[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] B 27: Udkast til udvalgshenvendelse (v 0.4)



Kommentarer til forslag B 27 version 0.5

Anne har skrevet det hele i gennem og tilføjet en hel del.

Kelds kommentarer er ikke med, da dette er lavet inden jeg så dem. 

Det må gennemgås endnu en gang for at fange evt. forståelsesfejl m.m.

Det er en meget lang historie at læse for et udvalgsmedlem.

/Anne

------------------------------------------------
Til Udvalget for Videnskab og Teknologi, 

SSLUG har med stor interesse læst SF's forslag (B 27) til
folketingsbeslutning om en offensiv konkurrencestrategi, der udnytter
Open Source Software og åbne standarder. Vi konstaterer med tilfredshed
at Folketinget er opmærksom på implikationerne af den softwarepolitik
som staten fører. SSLUG derfor også gerne redegøre for foreningens syn
på de forhold forslaget omhandler. 

Liberalisering af softwaremarkedet 
Det blev under førstebehandlingen flere gjort klart, at
forslagsstillerne ikke ønsker at pålægge regeringen at købe et bestemt
produkt eller foretage sine indkøb hos en bestemt leverandør. Vi vil
derfor også gerne understrege at noget sådant lægger hverken forslaget
eller Open Source-modellens natur op til. Det er for os klart at den
informationsteknologiske udvikling, i såvel staten som i det
omkringliggende samfund på lang sigt har bedst gavn af at det offentlige
vælger de løsninger der til enhver tid er bedst og billigst og 
imødekommer statens behov. 

Men der er en lang række forudsætninger der skal være opfyldt før
markedsmekanismerne kan komme til at fungere. Videnskabsministeren
nævner selv at indkøbsprisen ikke altid giver et reelt billede af de
samlede omkostninger ved at skifte softwareplatform. Det burde i sig
selv få advarselslamperne til at blinke, for det kan medføre at når de
offentlige beslutningstagere én gang har valgt softwareplatform, så
binder de sig faktisk til den. Derfor risikerer vi, således som det i
meget høj grad er tilfældet indenfor staten i dag, at statens penge som
betales af skatteyderne ikke anvendes til anskaffelse og brug den
teknologisk bedste løsning, men at staten binder sig til den leverandør
som staten af historiske årsager har låst sig fast på og indgået
bindende kontrakter med. 

Leverandøruafhængige grænseflader 
Denne såkaldte lock-in effekt er ikke teknologisk betinget. Den skyldes
derimod i vid udstrækning at visse softwareleverandører i dag ikke ser
det i deres interesse at give brugeren mulighed for at skifte til en
konkurrende platform. I stedet forhindrer leverandøren køberen i at
foretage et skift til en anden platform og andre leverandører. Ved at
benytte lukkede filformater og protokoller udelukkes konkurrende og
potentielt bedre softwareprodukter fra at have en mulighed for at komme
ind på markedet. Der er altså tale om praksis der har udviklet sig over
lang tid og ikke om en teknisk nødvendighed. Vi må her huske på at det
er statens opgave til enhver tid at sørge for, at der er mulighed for
fri konkurrence og dermed fri og lige adgang til markedet- også
softwaremarkedet. 

Ved at benytte sig af systemer der anvender lukkede dokument- og
kommunikationsstandarder, "graver man en grav for sig selv", idet et
senere behov for at skifte til en bedre softwareplatform gøres unødigt
omfangsrigt og omkostningsfuldt. Således stilles fremtidens offentlige
forvaltning i et konstant dilemma mellem at enten spilde ressourcer på
selve omstillingen eller halte bag efter i den teknologiske udvikling. 

Derfor vil SSLUG meget kraftigt opfordre staten til at ændre praksis
således at der stilles krav om ny software skal kunne køre på al 
indkøbt harsware, såfremt dette overhovedet er teknologisk muligt. Det
bør fremover være et klart krav, at alt software til brug i det
offentlige baserer sig på åbne standarder. 


Definition af åbne standarder: 

Ved en åben standard forstås, at en enkelt leverandør ikke skal kunne
kontrollere standardens anvendelse, eller skabe hindringer for
konkurrenter f.eks. ved hemmeligholdelse af hele eller dele af
standarden, eller ved at der indgår softwarepatenter for hvilke der
opkræves licens, der dækker metoder som er nødvendige for at
implementere eller anvende standarden. 

Vækstfremmende markedsvilkår 

I regeringens vækststrategi “Vækst med vilje” fra maj 2002 hedder det
bl.a. at: 

“Innovation og dynamik er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv i
fremtiden kan være konkurrencedygtigt og fleksibelt. Fremgangsrige
iværksættere på softwareområdet er en vigtig kilde til innovation og
dynamik i økonomien.”1 

I dag er vilkårene for unge danske softwarevirksomheder imidlertid
trange. 

I patentkapløbet om at få størst mulig "krydslicenseringskapital" er
taberne de små og mellemstore virksomheder, fordi deres udgifter til at
markedsføre innovative softwareprodukter påvirkes stærkt af
licensbetingelserne til de store virsomheders, som selv har store 
patentporteføljer at bytte sig frem med og derfor neutraliserer deres
egen udgifter til licenser. De små og mellemstore innovastive
softwarevirksomheder risikerer at blive kvalt af "innovationsskatten".
Dette kaldes i den økonomiske litteratur for et “patent hold-up”. 

De små og mellemstore virksomheder har typisk ikke tid og kompetence til
at udtage softwarepatenter, eller økonomiske og juridiske ressourcer til
at finde patentkrænkere og retsforfølge dem, hvis det er nødvendigt. De
er magtesløse i forsøget på at forhindre at deres patenter krænkes. Det
samme er tilfældet hvis de selv trues med et retmæssigt eller
uretmæssigt patentkrænkelsessøgsmål af en stor virksomhed.
Patentbeskyttelse er ikke økonomisk rationelt for mange små og
mellemstore virksomheder. At små og mellemstore virksomheder ikke
patenterer er således ikke et problem, der kan løses med en PR kampagne
eller ved kurser og oplæring.Man har beregnet at en virksomhed skal have
mellem 20- og 25 ansatte før der er råd til at ansætte en egen
patentmanager. 

Dette betyder dog ikke at små og mellemstore virksomheders innovationer
er ubeskyttede. Undersøgelser viser at de gør brug af en lang række
alternative beskyttelsesmetoder f.eks. copyright og "først til
markedet". 

En dynamisk IT-infrastruktur 
Ligesom lukkede standarder binder den offentlige forvaltnings data til
de få leverandører der har mulighed for at implementere standarderne, så
binder lukkede kildekoder servicering og videreudvikling af statens
IT-infrastruktur til de få leverandører, der har rettigheder og mulighed
for at gennemse og rette kildekoden. 

Situationen minder om tilstandende på telemarkedet for et par år siden
hvor kun én enkelt virksomhed havde kontrol over hele Danmarks
teleinfrastruktur. Derfor manglede det økonomiske incitament til at
udvikle teknologien så den kunne imødekomme det kraftigt stigende og
varierede kommunikationsbehov IT-og telesamfundet bragte med sig. 

Ligesom teleinfrastrukturens ydelser hele tiden skal videreudvikles og
tilpasses de enkelte kunders skiftende behov, så kræver en
IT-infrastruktur løbende opdatering og servicering for at hele tiden at
passe til brugerens arbejdsopgaver og behov. Situationen i dag hvor
langt den overvejende del af den software der anvendes i det offentlige
er leverandørejet software betyder imidlertid at disse
serviceringsopgaver kun kan udføres af den oprindelige udvikler og
udbyder. Markedets udvikling har altså reelt ingen inflydelse på
kvaliteten og prisen på de serviceydelser der foretages indenfor statens
IT-infrastruktur. 

[Statens IT-infrastruktur bør være omfattet af frie og lige
konkurrencevilkår] 

Open Source-begrebet 
Tankerne og principperne bag Open Source Software bliver stadig mere
kendte og populære i alle dele af samfundet og i hele verden. Derfor er
Open Source-begrebet god reklame for et softwareprodukt. Af samme årsag
er det vigtigt at forstå præcis hvad dette begreb indebærer for at undgå
at begrebet bliver udvandet og misforstået i reklameøjemed. 

Begrebet er defineret som følger: 






Karakteristisk for Open Source licenser er at de sikrer forbrugeren 
fri og ubegrænset adgang til softwarens kildekode, 
retten til at rette, forbedre og videreudvikle denne, samt 
retten til at videredistributere både den originale og den forbedrede
software og dennes kildekode. 

Det er ikke et krav til Fri og Open Source Software programmer at de
skal være gratis. 

Bogstaveligt talt betyder Open Source Software at kildekoden er
tilgængelig. men det er altså ikke nok til at gøre et program til Open
Source, idet det bl.a. også kræves at brugeren har ret til at ændre
kildekoden og viderdistributere denne. 

Open Source handler således mere om kontrol af kildekoden end dens
offentligørelse. Det med den offentligt tilgængelige kildekode er
egentlig bare en bivirkning ved det oprindelige mål "At ingen skal kunne
nægte slutbrugeren at modificere værket i samarbejde med andre
slutbrugre" med stort tryk på samarbejde. Det er der at problemet med
den model hvor man kun offenligør kildekode opstår nemlig ved at
udbyderen begrænser slutbrugerens mugligheder for at søge
samarbejdspartnere. Ofte er det således at slutbrugeren kun må
samarbejde med den oprindelige leverandør. 

Et godt eksempel på et "bastardiseret Open Source begreb" er Microsofts
Shared Source-koncept, der lader store kunder få lov til at læse
kildekoden, men kun efter indgåelse af en non-disclosure aftale som
fravrister kunden en lang række af de rettigheder, som ægte Open Source
Software tilbyder. Derved sikrer Microsoft sig at kundens
afhængigshedsforhold til Microsoft forbliver uændret. 

Statens standardkontrakt 
Når det offentlige søger softwareleverandører bør der i
indkøbssbetingelserne ikke indgå formkrav der stiller bestemte
teknologier bedre end andre. Vi foreslår at statens standardkontrakt for
standardiserede edb-systemer (K 18) ændres på en række punkter for at
sikre lige konkurrence mellem leverandørejet software og Open Source
Software. 

Statens standardkontrakt er ikke kun en snæver kontrakt mellem en
statslig indkøber og en softwareleverandør. Den er også en aftale mellem
leverandøren og danske borgere og virksomheder, fordi softwaren bruges
som en digital grænseflade mellem staten på den ene side og borgere og
virksomheder på den anden side. 

Leverandører skal således sikre at borgere og virksomheder kan
kommunikere frit og uhæmmet med staten. Ligeledes har staten et ansvar
for at datalevetiden sikres, så data ikke forsvinder fordi de er gemt i
lukkede dataformater, der ikke længere kan læses. Det er f.eks. ironisk
at 500 år gamle kirkebøger stadig kan læses i dag, mens Microsoft
Word-filer gemt for blot ganske få år siden i dag er ulæselige. Staten
har også en særlig pligt til at holde data fra borgere og virksomheder
fortroligt, og leverandører af softwareprogrammer bør derfor ikke kunne
fraskrive sig deres ansvar for konsekvenserne af sikkerhedsfejl i den
software de leverer. 

Statens indkøb betales med skattepenge, og der er derfor vigtigt at få
den bedste software for pengene set i et samfundsøkonomisk perspektiv,
og ikke blot et snævert perspektiv, der kan lede til kassetænkning. 

Open Source Software der udvikles til staten kan genbruges af borgere og
virksomheder og på den måde reducere samfundets samlede udgifter i
forbindelse med digital kommunikation med staten. Ligeledes kan adgang
til Open Source Software også sikre at virksomheder hurtigt kan
digitalisere deres kommunikation med staten. 

Brugen af frie og åbne standarder sikrer åbenhed og valgfrihed af
kommunikationssoftware mellem borgere, virksomheder og staten, og
modvirker at kommunikationsteknologien monopoliseres. Adgang til Open
Source Software udviklet for staten kan lede til "spill-over effekter", 
[synergieffekt ?] 
hvor virksomheder og borgere lettere og billigere kan kommunikere
digitalt med det offentlige og med hinanden. 

En sammenligning af totalomkostninger (TCO) ved bestemte
softwareprodukter vil derfor ikke altid være en optimal målestok for den
samfundsøkonomiske effekt der følger af valget af et softwareprodukt,
men den bør rettelig lægges til besparelsen. Man skal også beregne den
videnskapital som virksomheden oparbejder og kan genbruge på andre Unix-
og Unixlignende programmer og trække den fra udgifterne til oplæring ved
igangtagelse af nye programmer, der også er baserede på Unix. 

Følgende er et tænkt eksempel der bygger på digital signatur. 

En digital signaturteknologi baseret på en åben standard sikrer at ingen
virksomhed kan monopolisere markedet for software til
signaturteknologien, og derved bygge en mur mellem stat, borgere og
virksomheder. En åben standard sikrer også at brugen ikke forudsætter
indkøb af patentlicenser (der findes en række europæiske
softwarepatenter på digitale signaturer) hvorfor danske signaturer også
skulle kunne anvendes i udlandet. Derved undgår virksomheder og borgere
at skulle betale licens til tredjepart for at kommunikere med staten.
Endelig sikrer en Open Source Software- implementation af
signaturteknologien at borgere og virksomheder omkostningsfrit kan
anvende de digitale signaturer, uafhængigt af valget af IT-platform,
ligesom virksomheder omkostningsfrit får afgang til software der gør det
muligt at læse kundernes digitale signaturer. 

Det er umiddelbart indlysende at en Open Source software- implementation
af digitale signaturer baseret på åbne standarder har en væsentlig
positiv samfundsøkonomisk effekt sammenlignet med en implementation
baseret på leverandørejet software og lukkede standarder. Statens
samlede udgifter ved hver af de to licensformer udgør i denne sammenhæng
et relativt irrelevant sammenligningsgrundlag, hvis man også ser på de
samfundsmæssige økonomiske- og sikkerhedsmæssige fordele. 

I det følgende fremsætter vi en række forslag til hvordan statens
standardkontrakt K 18 bør ændres for at sikre en ligeværdig konkurrence
mellem Open Source Software og leverandørejet software, for at sikre
leverandøren incitamenter til at levere sikker software, samt sikre 
definitionen af åbne standarder og Open Source, og kravene til
leverandører, der skal sikre, at de samfundsøkonomiske fordele som er
behandlet ovenover realiseres, og ikke forhindres ved en udhulning af
begreberne: "Open Source" og "åbne standarder". 

Definitioner 
Vi anbefaler at vores definitioner af åbne standarder og Open Source
indføjes i K 18, for at sikre at disse begreber ikke undermineres af 
vagere og mere uklare definitioner. 






Vi anbefaler at standardkontrakten ændres så den pålægger leverandøren
at garantere at softwaren baserer sig på frie og åbne standarder. Dette
indebærer at leverandøren skal stille standardernes fuldstændige
specifikationer frit til rådighed for enhver der beder om det, og
garantere at enhver kan implementere og anvende standarderne uden derved
at krænke softwarepatenter eller andre immaterielle rettigheder. 

Påstår levandøren at deres software er baseret på åbne standarder uden
at dette faktisk er tilfældet, skal garantien sikre at enhver har
mulighed for at kræve adgang til standardernes fuldstændige
specifikationer og at de offentliggøres således at de tvangsåbnes på
denne måde i stedet. 

Påstår Microsoft f.eks. at den nyeste version af
tekstbehandlingsprogrammet Word er baseret på åbne standarder bør
virksomheden naturligvis kunne pege på disse standarders fuldstændige og
frit tilgængelige specifikationer, således at f.eks. Open Source
Software- udviklere kan sætte software såsom OpenOffice.org i stand til
fuldstændigt at erstatte Microsoft Word-produktet. Dette er ikke muligt
med mindre den fulde dokumentation til dokumentstandarden er offentlig
tilgængelig. Ligeledes bør en leverandør, der baserer en IT-løsning på
f.eks. Microsoft Word kunne garantere brugerene at de kan anvende
OpenOffice.org i stedet for Word uden derved at krænke Microsofts
patenter eller immaterielle rettigheder. 

Dette krav er vigtigt for at undgå en udvanding af begrebet “åben
standard”. Borgere og virksomheder bør have adgang til en sådan
“dåseåbner” til forvaltningens evt. lukkede standarder for altid at
kunne kommunikere med staten uden at være tvunget til at købe et program
med samme softwareplatform. 






Vi anbefaler at standardkontrakten ændres så den pålægger leverandører
af Open Source software at garantere at den tilhørende kildekode er
tilgængelig for enhver der beder om det under en Open Source licens
godkendt af Open Source Initiative. 

Disse to krav garanterer at en leverandør ikke kan kalde et produkt for
Open Source eller påstå at det er baseret på åbne standarder uden at
dette faktisk er tilfældet. Fordi de giver enhver borger eller
virksomhed retten til kræve kildekoden udleveret, således at den kan
genanvendes og forbedres, eller fuld dokumentation og frihed til at
bruge en standard således at borgeres kommunikation med staten derved
kan sikres. 

Typisk vil de kunne opfyldes ved at leverandøren på sin hjemmeside
poster et link til en standardorganisation, hvor dokumentation kan
findes, samt et link hvor kildekoden til softwaren kan hentes. En
leverandør af Open Source Software vil allerede på forhånd opfylde disse
krav, og kravet vil derfor være omkostningsfrit for en levandør. 

Sikkerhed 
Vi anbefaler at standardkontrakten ændres således at leverandøren skal
betale erstatning for skader forårsaget af sikkerhedsfejl som
leverandøren har haft kendskab til men ikke har rettet inden for en
rimelig tid. På grund af sikkerhedsfejlenes konsekvenser for
IT-samfundet og den digitale forvaltning bør der skabes stærke
incitamenter for leverandøren til at få dem rettet hurtigst muligt. 

Softwarefejl findes i alle programmer, hvad enten de er leverandørejede
eller Open Source Software programmer. Men er leverandøren langsom til
at rette kendte sikkerhedshuller risikerer køberne/brugerne at de
misbruges af kriminelle i mellemtiden. Levandøren bør derfor informere
kunderne hurtigst muligt efter at de er blevet gjort opmærksom på
sikkerhedsfejl, og bør efter en periode på 1-2 uger bære det økonomiske
ansvar for de skader fejlene har forårsaget. Leverandøren kan ikke gøres
ansvarlig for problemer, der skyldes forkert konfigureret software,
manglende opdateringer, fejlbrug af software eller fejl som leverandøren
ikke er informeret om, men kun problemer der skyldes for langsomme
rettelser. 

Softwarepatenter 
Vi foreslår at staten tager ansvaret for softwarepatentkrænkelse ved
brugen af Open Source Softwareprogrammer. 

En Open Source Software servicevirksomhed kan tage eksisterende Open
Source Softwareprogrammer fra nettet og tilpasse dem for at skabe en
IT-løsning, der kan sælges til det offentlige. Det samme kan en
servicevirksomhed gøre med leverandørejet software. 

Open Source Software servicevirksomheden har imidlertid ikke nogen
mulighed for at undersøge om softwaren krænker softwarepatenter,
hvorimod servicevirksomheden der sælger IT-løsninger baseret på
leverandørejet software kan få sådan en garanti fra sin leverandør. 

Samme problem gælder hvis en offentlig institution vælger at hente Open
Source Softwareprogrammer direkte fra nettet, og bruge dem uden
tilpasning, f.eks. OpenOffice.org tekstbehandlingsprogrammet. Hvem
påtager så ansvaret for krænkelse af softwarepatenter? 

Totalomkostninger 
De samlede omkostninger et softwareprodukt afstedkommer i løbet af hele
dets levetid (Total Cost of Ownership, TCO) bruges ofte som målestok når
der skal vælges softwareløsninger. 

Det er dog vigtigt at være opmærksom på at et sådant tal aldrig kan være
mere end et groft estimat, idet ikke kun softwaren, men også markeds- og
teknologiudviklingen over tid og IT-infrastrukturen i den institution
hvor softwaren anvendes er vigtige faktorer i sammenligningen. Man kan
derfor ikke sammenligne estimater for totaludgifter uden at kende
usikkerhederne og antagelserne der indgår i at udarbejde disse
estimater. Beregningerne må sammenholdes med omkostningerne ved andre
markedsløsninger, der er i stand til at udføre det samme. 

Nogle få eksempler på de mange usikre elementer estimatet bygger på: 

Estimeringen af udgifter til løbende opdatering af softwaren, der
prissættes af leverandøren undervejs, 
estimeringen af indtægtsstigninger pga. øget effektivitet efterhånden
som arbejdsgange tilpasses den indkøbte software, 
estimeringen af stordriftsfordele, herunder muligheden for at dele
erfaringer og udviklingsprojekter mellem flere institutioner der
anvender samme produkt, 
estimeringen af udgifter til ekspert- og konsulentbistand efterhånden
som konkurrenceforhold ændres pga. markedssammensætningen, 
estimeringen af udgifter til vedvarende softwaredesignfejl, f.eks. i
form af virus og orme, der skaber udgifter til anti-virus software og
dets vedligeholdelse, 
estimeringen af transitionsudgifter ved enden af programmets levetid. 

For blot at fremhæve ét konkret eksempel kan det nævnes at en
undersøgelse foretaget af ITIC/Sunbelt Software i 2002 viste at
Microsofts reviderede licensbetingelser betød at udgifterne ved at
anvende teksbehandlingsprogrammet Word (?) steg 200-300% for knap en
femtedel af de adspurgte virksomheder. 

Vi foreslår at der nedsættes en arbejdsgruppe eller en  uafhængig
myndighed, der påtager sig at definere saglige “best  practice”
-kriterier for hvordan totalomkostningerne ved software anslås på basis
af erfaringer med både leverandørejet software og Open Source Software,
således at en objektiv økonomisk sammenligning tilstræbes. 

Opgør med tryghedskulturen 
Endelig må det være en helt åbenlys forudsætning for den digitale
forvaltnings success at de offentlige IT-chefer rundt omkring i landet
vitterligt vælger den bedste løsning når de skal indkøbe software. Det
syntes ikke nødvendigvis at være tilfældet i dag. I et debatindlæg under
overskriften "Open source handler om tryghed" i ComputerWorld d. 5.
november 2002 beretter direktør Jørgen Kunter Pedersen og projektchef
Esben Wolf, Teknologisk Institut om hvordan den offentlige forvaltning
har en tendens til at vælge den software man kender i forvejen fremfor
for den software der er den økonomisk set mest forsvarlige. 

Det betyder at man fra regeringens side, og indirekte Folketingets side
i kraft af tingets kontrolfunktion, skal være bedre til at holde de
offentlige IT-chefer ansvarlige for deres softwarepolitik, end man ser
det i dag og ikke acceptere en henvisning til hvad andre plejer at gøre
som et sagligt beslutningsgrundlag. 

Som debatindlægget udtrykker det, så må man også være parat til at
hjælpe med at levere den “tryghed” som visse andre softwareprodukter er
omfattet af. Det kan f.eks. ske ved at iværksætte pilotprojekter som
både SF's beslutningsforslag og Teknologirådets rapport fra oktober
lægger op til. 

Sammenfatning 
I et samfund med et frit marked bestemmer leverandørerne selv om de ved
at anvende frie og åbne standarder vil gøre det muligt for kunden at
skifte softwareplatform eller ej. Derfor er der kun én aktør der kan
redde staten ud af den “lock-in” situation den står i nu, og det er
staten selv. Vi anbefaler derfor at gøre det til et krav at al software
anvendt i det offentlige baserer sig på frie- og åbne standarder. 

I dag udsteder staten reelt eneretter eller monopoler til servicering og
vedligeholdelse af den offentlige IT-infrastruktur idet kun nogle ganske
få dominerende leverandører har mulighed for at servicere og
viderudvikle den leverandørejede software, der anvendes i den offentlige
forvaltning. 

[sammenfatning af øvrige afsnit]



 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *