[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

[Fwd: Brev til ØEM: Final call for comments!]



-----Forwarded Message-----

From: Anne Østergaard <sslug@sslug>
To: sslug@sslug
Subject: Brev til ØEM: Final call for comments!
Date: 24 Jan 2003 12:23:59 +0100


On Thu, 2003-01-23 at 16:48, Carsten Svaneborg wrote:
> SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.5
> 
> - 0.4 Små ændringer siden sidst + noget spell check.
> - 0.5 Rettelser fra E. Sjørlund
> 
> Anne har p.t. denne version, og vil rette den til den
> endelige version. ErikJ har måske noget fra Brian Kahin
> der skal ind.

Dette er så Annes version 0.6

Med Annes rettelser, spørgsmål og kommentarer.

Den er rigtig god Carsten og andre, der har ydet et bidrag.

Men jeg advarer. Det er et hestearbejde blot at pløje sig igennem
teksten. Så hatten af for Carsten.

HASTER:

Nu er den snart klar. De skal have den i ØEM senest mandag morgen.

Den skal lige runde bestyrelsen. Derfor får SSLUGs bestyrelse lige en
kopi af denne mail til forhåndsgodkendelse.

Jeg siger personligt god for den nu. 

Dog med et lille forbehold af, at Carsten og andre lige godkender mine
tilføjeler, ændringer og tydeliggørelser.

Med venlig hilsen

Anne
----------------------------------
Her starter versio 0.6

Carstens version 0.5 hænger neden under denne tekst


Til Økonomi- og Ervhvervsministeriet

I anledning af at ministeriet er ved at færdiggøre rapporten
om "Eneretten i den ny økonomi" skal vi hermed fremkomme med
følgende synspunkter og vore begrundelser herfor. Vi forventer at
vore synspunkter klart vil fremgå af den endelige rapport.

Generelle bemærkninger:
* Opgør med patentdogmatik
* Opgør med generalisering på patentområdet
* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter
* Forholdet mellem "innovation commons" og eneret
* Udviklingen af Open Source software skades af patenter

Specifikke bemærkninger:
* Objektiv definition af "teknisk" begrebet
* Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet
* Problemet med patentinflation
* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
  justering af uretmæssig praksis
* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
  så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og
Fællesskabspatentet


Vi mener, at opmærksomhed på disse emner er af essentiel betydning for
"Eneretten i den nye økonomi", herunder for statens fremtidige
IT-politik og udbredelsen af Open Source software. Vi ønsker derfor at
redegøre for, hvorfor vi anser hvert af disse punkter for vigtige.

Vi fokuserer på softwarepatenter, fordi vi betragter software som rene
vidensprodukter og derfor en ideel repræsentant for et typisk produkt
i videnssamfundet. Software udgør også de "mursten" videns- og
informationssamfundet bygges med.

Vi foreslår at rapporten fra projektet: "Eneretten i den nye økonomi",
kommer til at indeholde et overblik over moderne, dynamisk patentteori
for komplekse produkter, der udvikles ved en kumulativ og sekventiel
innovationsprocess, fordi dette er innovationsparadigmet, der er
relevant for software, og derfor videnssamfundet.

I vores begrundelse giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske
artikler og patentundersøgelser. I stedet for at inkludere web-lænker
i dette dokument, har vi har samlet dem på to sider på
http://www.softwarepatenter.dk, hvor vi løbende kan sikre at
web-lænker er updaterede.


* Opgør med patendogmatik.

Ved patentdogmatik forstår vi at man søger at begrunde patenter i
videnssamfundet med den måde patenter fungerede i det industrielle
samfund.

Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept, at
patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at forhindre
konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet er derimod
karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden skabes
ved at forbedre og kombinere eksisterende viden med nye ideer.

Nyere økonomisk litteratur diskuterer disse aspekter af innovation,
den centrale artikel er Bessen og Maskins: "Sequential Innovation,
Patents and Imitation". Artiklens dynamiske patentteori forklarer
hvorfor patenter inden for dette moderne paradigme virker hæmmende
for innovation. Den væsentligste årsag er den dynamiske 
synergieffekt, der opstår igennem den gensidige forbedring af
virksomheders innovationer, en effekt der på lang sigt er til fordel for
alle virksomheder, men som forhindres af patenter.

Artiklens konklusion kan forklares igennem Newtons udsagn: "Hvis jeg
har set længere, så er det fordi jeg har stået på skuldrene af
giganter". Skulle Newton betale for at forbedre patenteret viden, så
skulle han betale licens først, dvs. Newton skulle bære vægten af
giganterne!
Artiklens konklusion, at patenter hæmmer kumulativ innovation bør ikke
være en overraskelse. Årsagen til at den statiske model bryder sammen
er at den ikke tager hensyn til den tidsudvikling, som er nødvendig
for at beskrive en kumulativ og sekventiel innovationsproces.

Imitation ("idetyveri" i ministerens sprogbrug) udgør kun et problem,
hvis et imitationsprodukt er konkurrencedygtigt. For software er den
vigtigste konkurrenceparameter at være først til at markedsføre.
Imitationssoftwareprodukter vil i sagens natur altid komme senere,
og vil derfor være forældede. Patenter forhindrer ikke kun dårlige
imitationer, men også forbedringer. Patentbehandlingen i sig selv tager
typisk så lang tid, at patentet først udstedes længe efter at
softwareproduktet er markedsført, og er godt på vej til at blive
forældet.

Ministerens "idetyve" er altså blot et udtryk for sund konkurrence på
softwareområdet. Mister den bølgebrydende virksomhed pusten, så er der
altid andre virksomheder til at bære faklen videre. Patenter skaber
monopoler, der udgør en beskyttelse imod den konkurrence, der hidtil
har været et stærkt incitamentet til innovation inden for
softwarebranchen.

Skal patentsystemet være relevant i videnssamfundet må dets
eksistensberettigelse kunne begrundes empirisk, økonomisk og med basis i
nutidens økonomiske forhold. Det er ikke tilstrækkeligt at
forblive fast forankret i industrialderens patentparadigme hvor
patenter automagisk leder til innovation. Hvis formålet med
patentsystemet ikke længere er at fremme innovation, men istedet en
form for skjult statssubsidiering af virksomheder eller noget andet,
så bør Økonomi- og Erhvervsministeren klart melde dette ud, og der bør
være en bred politisk debat om patentsystemets nye formål. Dette er
særlig klart hvad angår området for udvikling af software.



* Opgør med generalisering på patentområdet

Antagelsen, at patenter skulle virke ens på alle områder, er lige så
"fornuftig", som en antagelse om at samme størrelse højresko skulle
kunne passe til alle fødder. Økonomien bag lægemidler, e-handel, kemiske
produkter, software og genteknologi er alle vidt forskellige. Det at
patenter måske skulle virke som incitament til innovation indenfor
lægemidler og kemiske produkter, indebærer ikke automatisk at der kan
drages paralleller og generaliseres til andre områder.

Karakteristisk for et softwareprodukt er at det kan være dækket af
hundredevis af patenter, fordi et softwarepatent typisk dækker en enkelt
logisk komponent, og et softwareprodukt består af kombinationen af et
meget stort antal komponenter. Samme sorterings- eller
kompressionsalgoritme eller grafiske element kan f.eks. bruges i mange
forskellige programmer.

Et eksempel kunne være et softwareprodukt der består af 100 komponenter.
Virksomheder, der sælger produktet, udtager selv ti patenter på
komponenter, andre virksomheder kan have patenter på 40 komponenter, som
de selv bruger i egne produkter, og resten er ikke patenteret og kan
bruges frit.

Når et stykke software udnytter andre firmaers patenter, vil man være
nødt til at indgå aftaler med andre virksomheder. Dette sker som oftest
i form af en massiv krydslicensering af patentporteføljer, en nødvendig
forudsætning for at softwareproduktet kan markedsføres uden risiko for
patentkrænkelse. En artikel der går i dybden med krydslicensering er
"Navigating the Patent Thicket: Cross Licences, Patent Pools,
and Standard-Setting" C. Shapiro, 2001.

Har en virksomhed mange patenter, har den meget at krydslicensere med,
og den kan således reducere udgifterne til licenser. Patenter udgør en
"krydslicenseringskapital", eller et godt bytte objekt. I eksemplet med
virksomhedens ti patenter er det således prakisk umuligt at redegøre for
deres værdi.

Virksomheder konkurrerer ikke kun om markedsandele på basis af
innovative produkter, de konkurrerer også om at opnå
krydslicenseringskapital for at undgå at patentlicensudgifter gør det
umuligt at markedsføre innovative produkter. Erfaringerne fra USA viser
at dette leder til patentkapløb om at udtage flest mulig
softwarepatenter.

Den samme observation kom Bill Gates til i "Challenges and Strategy"
1991:
"If people had understood how patents would be granted when most
of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry
would be at a complete standstill today. I feel certain that some large
company will patent some obvious thing related to interface, object
orientation, algorithm, application extension or other crucial
technique.
If we assume this company has no need of any of our patents then they
have a 17-year right to take as much of our profits as they want. The
solution to this is patent exchanges with large companies and patenting
as much as we can."
(http://ftp.std.com/obi/Bill.Gates/Challenges.and.Strategy)

Effektivt betyder den massive krydslicensering at patentmonopolerne
effektivt ophæves eller neutraliseres mellem aktører med store
patentporteføljer. Virksomheder konkurrerer om at udtage flest mulige
patenter for at undgå monopolernes skadelige og konkurrencehæmmende
effekt! Dette skaber problemer for små og mellemstore virksomheder, SMV,
der er rige på innovationer men fattige på krydslicenseringskapital, og
derfor ikke kan markedsføre deres produkter uden dyre licensudgifter. Se
"Patent protection of computer programmes" af P. Tang et al. for
forholdet mellem SMV og patenter. Der blandt andet konkluderer at langt
de fleste SMV bruger copyright og andre metoder til at beskytte deres
softwareinnovationer. Man kan altså ikke konkludere at et lavt antal af
patenter betyder at SMV ikke er innovative.

Softwarepatenter er en meget komplekse og vanskeligt overskuelig affærde
og simple, generelle konklusioner er blot politiske illusioner.



* Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter

På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" (28 okt. 2002) i Ålborg
udtalte Økonomi- og Erhvervsministeren: "Og når nye brancher vokser
frem, så skal systemet også kunne imødekomme deres behov for at beskytte
innovationer. Det gælder f.eks. software. Patentsystemet skal kunne
udvikle sig i takt med markedets behov."

Ministeren synes at fokusere på at maksimere Patent- og
Varemærkestyrelsens kundetilfredshed. Det er i den sammenhæng vigtigt
at huske, at hele formålet med patenter ikke er at udstede monopoler
for at beskytte innovatorer imod konkurrence, men derimod, som beskrevet
i indledningen, at virke som et incitament til innovation.

Den patentudstedende myndighed skal ikke gøre en god forretning ved at
"sælge" eller udstede patenter, men derimod være samfundets garant for
at der ikke gives helt unødvendige statsmonopoler til enkeltpersoner
eller firmaer på områder hvor innovationen sker præcis lige så godt
eller bedre under fri konkurrence.
   
Softwarepatenter beskytter ikke en virksomheds softwareprodukter imod
imitation. Patenter giver typisk kun retten til at forhindre andre i
at bruge en logisk komponent. Dette betyder også at en innovativ
softwarevirksomhed ikke kan markedsføre egne produkter (også hvis
de har patenter) uden først at checke at produktet ikke samtidig krænker
andre patenter. Enhver innovator er en potentiel patentkrænker.

Patenter er et statstildelt monopol og patentsystemet skal kunne
udvikle sig i takt med samfundets behov. Det er vigtigt at huske at
monopoler skaber ekstra udgifter som samfundet betaler.  Hvis
denne indirekte patentmonopoludgift for samfundet leder til ekstra
innovation kan det være økonomisk rationelt at udstede patenter, men
hvis monopolerne i stedet hæmmer innovationen, så er det en økonomisk
uansvarlig politik samfundsmæssigt set.

Kundetilfredshed hos Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke et mål
for en samfundsøkonomisk ansvarlig patentpraksis, lige så lidt som
antallet af udstedte softwarepatenter er et mål for den nationale
innovationsproduktion.

På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" udtalte ministeren at:
"Patentsystemet er en vigtig forudsætning for vækst og velfærd.". Til
dette kan vi kun sige: Vis os regnskabet, der underbygger dette udsagns
rigtighed for informationssamfundet inden softwarepatenter lovliggøres i
dansk ret.

Hvad angår regnskaber påstår grundnotatet omkring softwarepatent
harmoniseringsdirektivet, at den samfundsøkonomiske effekt er neutral.
Vi betvivler, at det er samfundsøkonomisk rationelt at legalisere
softwarepatenter. Softwarepatenter skaber mulighed for at virksomheder
kan lave statsautorisede holdup af brugerene af knudepunkter i den
digitale infrastruktur og kræve penge i form af softwarepatent
licenser for at lade virksomheder og samfundets data passere
digitale knudepunkter.

[ " Knudepunkter" er der ikke et bedre udtryk? "væsentlige vejkryds i
den digitale infrastruktur"]


* Forholdet mellem "innovation commons" og eneret

En "innovation common" (på dansk innovations fælled) er en platform, der
er fri og kan bruges som basis for innovationer, uden at disse
innovationer kontrolleres af nogle interesser - heraf brugen af ordet
fælled. Oprindelig er en fælled et område, der kan afgræsses af alle.
Da det er en ressource der kan overforbruges, er ejerskab eller kvotaer
nødvendigt for at sikre en optimal udnyttelse.

Der henvises til:
"The Future of Ideas- The Fate of the Commons in a Connected World". by
Law Professor Lawrence Lessig.

En infrastruktur som internettet, åbne standarder og Open Source udgør
alle eksempler på "innovation commons", fordi alle er karakteriseret
ved at en innovator kan bruge dem som platform for innovation,
uden at skulle betale licens for brugen. De er også eksempler på en
fælled der kan bruges, men ikke kan overforbruges, og faktisk bliver
værdien større af dem jo mere de forbruges på grund af netværkseffekter.


For en samfundsmæssig optimal udnyttelse af internettet, åbne standarder
og Open Source er det nødventigt at sikre, at denne udnyttelse ikke
begrænses kunstigt igennem eneret. Der er ikke tale om en begrænset
mængde græs, der skal fordeles mellem landmænd, men derimod om en
uudtømmelige ressource, hvor enhver begrænsning kun kan lede til en
samfundsmæssig suboptimal udnyttelse. I den økonomiske litteratur
kaldes dette "tragedy of the anti-commons".

I særdeleshed udgør åbne standarder en "innovation common", fordi enhver
kan anvende dem uden at skulle betale licens til en virksomhed, og uden
at det i sig selv skaber et afhængighedsforhold mellem kunde og
leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af patenter, fordi
patentejere derved kontrollere standarden.Ideen var netop at standarden
skulle være fælles ejendom.

På http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang liste
af standarder, der enten er patenterede eller har været under angreb fra
patenter. Et udemærket eksempel er det patenterede lyd-format Mpeg3,
som bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriets hjemmeside.

Mange standarder for informationsudveksling gør ligesom Mpeg3 brug af
kompression eller enkryption, ifølge den europæiske patentorganisation
er både kompressions- og kryptionsalgoritmer patenterbare. De fleste
vil nok ikke gerne anvende ukomprimeret og ukrypteret kommunikation
f.eks. til e-handel på nettet, fordi det vil tage væsentligt længere
tid og betyder at bankinformationer kan aflyttes/ -læses.

Et patent på en Internet- eller web-standard svarer for en virksomhed
til at eje Rådhuspladsen eller Times Square i et Matadorspil. De
organisationer, der formulerer standarder, arbejder af samme grund hårdt
for at undgå den situation, og vælger evt. helt at opgive standarder,
der er patenterede. Det var, hvad der skete med den standard, der ville
havde muliggjort navne som www.ÆrøÅ.dk. (Se
http://www.softwarepatenter.dk/danskenavne.html)

En anden "innovation common" er den naturvidenskabelige viden. Ingen
ejer f.eks. Newtons love, en software implementation af Newtons
anden lov kan derimod patenteres. Software er et essentielt værktøj,
der bruges til forskning og vidensproduktion inden for mange områder
såsom fysik, kemi, matematik og biologi. Forskningen hæmmes når
værktøjer patenteres, dette er specielt tydeligt på genteknologiområdet.
Præsentation af information, forretningsmetoder, matematiske metoder
og naturvidenskabelige teorier kan ikke patenteres, men den undtagelse
undermineres når computerimplementationer af dem kan patenteres,
fordi der ofte ikke findes noget reelt alternativ til at bruge en
computer til for eksempel beregninger.

Det er således vigtigt med debat omkring "innovation commons", hvilke
"innovation commons" der findes, hvordan de skabes, udnyttes og
beskyttes. De burde være med på listen over verdens naturarv. Flere Fri-
og open Source software programmer er da også allerede indleverte til
xxxxxxxx.

Specielt er det vigtigt at beskytte internettet og åbne standarder
imod "balkanisering", dvs. hvor en populær men patenteret standard
må opgives for at blive erstattet med en masse konkurrende standarder
forslag.

xxxxxxxxxx Hvad menes med ovenstående"standarder forslag" Skal "forslag
slettes?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Alternativet er at betale patentlicenser for brugen af standarden.
Det vil lede til den totalt uacceptable situation, hvor ejerskab af få
essentielle softwarepatenter betyder en total kontrol af væsentlige
dele af informationssamfundet infrastruktur. De fleste patenter ca. over
80% er idag udtaget af USA og Japan
Se "On the complex economics of patent scope" R.P. Merges og R.R.
Nelson.


* Udviklingen af Open Source software skades af patenter.


Open Source software- udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette
fremgår fra flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU
parlamentet og Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapport. Årsagen er
at Open Source udviklere ikke har økonomi til at undersøge om de krænker
patenter med den software de laver, og ingen økonomisk mulighed har for
at licensere patenter, når det er tilfældet. Open Source udviklere er
også ude af stand til at beskytte sig imod trivielle patenter. DEtte
fordi de er små spillere på banen overfor de store miltinationale
selskaber som oftest er amerikansk ejede i modsætning til de mange SME,
som udgør Europas mest innovative softwareudviklere i dag. Samlet set
udgør Europas SME de mest innovative udviklere i verden i dag.

Det er i praksis ikke muligt for kommercielle Open Source distributører
eller brugere at checke om softwaren krænker patenter. Det betyder at
en Open Source udvikler eller distributør ikke kan garentere  sine
kunder at de ikke senere rammes af licenskrav. I denne sammenhæng er det
vigtigt at pointere at f.eks. Microsoft normalt heller ikke giver en
sådan garanti. Ansvarsfraskrivelsen fremgår af licensvilkårene.

Såfremt den danske regering går ind for softwarepatenter, bør regeringen
samtidigt tage det økonomiske ansvar af dette valg og ændre klausulen
i statens standardkontrakt, således at leverandører af Open Source
software fratages ansvaret for patentkrænkelse. De samfundsøkonomiske
fordele, som den fri udvikling af Open Source software giver
sammenlignet med leverandørejet software, burde samtidig mere end vel
opveje udgifter staten skal betale til patentlicenser. Ifølge Økonomi-
og Erhvervsministerens indstilling til Folketingets Europaudvalg skulle 
patentdirektivet ikke have nogle væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Dette har vi meget svært ved at tro kan være rigtigt. Vi
anmoder derfor om at se den beregning der ligger til grund for en sådan
påstand.

Et ofte hørt argument for patenter i forhold til Open Source programmer
er, at de mange tusind udstedte softwarepatenter ikke har umuliggjort
Open Source software- udviklingen. Det problematiske ved argumentet er,
at der indtil fornylig ikke har været en reel konkurrence mellem Open
Source software og levandørejet software. Læg hertil, at den danske
regering hidtil har valgt at ignorere den stribe af eksempler på Fri
Software, som er skadet af softwarepatenter.

I et fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart,
at patenter var en af de (meget få) strategier som Microsoft kunne
bruge til at forhindre konkurrence fra Fri- og Open Source software.
(Se http://opensource.org/halloween/halloween7.php)

Dette er ikke tom tale. Microsoft har allerede tilbageholdt
patentlicenser specifikt i programmer under Open Source licenser (IPR
Imparing Licenses i Microsoft terminologi). 
xxxxxxxxx

Der er noget uklart i ovenstående formulering- jeg forstår det ikke?

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

I dette tilfælde var det Samba- programmet. Samba og en Linux- server
kan erstatte Windows print- og fildelingsfunktioner i et netværk.

Patenter skaber kunstige funktionelle barrierer, der hindrer en reel
mulighed for fri og lige konkurrence mellem Open Source software og
leverandørejet software.
Et praktisk eksempel er den meget populære RedHat Linux- distribution,
der leveres uden software til at afspille Mp3 musikfiler og DVD film,
fordi begge standarder kræver patentlicenser, et andet eksempel er
grafikprogrammet GIMP, der svarer til Adobe Photoshop, bortset fra at
det på grund af softwarepatenter ikke kan gemme GIF- billeder (typisk
anvendt på websider) og lave 4-farveseparation.

Open Source software kan konkurrere på kvalitet, sikkerhed og pris, men
ikke på størrelsen af store multinationale selskabers patentportefølger.
Det er i samfundets interesse at sikre at softwarepatenter ikke
yderligere skævvrider konkurrencen mellem Open Source software og
leverandørejet software.


* Objektiv definition af "teknisk" begrebet


Patenter kan kun gives på teknologiske områder og kun hvis de udgør
et teknisk bidrag. Sproglig udvikling af ordet "teknisk" betyder,
at det i dag ikke har nogen klar mening. Det er "teknisk" for små
børn at snørre deres sko. Begrebet udgør ikke en begrænsning af, hvad
der kan patenteres, og patentering af ikke-tekniske opfindelser er
blot et spørgsmål om kreativ formulering af patentansøgningen.
EU-kommissionens udkast til softwarepatentdirektiv definerer ikke
"teknisk" ligesom det ikke definerer begrebet "software". Eftersom 
" teknisk begrebet"  er den eneste betingelse for, om et område
f.eks. en forretningsmetode kan patenteres eller ej, så er det vigtigt
med en definition, der kan sikre forudsigelighed, retssikkerhed og
gennemsigtighed i patentsystemet. Se f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten
til EU parlamentets JURI udvalgs høring i Bruxelles den 7. november
2002.

Det er meget vigtigt at definere et "teknisk" begreb, så samfundet
undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
informationsammfundet og dets videre udvikling. F.eks. patenter på
forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder er meget
skadelige for samfundsudviklingen og- økonomien.
Da software i dag udgør en nødvendig og vigtig infrastruktur i videns-
og informationssamfundet kan softwarepatenter monopolisere væsentlige
funktioner i samfundet, hindre interoperativitet og vores færsel på
"informationssamfundets fælles vejnet".

En fornuftig definition af hvad der er teknisk, kunne være anvendelsen
af naturvidenskabelig viden. Til forskel fra datalogi og matematik
skabes naturvidenskabelig viden igennem eksperimenter med
naturkræfter. Matematisk og datalogisk viden skabes deduktivt
dvs. ved logiske følgeslutninger. Dvs. algoritmer og teorier udgør
opdagelser og ikke opfindelser. Inden for den teoretiske datalogi/
matematik kan det påvises at dette ikke blot er en analogi, men at
matematiske teoremer og programmer er det samme. (Dette kendes
indenfor området som Curry-Howard isomorfien).

Manglen på et veldefineret begreb for "teknisk opfindelse" betyder en
udviskning af forskellen mellem opdagelse og opfindelse, og manglen på
en præcis definition af begrebet er formodentlig årsagen til problemerne
med patenter på gener, software og forretningsmetoder.

Det er også vigtigt at definitionen er robust over for juridisk og
praktisk "salami-taktik" især fra patentmyndigheden, således at det i
fremtiden ikke bliver nødvendigt at harmonisere lovgivningen igen blot
fordi patentpraksis divergerer eller er løbet udenfor medlemslandenes
reelle, pga. en manglende definition af begrebet "teknisk".
Harmonisering af lovgivningen er netop målet  med EU´s
softwarepatentdirektiv. Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten
ville vi fortrække, hvis man forsøgte at skabe en konvergerende praksis,
i stedet for at sikre at alle blot divergerer i samme takt.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

* note der forklarer de svære ord nødvendig
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Ifølge TRIPS skal patenter kunne gives på alle teknologiske områder.
Intet sted i TRIPS står det dog at software er teknologi. EU direktivet
vælger at definere software som værende teknologi, og det følger så
at software deraf at så skal software kunne patenteres. Ifølge EU-
direktivforslaget er et program, der udskriver 7- tabellen således en
potentielt patenterbar opfindelse. Det kan vist ikke have været
meningen.

TRIPS er et godt argument imod softwarepatenter, fordi TRIPS kræver,
at patenters levetid er 20 år uafhængigt af om det er økonomisk
rationelt eller ej. TRIPS gør det altså umuligt at tilpasse patenter
til en mere realistisk levetid, og derved reducere deres skadelige
samfundsøkonomiske konsekvenser. Når valget står mellem ikke at
patentere og 20- årige patentmonopoler, bør et forsigtighedsprincip
diktere at patenter ikke udstedes, eller at software i stedet beskyttes
af en "sui generis" beskyttelse, hvis innovationsniveauet bliver for
lavt.

"Teknisk bidrag" er det eneste kriterie i patentloven, der kan bruges
til at skelne mellem patententerbare og ikke-patenterbare opfindelser.
Det er derfor det eneste område, hvor patentsystemet kan korrigeres
for at forhindre samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig patent praksis.
Begrebet "teknisk" bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,
en konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer frem
til.


* Patenter, der kan udtages i følge EU´s softwarepatentdirektivforslag

Ministeren har i sit svar til Folketingets Europaudvalg nægtet at
definere software patentdirektivforslagets "teknisk"- begreb. Ministeren
har svaret Europaudvalget, at begrebet var veletableret i EPO´s praksis,
og i grundnotatet har ministeren ligeledes givet udtryk for, at
financielle beregninger ikke var tekniske. EPO har dog udstedt en række
patenter på financielle beregninger, som vi påpegede og inkluderede i
vort første høringssvar til projektet. I den næste version af
grundnotatet var det nu tekstbehandling, der ikke var teknisk, men EPO
har allerede udstedt en række patenter på tekstbehandling. Vil
ministeren forklare os, om dette giver anledning til en berigtigelse i
et fremtidigt notat til Europaudvalget forud for det næste
Ministerrådsmøde?

Ministerens udsagn i grundnotatet og svaret til Folketingets
Europaudvalg er næppe en bevisdt vildledning fra ministerens side, men
skyldes formodentlig, at ministerne ikke har forstået, at EPO´s praksis
er baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne praksis er
veletableret er et andet spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet ville
ikke være nødvendigt, hvis  begrebet "teknisk" var veldefineret.

Ministeren kan således ikke konkludere, at specielle områder som
financielle beregninger eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske
på basis af et udefineret "teknisk" begreb, lige så lidt som ministeren
kan konkludere noget om farven på kejserens nye klæder, på trods af at
alle er enige om det veletablerede faktum, at at kejseren har tøj på.

Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner, der
ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på kunne
være at formulere en patentportefølge på f.eks. 100 relevante
softwarepatentansøgninger. Halvdelen skulle være patenter udstedt af
EPO, mens den anden halvdel var eksempler på ansøgninger som EPO har
afvist at udstede pga. mangel på "teknisk bidrag".

Nogle eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,
forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
financielle beregninger og tekstbehandling, grafiske interfaceelementer,
internet baserede afstemninger og internetprotokoller
og filformater.

Ifølge Økonomi - og Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det
patenterbare område set i forhold til den europæiske patentorganisations
(EPO´s) praksis. Det kunne være interessant at se, hvor mange af EPO´s
forretningsmetodepatenter, der ville være blevet forhindret af EU-
kommissionens softwarepatentdirektiv, et direktiv der
netop kodificerer den nuværende praksis.

Formålet med patentportefølgen er at sammenligne og konkretisere den
nuværende EPO- praksis med den praksis softwarepatentdirektivet lægger
op til. Denne patentportefølge definerer også et fikspunkt, der løbende
kan holdes op imod EPO´s patentpraksis, for at se, hvordan denne ændrer
sig over tid.


* Problemet med patentinflation

Et problem med softwarepatenter er det store antal af trivielle
patenter, der udstedes. Årsagen er middelmådig opfindelseshøjde
og en "tilsyneladende nyhedsværdi". F.eks. har den Europæiske
Patentorganisation udstedt et patent til Microsoft for "menubar
med Start-knap", en temmelig triviel ting, som alle ville have kunnet
komme på..

Hvis det var billigere at få softwarepatenter erklæret ugyldige, ville
trivielle patenter være et mindre problem. Men de høje udgifter til
ugyldighedserklæring af et patent, betyder at selv åbenlyst trivielle og
derfor ugyldige patenter kan håndhæves af patentindehaveren.

Opfindelseshøjden bør også justeres, således at patentmonopoler
ikke udstedes for ideer, der let ville være udtænkt uden patenter,
ellers betaler samfundet dyrt for opfindelser, det ville have
fået helt gratis og sikkert meget hurtigere.

I praksis er det umuligt at finde ud af, om en softwarepatentansøgning
har nyhedsværdi. F.eks. udgør Open Source software en stor
kilde til" prior art", der publiceres løbende på Internettet.
Patentmyndigheden har ikke mulighed for at gennemsøge al kildekode på
Internettet.Den undersøgelse patentmyndigheden foretager under en
nyhedsværdiundersøgelse begrænser sig til søgning i (egne)
patentdatabaser.

Et særligt problem med softwarepatenter er, at software udgør en
abstrakt beskrivelse af løsningen af et logisk problem, og sådan
en beskrivelse kan formuleres på uendeligt mange og vidt forskellige
måder, hvilket gør det umuligt at udføre en "prior-art" søgning.
"Prior art" kan være beskrevet i Bagdad Dagblad eller i Anders And. DEt
vil sige at det gør en reel undersøgelse helt illusorisk.

En debat om hvordan softwarepatentansøgningers nyhedsværdi og
opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant. Det er ikke kun et
spørgsmål om patentpraksis, men et fundamentalt problem ved og i 
patentsystemet.


* Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
  justering af uretmæssig praksis


Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, kræver det at
der skabes en relation mellem økonomisk viden, empiriske undersøgelser,
og den lukkede, præcedens-baserede patent praksis, der skabes af den
myndighed som lever af og har eneret (monopol) på at udstede patenter.
Dette minder om Bakels-Hugenholtz rapportens forslag om at oprette et
Europæiske Patent Observatorium.- Men selv dette vil kun være en
"lappeløsning".

Det er for eksempel klart, at den" pseudo juridiske" diskussion om EPO´s
fortolkning af hvad der udgør "software as such" er en meningsløs
retorisk øvelse, når den økonomiske litteratur tyder på at patenter på
software hæmmer innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid
med patentsystemets formål og økonomiske rationale som incitament til
innovation.

Det er, såfremt man i EU ønsker at vedtage softwarepatentdirektivet,
nødventigt at skabe et uafhængigt kontrollerende "feedback
kredsløb", en kontrolinstans, der løbende og systematisk har til opgave
at overvåge alle udstedte patenters samfundsøkonomiske konsekvenser, og
korrigere patentpraksis på forskellige områder, for at undgå varige
skader for samfundets udvikling og samfundsøkonomien. Dette
kan for eksempel ske ved en løbende justering af opfindelseshøjde og
opfindelsesbredde.

Dette kan _ikke_ overlades til patentsystemet selv, der gennem længere
tid ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og som ikke har den
økonomiske kompetance til at udføre en sådan undersøgelse.
Patentkontoret er yderligere inhabilt i denne sammenhæng, da dets
indtægter i høj grad kommer fra behandlingen af patentansøgninger,
hvilket giver dem en økonomisk interesse i at udvide det patenterbare
område.I øvrigt er det administrativt hurtigere og lettere for
patentmyndigheden at udstede et patent end at afslå en ansøgning. Det
giver også "kunden "et indtryk af god service, hvis han/hun får sit
ansøgte patent.



* Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
så som forsikringsordningen, softwarepatentdirektivet og
Fællesskabspatentet

I Økonomi- og Erhvervsministerens tale på EU-konferencen om: "Vækst,
velfærd og patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en
europæisk forsikringsordning, der vil give SMV'er penge til at sagsøge
for patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset, at der er
mindst et problem med patenter, og at han erkender, at SMV´er ikke
har økonomi til at patentere, men dette er dog kun et af en lang
række af problemer.En forsikringsordning vil fordyre software og det er
forbrugerne, det vil sige os alle sammen, der må betale regningen.
Forsikringsselskabet vil tage sig velbetalt for at påtage sig risikoen.
De skal tjene penge. Det er deres forretning. Her risikerer samfundet at
give mulighed for en unødvendig "parasitindustri".

Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
Consequences of Legal Expense Insurance for Patents":
http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_insurance.pdf)
så er det ved en kursorisk læsning klart, at denne rapport lider
af den patentdogmatiske og generaliserende holdning, som vi har
kritiseret ovenfor. F.eks. påståsdet i rapporten, at SMV´er producerer
mindre innovation end store virksomheder, hvilket er i direkte
modstrid med erfaringen og den viden vi har på softwareområdet.

Før Danmark og EU kaster sig hovedkulds ud i en statsfinancieret
forsikringsordning for at lappe på patentsystemet, så foreslår vi, at
forsikringsordningen bliver undersøgt af uafhængige økonomiske eksperter
(f.eks. Brian Kahin, Peter Holmes, Puay Tang eller Beatrice Dumont).

Arbejdsgruppen bag softwarepatenter.dk har allerede på eget initiativ
taget kontakt til de nævnte eksperter for at diskutere patentkontorenes
forsikringsordning, den tentative konklusion er, at rapportens
økonomiske grundlag er baseret på ønsketænkning, og at
patentforsikringen udgør en meget dyr løsning på et problem, der kan
løses billigere ved ikke at tillade patenter på software.

Forsikringsordningen vil ikke løse problemer 
så som:

* trivielle patenter

* kompleksiteten af patentsystemet og dets praksis

* barrierer for adgang til markedet for SMV og FS/OSS produkter

* transaktionsudgifter for undersøgelse af patentkrænkelse
  (egen krænkelse af andres patenter og omvendt)

* retssager på basis af trivielle patenter pga. "prima facia"
nyhedsværdi

* krydslicenseringsaspektet af multi-innovationsprodukter

* virksomheders og samfundets udgifter til patentkapløb

* strategisk anvendelse af patentporteføljer imod konkurrenter

Det er ikke usædvaneligt at en patentkrænkelsesretssag mellem to
virksomheder leder til en modretssag om patentkrænkelse af et andet
patent mellem de to. Den statssubsidierede forsikringsordning
ville betale begge retssager, og borgernes skattepenge ville
subsidiere begge retssager, selv hvis begge virksomheder vinder
deres retssag, så taber borgerne og samfundet penge.

Vi forventer således at en forsikringsordning vil være til fordel for
jurister og patentkontoret, der formodelig organiserer ordningen samt
for forsikringsselskaberne som sikkert skal tjene godt på denne i vore
øjne i sig selv overflødige eller ligefrem skadelige ordning.

En mere fornuftig forsikringsordning er en ordning hvor SMV´er kan
forsikre sig imod patentkrænkelse. I en situation hvor der foreligger en
trussel omkring patentkrænkelse vil forsikringen give penge til at søge
efter prior art, der kan bruges til at invalidere det patentet/ de
patenter, der trues med. Dvs. en analog patentforsikring, der svarer til
en til en livsforsikring.

Da en stor del af alle udstedte softwarepatenter er ugyldige på grund af
"prior art" så vil en sådan  forsikringsordning løse en del af
problemerne omkringalle de rivielle patenter, der er udstedt. Sådan en
forsikringsordning bør i sagens natur betales af patentsystemt ikke af
samfundet, fordi det effektivt er nyhedsundersøgelsen der privatiseres.
Open Source udviklere har dog ikke råd til at betale til sådan
en forsikringsordning.


Underskrevet af Anne Østergaard SSLUG og Ole Tange Softwarepatenter.dk


Referencer:

Vi har samlet links til de nævnte økonomiske artikler, og
patentrapporter på nedenstående web-lænker, således at
artikler og raporter altid er tilgængelige.

Økonomiske artikler
http://www.softwarepatenter.dk/economics_articles.html

Patentrapporter
http://www.softwarepatenter.dk/rapporter.html

Version 5 havde jeg hægtet på her, men jeg måtte 
klippe den af igen, da jeg ikke fik lov at sende så lang 
en tekst på en gang for min Internet-udbyder.

/ Anne




 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *