
patentorganisation udstedt et patent til Microsoft for menubar
med Start-knap.

Hvis det var billigere at invalidere patenter ville trivielle
patenter være et mindrer problem. Men de høje udgifter til
invalidering, betyder at selv åbenlyst trivielle og derfor
ugyldige patenter kan håndhæves.

Opfindelseshøjden bør også justeres, således at patentermonopoler
ikke udstedes for ideer, der ville være udtænkt uden patenter,
ellers betaler samfundet dyrt for opfindelser det kunne havde
fået gratis.

I praksis er det umuligt at finde ud af om en softwarepatent
ansøgning har nyhedsværdi. F.eks. udgør Open Source en stor
kilde til prior art, der publiceres løbende på Internettet, der
ikke gennemsøges under en nyhedsværdiundersøgelse, der begrænser
sig til patentdatabaser.

Et særligt problem med softwarepatenter er at software udgør en
abstrakt beskrivelse af løsningen af et logisk problem, og sådan
en beskrivelse kan formuleres på uendeligt mange vidt forskellige
måder, hvilket gør det umuligt at udføre en prior-art søgning.

En debat om hvordan softwarepatent ansøgningers nyhedsværdi og
opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant.  Det er ikke kun et
spørgsmål om patentpraksis, men et fundamentalt problem ved
patentsystemet.


* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt justering af uretmæssig praksis


Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, kræver det at der skabes en relation mellem økonomisk viden, empiriske undersøgelser, og den lukkede præcedens-baserede patent praksis, der skabes af den myndighed som lever af og har eneret (monopol) på at udstede patenter. Dette minder om Bakels-Hugenholtz rapportens forslag om at oprette et Europæiske Patent Observatorium.

Det for eksempel klart at den pseudo juridiske diskussionen om EPOs
fortolkning af hvad der udgør "software as such" en meningsløs retorisk
øvelse, når den økonomiske litteratur tyder på at patenter på software
hæmmer innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid med
patentsystemets økonomiske rationale som incitament til innovation.

Det er nødventigt at skabe et uafhængigt kontrollerende feedback
kredsløb,en kontrolinstans, der løbende og systematisk  kan overvåge
udstedte patenters samfundsøkonomiske konsekvenser, og korrigere
patentpraksis på forskellige områder for at undgå varige skader. Dette
kan for eksempel ske ved en løbende justering af opfindelseshøjde og
opfindelsesbredde.

Dette kan ikke overlades til patentsystemet selv, der gennem længere tid
ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og som derfor
ikke har den økonomiske kompetance til at udføre sådan en undersøgelse.
Patentkontoret er yderligere inhabilt i denne sammenhæng, da dets
indtægter i høj grad kommer fra behandlingen af patentansøgninger,
hvilket giver dem en økonomisk interesse i at udvide det patenterbare
område.



* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og Fællesskabspatentet


I Erhvervsministerens tale på EU-konferencen om: "Vækst, velfærd og
patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en europæisk
forsikringsordning, der vil give SMV'er penge til at sagsøge for
patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset at der er
mindst et problem med patenter, og at han erkender, at SMV´er ikke
har økonomi til at patentere, men dette er dog kun et af en lang
række af problemer.

Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
Consequences of Legal Expense Insourance for Patents"
(http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_insurance.pdf)
så er det ved en kursorisk læsning klart at denne rapport lider
af den patentdogmatiske og generaliserende holdning vi har
kritiseret ovenfor. F.eks. påstår rapporten at SMV producere
mindre innovation en store virksomheder, hvad der er i direkte
modstrid med erfaringen f.eks. på softwareområdet.

Før Danmark eller EU kaster sig hovedkulds ud i en statsfinancieret
forsikringsordning for at lappe på patentsystemet, så foreslår vi at
forsikringsordningen bliver undersøgt af uafhængige økonomiske eksperter
(f.eks. Brian Kahin, Peter Holmes, Puay Tang eller Beatrice Dumont).

Arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk har allerede på eget initiativ
taget kontakt til de nævnte eksperter for at diskutere patentkontorenes
forsikringsordning, den tentative konklusion er at rapportens
økonomiske grundlag er baseret på ønsketænkning, og at patentforsikringen
udgør en meget dyr løsning på et problem, der kan løses billigere ved
ikke at udstede patenter.


Forsikringsordningen vil ikke løse problemer så som:

* trivielle patenter

* kompleksiteten af patentsystemet og dets praksis

* barriere for adgang til markedet for SMV og OSS produkter

* transaktionsudgifter for undersøgelse af patentkrænkelse
  (egen krænkelse af andres patenter og omvendt)

* retssager på basis af trivielle patenter pga. prima facia nyhedsværdi

* krydslicenseringsaspektet af multi-innovationsprodukter

* virksomheders og samfundets udgifter til patentkapløb

* strategisk anvendelse af patentporteføljer imod konkurrenter

Det er ikke usædvaneligt at en patentkrænkelses retssag mellem to
virksomheder leder til en modretssag om patentkrænkelse af et andet
patent mellem de to. Den statssubsidieret forsikringsordningen
ville betale begge retssager, og borgernes skattepenge ville
subsidiere begge retssager, selv hvis begge virksomheder vinder
deres retssag, så taber borgerne.

Vi forventer således at en forsikringsordning vil være til fordel for
jurister og patentkontoret, der formodeligt organisere ordningen samt
for forsikringsselskaberne som sikkert skal tjene godt på denne i vore
øjne i sig selv overflødige eller ligefrem skadelige ordning.

En mere fornuftig forsikringsordning er en hvor SMV kan forsikre sig
imod patentkrænkelse. I en situation hvor der foreligger en trussel
omkring patentkrænkelse vil forsikringen give penge til at søge efter
prior art, der kan bruges til at invalidere patentet/patenter der trues
med. Dvs. en patent analog til en livsforsikring.

Da en stor del af softwarepatenter er ugyldige pga. prior art
så vil sådan en forsikringsordning løse en del af problemerne
ved udstedte trivielle patenter. Sådan en forsikringsordning
bør i sagens natur betales af patentsystemt ikke af samfundet,
fordi det effektivt er nyhedsundersøgelsen der privatiseres.
Open Source udviklere har dog ikke råd til at betale til sådan
en forsikringsordning.


Referencer:


Vi har samlet links til de nævnte økonomiske artikler, og
patent rapporter på nedenstående web-lænker, således at
artikler og raporter altid er tilgængelige.

Økonomiske artikler
http://www.softwarepatenter.dk/economics_articles.html

Patent rapporter
http://www.softwarepatenter.dk/rapporter.html



 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *