[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Brev til ØEM: Final call for comments



Nåh, mit initielle brev var over 40 KB og blev derfor afvist...

Jeg synes det er kanon med al den økonomi og teori der er i dette
brev. Bør genbruges i nogen artikler eller PM'er. Bogle enkelte stavefjel:

On Fri, Jan 24, 2003 at 12:36:17PM +0100, Anne Østergaard wrote:
> -----Forwarded Message-----
> 
> From: Anne Østergaard <sslug@sslug>
> To: sslug@sslug
> Subject: Brev til ØEM: Final call for comments!
> Date: 24 Jan 2003 12:23:59 +0100
> 
> 
> On Thu, 2003-01-23 at 16:48, Carsten Svaneborg wrote:
> > SSLUG + Swpat.dk til OEM.dk v0.5
> > 
> > - 0.4 Små ændringer siden sidst + noget spell check.
> > - 0.5 Rettelser fra E. Sjørlund
> > 
> > Anne har p.t. denne version, og vil rette den til den
> > endelige version. ErikJ har måske noget fra Brian Kahin
> > der skal ind.
> 
> Dette er så Annes version 0.6
> 
> Med Annes rettelser, spørgsmål og kommentarer.
> 
> Den er rigtig god Carsten og andre, der har ydet et bidrag.
> 
> Men jeg advarer. Det er et hestearbejde blot at pløje sig igennem
> teksten. Så hatten af for Carsten.
> 
> HASTER:
> 
> Nu er den snart klar. De skal have den i ØEM senest mandag morgen.
> 
> Den skal lige runde bestyrelsen. Derfor får SSLUGs bestyrelse lige en
> kopi af denne mail til forhåndsgodkendelse.
> 
> Jeg siger personligt god for den nu. 
> 
> Dog med et lille forbehold af, at Carsten og andre lige godkender mine
> tilføjeler, ændringer og tydeliggørelser.
> 
> Med venlig hilsen
> 
> Anne
> ----------------------------------
> Her starter versio 0.6
> 
> Carstens version 0.5 hænger neden under denne tekst
> 
> 
> Til Økonomi- og Ervhvervsministeriet
> 
> I anledning af at ministeriet er ved at færdiggøre rapporten
> om "Eneretten i den ny økonomi" skal vi hermed fremkomme med
> følgende synspunkter og vore begrundelser herfor. Vi forventer at
> vore synspunkter klart vil fremgå af den endelige rapport.
> 
> Generelle bemærkninger:
> * Opgør med patentdogmatik
> * Opgør med generalisering på patentområdet
> * Softwarepatenters samfundsmæssige aspekter
> * Forholdet mellem "innovation commons" og eneret
> * Udviklingen af Open Source software skades af patenter

Måske programmel i stedet for software - også andre steder.
programmel er et ganske godt indarbejdet dansk ord.
> 
> Specifikke bemærkninger:
> * Objektiv definition af "teknisk" begrebet
> * Patenter der kan udtages ifølge EU patentdirektivet
> * Problemet med patentinflation
> * Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
>   justering af uretmæssig praksis
> * Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
>   så som forsikringsordningen, softwarepatent direktivet og

softwarepatent direktiv i ét ord
Måske programmelpatent-direktiv

> Fællesskabspatentet
> 
> 
> Vi mener, at opmærksomhed på disse emner er af essentiel betydning for
> "Eneretten i den nye økonomi", herunder for statens fremtidige
> IT-politik og udbredelsen af Open Source software. Vi ønsker derfor at
> redegøre for, hvorfor vi anser hvert af disse punkter for vigtige.
> 
> Vi fokuserer på softwarepatenter, fordi vi betragter software som rene
> vidensprodukter og derfor en ideel repræsentant for et typisk produkt
> i videnssamfundet. Software udgør også de "mursten" videns- og

komma efter "mursten"

> informationssamfundet bygges med.
> 
> Vi foreslår at rapporten fra projektet: "Eneretten i den nye økonomi",
> kommer til at indeholde et overblik over moderne, dynamisk patentteori
> for komplekse produkter, der udvikles ved en kumulativ og sekventiel
> innovationsprocess, fordi dette er innovationsparadigmet, der er

innovationsproces (kun et s til sidst)

> relevant for software, og derfor videnssamfundet.
> 
> I vores begrundelse giver vi enkelte referencer til centrale økonomiske
> artikler og patentundersøgelser. I stedet for at inkludere web-lænker
> i dette dokument, har vi har samlet dem på to sider på
> http://www.softwarepatenter.dk, hvor vi løbende kan sikre at
> web-lænker er updaterede.

opdaterede
> 
> 
> * Opgør med patendogmatik.
> 
> Ved patentdogmatik forstår vi at man søger at begrunde patenter i
> videnssamfundet med den måde patenter fungerede i det industrielle
> samfund.
> 
> Industrialderens statiske patentmodel er baseret på det koncept, at
> patentmonopoler virker som incitament til innovation ved at forhindre
> konkurrence fra imitationer. Paradigmet for videnssamfundet er derimod
> karakteriseret ved en kumulativ innovations process, hvor viden skabes

innovationsproces (kun et s til sidst)

> ved at forbedre og kombinere eksisterende viden med nye ideer.

jeg foretrækker idéer - altså é altid i idé - det gør
læsningen nemmere. Jeg véd godt at det ikke er krævet af RO.
> 
> 
> Har en virksomhed mange patenter, har den meget at krydslicensere med,
> og den kan således reducere udgifterne til licenser. Patenter udgør en
> "krydslicenseringskapital", eller et godt bytte objekt. I eksemplet med

bytteobjekt

> virksomhedens ti patenter er det således prakisk umuligt at redegøre for
> deres værdi.
> 
> 
> Effektivt betyder den massive krydslicensering at patentmonopolerne
> effektivt ophæves eller neutraliseres mellem aktører med store
> patentporteføljer. Virksomheder konkurrerer om at udtage flest mulige
> patenter for at undgå monopolernes skadelige og konkurrencehæmmende
> effekt! Dette skaber problemer for små og mellemstore virksomheder, SMV,
> der er rige på innovationer men fattige på krydslicenseringskapital, og
> derfor ikke kan markedsføre deres produkter uden dyre licensudgifter. Se
> "Patent protection of computer programmes" af P. Tang et al. for
> forholdet mellem SMV og patenter. Der blandt andet konkluderer at langt
> de fleste SMV bruger copyright og andre metoder til at beskytte deres
> softwareinnovationer. Man kan altså ikke konkludere at et lavt antal af
> patenter betyder at SMV ikke er innovative.
> 
> Softwarepatenter er en meget komplekse og vanskeligt overskuelig affærde

kompleks
affære
komma til sidst

> og simple, generelle konklusioner er blot politiske illusioner.
> 
> 
> 
> 
> Patenter er et statstildelt monopol og patentsystemet skal kunne
> udvikle sig i takt med samfundets behov. Det er vigtigt at huske at
> monopoler skaber ekstra udgifter som samfundet betaler.  Hvis
> denne indirekte patentmonopoludgift for samfundet leder til ekstra
> innovation kan det være økonomisk rationelt at udstede patenter, men
> hvis monopolerne i stedet hæmmer innovationen, så er det en økonomisk
> uansvarlig politik samfundsmæssigt set.

komma efter politik, tror jeg
> 
> Kundetilfredshed hos Patent- og Varemærkestyrelsen er ikke et mål
> for en samfundsøkonomisk ansvarlig patentpraksis, lige så lidt som
> antallet af udstedte softwarepatenter er et mål for den nationale
> innovationsproduktion.
> 
> På konferencen om "Vækst, velfærd og patenter" udtalte ministeren at:
> "Patentsystemet er en vigtig forudsætning for vækst og velfærd.". Til
> dette kan vi kun sige: Vis os regnskabet, der underbygger dette udsagns
> rigtighed for informationssamfundet inden softwarepatenter lovliggøres i

komma efter ..samfundet

> dansk ret.
> 
> Hvad angår regnskaber påstår grundnotatet omkring softwarepatent

bindestreg til sidst

> harmoniseringsdirektivet, at den samfundsøkonomiske effekt er neutral.
> Vi betvivler, at det er samfundsøkonomisk rationelt at legalisere
> softwarepatenter. Softwarepatenter skaber mulighed for at virksomheder
> kan lave statsautorisede holdup af brugerene af knudepunkter i den
> digitale infrastruktur og kræve penge i form af softwarepatent

bindestreg til sidst

> licenser for at lade virksomheder og samfundets data passere
> digitale knudepunkter.
> 
> [ " Knudepunkter" er der ikke et bedre udtryk? "væsentlige vejkryds i
> den digitale infrastruktur"]
> 
> 
> * Forholdet mellem "innovation commons" og eneret
> 
> En "innovation common" (på dansk innovations fælled) er en platform, der

innovationsfælled

> er fri og kan bruges som basis for innovationer, uden at disse
> innovationer kontrolleres af nogle interesser - heraf brugen af ordet
> fælled. Oprindelig er en fælled et område, der kan afgræsses af alle.

måske alles husdyr.

> Da det er en ressource der kan overforbruges, er ejerskab eller kvotaer
> nødvendigt for at sikre en optimal udnyttelse.
> 
> I særdeleshed udgør åbne standarder en "innovation common", fordi enhver
> kan anvende dem uden at skulle betale licens til en virksomhed, og uden
> at det i sig selv skaber et afhængighedsforhold mellem kunde og
> leverandør. En åben standard kan ikke være dækket af patenter, fordi
> patentejere derved kontrollere standarden.Ideen var netop at standarden

kontrollerer
blank efter punktum

> skulle være fælles ejendom.
> 
> På http://www.softwarepatenter.dk/standarder.html har vi en lang liste
> af standarder, der enten er patenterede eller har været under angreb fra
> patenter. Et udemærket eksempel er det patenterede lyd-format Mpeg3,

udmærket

> som bruges til syntetisk oplæsning på Videnskabsministeriets hjemmeside.
> 
> Mange standarder for informationsudveksling gør ligesom Mpeg3 brug af
> kompression eller enkryption, ifølge den europæiske patentorganisation

enkryption -> kryptering

> er både kompressions- og kryptionsalgoritmer patenterbare. De fleste

krypteringsalgoritmer

> vil nok ikke gerne anvende ukomprimeret og ukrypteret kommunikation
> f.eks. til e-handel på nettet, fordi det vil tage væsentligt længere
> tid og betyder at bankinformationer kan aflyttes/ -læses.

Hmm, betyder det virkelig at det kan aflyttes? Noget galt her.

> Et patent på en Internet- eller web-standard svarer for en virksomhed
> til at eje Rådhuspladsen eller Times Square i et Matadorspil. De
> organisationer, der formulerer standarder, arbejder af samme grund hårdt
> for at undgå den situation, og vælger evt. helt at opgive standarder,
> der er patenterede. Det var, hvad der skete med den standard, der ville
> havde muliggjort navne som www.ÆrøÅ.dk. (Se
> http://www.softwarepatenter.dk/danskenavne.html)
> 
> En anden "innovation common" er den naturvidenskabelige viden. Ingen
> ejer f.eks. Newtons love, en software implementation af Newtons

programmelimplementation

> anden lov kan derimod patenteres. Software er et essentielt værktøj,
> der bruges til forskning og vidensproduktion inden for mange områder
> såsom fysik, kemi, matematik og biologi. Forskningen hæmmes når
> værktøjer patenteres, dette er specielt tydeligt på genteknologiområdet.
> Præsentation af information, forretningsmetoder, matematiske metoder
> og naturvidenskabelige teorier kan ikke patenteres, men den undtagelse
> undermineres når computerimplementationer af dem kan patenteres,
> fordi der ofte ikke findes noget reelt alternativ til at bruge en
> computer til for eksempel beregninger.
> 
> Det er således vigtigt med debat omkring "innovation commons", hvilke
> "innovation commons" der findes, hvordan de skabes, udnyttes og
> beskyttes. De burde være med på listen over verdens naturarv. Flere Fri-
> og open Source softwuare programmer er da også allerede indleverte til

software programmer er en pleunasme.
indleverede

> xxxxxxxx.
> 
> Specielt er det vigtigt at beskytte internettet og åbne standarder
> imod "balkanisering", dvs. hvor en populær men patenteret standard
> må opgives for at blive erstattet med en masse konkurrende standarder
> forslag.

måske: forslag til standarder - der er noget galt anyway
> 
> xxxxxxxxxx Hvad menes med ovenstående"standarder forslag" Skal "forslag
> slettes?xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> 
> Alternativet er at betale patentlicenser for brugen af standarden.
> Det vil lede til den totalt uacceptable situation, hvor ejerskab af få
> essentielle softwarepatenter betyder en total kontrol af væsentlige
> dele af informationssamfundet infrastruktur. De fleste patenter ca. over

informationssamfundets

> 80% er idag udtaget af USA og Japan
> Se "On the complex economics of patent scope" R.P. Merges og R.R.
> Nelson.
> 
> 
> * Udviklingen af Open Source software skades af patenter.
> 
> 
> Open Source software- udvikling er særdeles følsom for patenter. Dette
> fremgår fra flere rapporter f.eks. Bakels-Hugenholtz rapporten til EU
> parlamentet og Frauenhofer-Max Planck Instituttets rapport. Årsagen er
> at Open Source udviklere ikke har økonomi til at undersøge om de krænker

-udviklere (bindestreg..)

> patenter med den software de laver, og ingen økonomisk mulighed har for
> at licensere patenter, når det er tilfældet. Open Source udviklere er

-udviklere (bindestreg..)

> også ude af stand til at beskytte sig imod trivielle patenter. DEtte

Dette

> fordi de er små spillere på banen overfor de store miltinationale

multi

> selskaber som oftest er amerikansk ejede i modsætning til de mange SME,
> som udgør Europas mest innovative softwareudviklere i dag. Samlet set

måske: sét

> udgør Europas SME de mest innovative udviklere i verden i dag.
> 
> Det er i praksis ikke muligt for kommercielle Open Source distributører

-distri...

> eller brugere at checke om softwaren krænker patenter. Det betyder at
> en Open Source udvikler eller distributør ikke kan garentere  sine
> kunder at de ikke senere rammes af licenskrav. I denne sammenhæng er det
> vigtigt at pointere at f.eks. Microsoft normalt heller ikke giver en
> sådan garanti. Ansvarsfraskrivelsen fremgår af licensvilkårene.
> 
> Såfremt den danske regering går ind for softwarepatenter, bør regeringen
> samtidigt tage det økonomiske ansvar af dette valg og ændre klausulen
> i statens standardkontrakt, således at leverandører af Open Source
> software fratages ansvaret for patentkrænkelse. De samfundsøkonomiske
> fordele, som den fri udvikling af Open Source software giver
> sammenlignet med leverandørejet software, burde samtidig mere end vel

vel ?? Lyder ikke så godt. Kan ikke finde på noget bedre

> opveje udgifter staten skal betale til patentlicenser. Ifølge Økonomi-
> og Erhvervsministerens indstilling til Folketingets Europaudvalg skulle 
> patentdirektivet ikke have nogle væsentlige samfundsøkonomiske
> konsekvenser. Dette har vi meget svært ved at tro kan være rigtigt. Vi
> anmoder derfor om at se den beregning der ligger til grund for en sådan
> påstand.
> 
> I et fornyeligt lækket dokument fra Microsoft blev det gjort klart,

for nyligt

> at patenter var en af de (meget få) strategier som Microsoft kunne
> bruge til at forhindre konkurrence fra Fri- og Open Source software.
> (Se http://opensource.org/halloween/halloween7.php)
> 
> Dette er ikke tom tale. Microsoft har allerede tilbageholdt
> patentlicenser specifikt i programmer under Open Source licenser (IPR
> Imparing Licenses i Microsoft terminologi). 
> xxxxxxxxx
> 
> Der er noget uklart i ovenstående formulering- jeg forstår det ikke?
> 
> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> 
> I dette tilfælde var det Samba- programmet. Samba og en Linux- server

væk med blank efter bindestreger! Også andre steder

> kan erstatte Windows print- og fildelingsfunktioner i et netværk.
> 
> Patenter skaber kunstige funktionelle barrierer, der hindrer en reel
> mulighed for fri og lige konkurrence mellem Open Source software og
> leverandørejet software.
> Et praktisk eksempel er den meget populære RedHat Linux- distribution,
> der leveres uden software til at afspille Mp3 musikfiler og DVD film,

mp3- og dvd-

> fordi begge standarder kræver patentlicenser, et andet eksempel er
> grafikprogrammet GIMP, der svarer til Adobe Photoshop, bortset fra at
> det på grund af softwarepatenter ikke kan gemme GIF- billeder (typisk
> anvendt på websider) og lave 4-farveseparation.
> 
> 
> 
> * Objektiv definition af "teknisk" begrebet

"teknisk"-begrebet med bindestreg. Også andre steder
> 
> Det er meget vigtigt at definere et "teknisk" begreb, så samfundet
> undgår patentmonopoler på funktioner der er essentielle for
> informationsammfundet og dets videre udvikling. F.eks. patenter på
> forretningsmetoder, sociale funktioner (f.eks. afstemninger og
> undervisningsmetoder) og patenter på internettet og standarder er meget
> skadelige for samfundsudviklingen og- økonomien.
> Da software i dag udgør en nødvendig og vigtig infrastruktur i videns-
> og informationssamfundet kan softwarepatenter monopolisere væsentlige
> funktioner i samfundet, hindre interoperativitet og vores færsel på

færdsel

> "informationssamfundets fælles vejnet".
> 
> Det er også vigtigt at definitionen er robust over for juridisk og
> praktisk "salami-taktik" især fra patentmyndigheden, således at det i
> fremtiden ikke bliver nødvendigt at harmonisere lovgivningen igen blot
> fordi patentpraksis divergerer eller er løbet udenfor medlemslandenes
> reelle, pga. en manglende definition af begrebet "teknisk".
> Harmonisering af lovgivningen er netop målet  med EU?s

EU's

> softwarepatentdirektiv. Ligesom Bakels-Hugenholtz rapporten
> ville vi fortrække, hvis man forsøgte at skabe en konvergerende praksis,
> i stedet for at sikre at alle blot divergerer i samme takt.
> 
> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> 
> * note der forklarer de svære ord nødvendig

lidt uforståeligt, måske:
her er det nødvendigt med en note der forklarer de svære ord.

> xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
> 
> "Teknisk bidrag" er det eneste kriterie i patentloven, der kan bruges
> til at skelne mellem patententerbare og ikke-patenterbare opfindelser.
> Det er derfor det eneste område, hvor patentsystemet kan korrigeres
> for at forhindre samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig patent praksis.

patentpraksis

> Begrebet "teknisk" bør defineres ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt,
> en konklusion som forøvrigt også Bakels-Hugenholtz rapporten kommer frem
> til.
> 
> 
> * Patenter, der kan udtages i følge EU?s softwarepatentdirektivforslag

EU's

> Ministeren har i sit svar til Folketingets Europaudvalg nægtet at
> definere software patentdirektivforslagets "teknisk"- begreb. Ministeren
> har svaret Europaudvalget, at begrebet var veletableret i EPO?s praksis,

EPO's  (der er vist brugt noget MS programmel her, der vises et
spørgsmålstegn i min postklient, fordi der nok bruges tegn der ikke er i
iso-8859-1.

> og i grundnotatet har ministeren ligeledes givet udtryk for, at
> financielle beregninger ikke var tekniske. EPO har dog udstedt en række
> patenter på financielle beregninger, som vi påpegede og inkluderede i
> vort første høringssvar til projektet. I den næste version af
> grundnotatet var det nu tekstbehandling, der ikke var teknisk, men EPO
> har allerede udstedt en række patenter på tekstbehandling. Vil
> ministeren forklare os, om dette giver anledning til en berigtigelse i
> et fremtidigt notat til Europaudvalget forud for det næste
> Ministerrådsmøde?
> 
> Ministerens udsagn i grundnotatet og svaret til Folketingets
> Europaudvalg er næppe en bevisdt vildledning fra ministerens side, men

bevidst

> skyldes formodentlig, at ministerne ikke har forstået, at EPO?s praksis

ministeren?

> er baseret på et udefineret "teknisk" begreb. Om denne praksis er
> veletableret er et andet spørgsmål, men harmoniseringsdirektivet ville
> ikke være nødvendigt, hvis  begrebet "teknisk" var veldefineret.
> 
> Ministeren kan således ikke konkludere, at specielle områder som
> financielle beregninger eller forretningsmetodepatenter ikke er tekniske
> på basis af et udefineret "teknisk" begreb, lige så lidt som ministeren
> kan konkludere noget om farven på kejserens nye klæder, på trods af at
> alle er enige om det veletablerede faktum, at at kejseren har tøj på.

jeg forstår ikke analogien. Kejseren har jo ikke tøj på H.C. Andersen.

> Vi ønsker en reel og oplyst debat omkring hvilke softwarefunktioner, der
> ikke kan patenteres ifølge direktivet. En måde at løse dette på kunne
> være at formulere en patentportefølge på f.eks. 100 relevante

det hedder altså portefølje med j - skal rettes mange steder.

> softwarepatentansøgninger. Halvdelen skulle være patenter udstedt af
> EPO, mens den anden halvdel var eksempler på ansøgninger som EPO har
> afvist at udstede pga. mangel på "teknisk bidrag".
> 
> Nogle eksempler i portefølgen kan f.eks. være digital signature,

signatur, eller underskrift

> forretningsmetoder, computerbaseret undervisning, patenter på
> financielle beregninger og tekstbehandling, grafiske interfaceelementer,
> internet baserede afstemninger og internetprotokoller
> og filformater.
> 
> Ifølge Økonomi - og Erhvervsminsteren indskrænker direktivet det
> patenterbare område set i forhold til den europæiske patentorganisations
> (EPO?s) praksis. Det kunne være interessant at se, hvor mange af EPO?s
> forretningsmetodepatenter, der ville være blevet forhindret af EU-
> kommissionens softwarepatentdirektiv, et direktiv der

Man kunne også indskrænke området for patenter så det ikke kunne
vedrøre programmel og brug deraf på en almindelig edb-maskine.
> 
> Formålet med patentportefølgen er at sammenligne og konkretisere den
> nuværende EPO- praksis med den praksis softwarepatentdirektivet lægger
> op til. Denne patentportefølge definerer også et fikspunkt, der løbende
> kan holdes op imod EPO?s patentpraksis, for at se, hvordan denne ændrer
> sig over tid.
> 
> 
> * Problemet med patentinflation
> 
> Et problem med softwarepatenter er det store antal af trivielle
> patenter, der udstedes. Årsagen er middelmådig opfindelseshøjde
> og en "tilsyneladende nyhedsværdi". F.eks. har den Europæiske
> Patentorganisation udstedt et patent til Microsoft for "menubar
> med Start-knap", en temmelig triviel ting, som alle ville have kunnet
> komme på..
> 
> Hvis det var billigere at få softwarepatenter erklæret ugyldige, ville
> trivielle patenter være et mindre problem. Men de høje udgifter til
> ugyldighedserklæring af et patent, betyder at selv åbenlyst trivielle og

væk med kommaet.

> derfor ugyldige patenter kan håndhæves af patentindehaveren.
> 
> Opfindelseshøjden bør også justeres, således at patentmonopoler
> ikke udstedes for ideer, der let ville være udtænkt uden patenter,
> ellers betaler samfundet dyrt for opfindelser, det ville have
> fået helt gratis og sikkert meget hurtigere.
> 
> I praksis er det umuligt at finde ud af, om en softwarepatentansøgning
> har nyhedsværdi. F.eks. udgør Open Source software en stor
> kilde til" prior art", der publiceres løbende på Internettet.

flyt " en tand -"prior

> Patentmyndigheden har ikke mulighed for at gennemsøge al kildekode på
> Internettet.Den undersøgelse patentmyndigheden foretager under en

blank efter punktum

> nyhedsværdiundersøgelse begrænser sig til søgning i (egne)
> patentdatabaser.
> 
> Et særligt problem med softwarepatenter er, at software udgør en
> abstrakt beskrivelse af løsningen af et logisk problem, og sådan
> en beskrivelse kan formuleres på uendeligt mange og vidt forskellige
> måder, hvilket gør det umuligt at udføre en "prior-art" søgning.
> "Prior art" kan være beskrevet i Bagdad Dagblad eller i Anders And. DEt

Det

> vil sige at det gør en reel undersøgelse helt illusorisk.
> 
> En debat om hvordan softwarepatentansøgningers nyhedsværdi og
> opfindelseshøjde kan bedømmes er relevant. Det er ikke kun et
> spørgsmål om patentpraksis, men et fundamentalt problem ved og i 
> patentsystemet.
> 
> 
> * Økonomisk kontrol med patentsystemet og feedback, samt
>   justering af uretmæssig praksis
> 
> 
> Hvis patentsystemet skal være relevant i videnssamfundet, kræver det at
> der skabes en relation mellem økonomisk viden, empiriske undersøgelser,
> og den lukkede, præcedens-baserede patent praksis, der skabes af den

patentpraksis

> myndighed som lever af og har eneret (monopol) på at udstede patenter.
> Dette minder om Bakels-Hugenholtz rapportens forslag om at oprette et
> Europæiske Patent Observatorium.- Men selv dette vil kun være en

Europæisk

> "lappeløsning".
> 
> Det er for eksempel klart, at den" pseudo juridiske" diskussion om EPO?s

pseudo-

> fortolkning af hvad der udgør "software as such" er en meningsløs
> retorisk øvelse, når den økonomiske litteratur tyder på at patenter på
> software hæmmer innovation, og at softwarepatenter derfor er i modstrid
> med patentsystemets formål og økonomiske rationale som incitament til
> innovation.
> 
> Dette kan _ikke_ overlades til patentsystemet selv, der gennem længere
> tid ikke har udvist nogen særlig stor interesse for de samfundsmæssige
> konsekvenser af de patentmonopoler de har udstedt, og som ikke har den
> økonomiske kompetance til at udføre en sådan undersøgelse.
> Patentkontoret er yderligere inhabilt i denne sammenhæng, da dets
> indtægter i høj grad kommer fra behandlingen af patentansøgninger,
> hvilket giver dem en økonomisk interesse i at udvide det patenterbare
> område.I øvrigt er det administrativt hurtigere og lettere for

blank efter punktum

> patentmyndigheden at udstede et patent end at afslå en ansøgning. Det
> giver også "kunden "et indtryk af god service, hvis han/hun får sit

"kunden" - anførselstegn skal flyttes

> ansøgte patent.
> 
> 
> 
> * Uafhængig økonomisk analyse af lovgivningen bag patentsystemet
> så som forsikringsordningen, softwarepatentdirektivet og
> Fællesskabspatentet
> 
> I Økonomi- og Erhvervsministerens tale på EU-konferencen om: "Vækst,
> velfærd og patenter" i Ålborg i november 2002 omtalte ministeren en
> europæisk forsikringsordning, der vil give SMV'er penge til at sagsøge
> for patentkrænkelse. Vi er glade for at ministerne har indset, at der er

ministeren? (ental)

> mindst et problem med patenter, og at han erkender, at SMV?er ikke
> har økonomi til at patentere, men dette er dog kun et af en lang

ét

> række af problemer.En forsikringsordning vil fordyre software og det er

blank efter punktum

> forbrugerne, det vil sige os alle sammen, der må betale regningen.
> Forsikringsselskabet vil tage sig velbetalt for at påtage sig risikoen.

vel betalt

> De skal tjene penge. Det er deres forretning. Her risikerer samfundet at
> give mulighed for en unødvendig "parasitindustri".
> 
> Hvis ministerens inspiration er patentkontorets rapport "Economic
> Consequences of Legal Expense Insurance for Patents":
> http://www.dkpto.dk/en/publications/reports/insurance/eco_con_patent_insurance.pdf)
> så er det ved en kursorisk læsning klart, at denne rapport lider
> af den patentdogmatiske og generaliserende holdning, som vi har
> kritiseret ovenfor. F.eks. påståsdet i rapporten, at SMV?er producerer

påstås det

> mindre innovation end store virksomheder, hvilket er i direkte
> modstrid med erfaringen og den viden vi har på softwareområdet.
> 
> Det er ikke usædvaneligt at en patentkrænkelsesretssag mellem to

usædvanligt

> virksomheder leder til en modretssag om patentkrænkelse af et andet
> patent mellem de to. Den statssubsidierede forsikringsordning
> ville betale begge retssager, og borgernes skattepenge ville
> subsidiere begge retssager, selv hvis begge virksomheder vinder
> deres retssag, så taber borgerne og samfundet penge.
> 
> Vi forventer således at en forsikringsordning vil være til fordel for
> jurister og patentkontoret, der formodelig organiserer ordningen samt

formodentligt

> for forsikringsselskaberne som sikkert skal tjene godt på denne i vore
> øjne i sig selv overflødige eller ligefrem skadelige ordning.
> 
> En mere fornuftig forsikringsordning er en ordning hvor SMV?er kan
> forsikre sig imod patentkrænkelse. I en situation hvor der foreligger en
> trussel omkring patentkrænkelse vil forsikringen give penge til at søge
> efter prior art, der kan bruges til at invalidere det patentet/ de

patent
eller bare brug flertalsformen
eller: "det eller de patenter"

> patenter, der trues med. Dvs. en analog patentforsikring, der svarer til
> en til en livsforsikring.
"en til en" - forstår ikke. Måske fkern "en til"
> 
> Da en stor del af alle udstedte softwarepatenter er ugyldige på grund af
> "prior art" så vil en sådan  forsikringsordning løse en del af
> problemerne omkringalle de rivielle patenter, der er udstedt. Sådan en

omkring alle
trivielle

> forsikringsordning bør i sagens natur betales af patentsystemt ikke af

..systemet,

> samfundet, fordi det effektivt er nyhedsundersøgelsen der privatiseres.
> Open Source udviklere har dog ikke råd til at betale til sådan
> en forsikringsordning.

Hilsen
keld


 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *