[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] B 27: Udkast til udvalgshenvendelse (v 0.4)



-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1


> ------------------------------------------------
> Til Udvalget for Videnskab og Teknologi,

Jeg har læst brevet igennem. Det står mig uklart, hvad formålet med brevet er. 
Det fremgår ikke entydigt af brevet, hvad hensigten er. I det omfang, det 
fremgår, er det på basis af forudgående viden. Der er ingen grund til at 
skrive et brev, som ikke vil blive læst, fordi det er uklart og for langt.

Indledningsvist skal det fremgå præcist, hvad hensigten med brevet er, og 
brevets konklusion er.

I bedste fald er der 6 siders eksempler og argumenter. I værste fald er der 
tale om religøse holdninger, som ikke er dokumenteret.

Nedenfor er mine kommentarer til de enkelte punkter. Min pointe er dog, at 
brevet er strukturelt forkert, og det kan efter min mening ikke ændres af 
konkrete rettelser.

> Det er for os klart at den
> informationsteknologiske udvikling, i såvel staten som i det
> omkringliggende samfund på lang sigt har bedst gavn af at det offentlige
> vælger de løsninger der til enhver tid er bedst og billigst og
> imødekommer statens behov.

Det mener vi jo ikke. Der er jo helt klart ikke økonomi i fx. at understøtte 
alle browsere. Det mener vi, det offentlige skal gøre af ideologiske årsager. 
Statens skal være ideologisk. Åbne standard er jo ikke nødvendigvis billigst. 
Vi antager det. MS er den store fæle, og i deres adfærd er de med til at 
bevise det. Det behøver jo ikke strukturelt af være sådan.

> Derfor vil SSLUG meget kraftigt opfordre staten til at ændre praksis
> således at der stilles krav om ny software skal kunne køre på al
> indkøbt harsware, 

harsware -> hardware

Det er uklart, hvad der menes. Skal SQL-server kunne køre på andet end 
Intel-maskiner? Må nyeste version af et program ikke kræve mere hardware?

> såfremt dette overhovedet er teknologisk muligt. 

Hvad betyder denne begrænsende bisætning? Teknik er vel bare et spørgsmål om 
økonomi.

> I patentkapløbet om at få størst mulig "krydslicenseringskapital" er
> taberne de små og mellemstore virksomheder, fordi deres udgifter til at

Er patentkapløbet ikke tabt? Hvorfor handler brevet pludselig om patenter? Mon 
ikke, de fleste allerede ved, at vi er imod softwarepatenter? Hvad er pointen 
med afsnittet?

> En dynamisk IT-infrastruktur

Ideologisk afsnit. Hvad er pointen? 

> Open Source-begrebet

Igen: Hvad er pointen? At MS Shared Source er et reklametiltag fra MS's side? 
Hvorfor er det så ikke det, som vi skriver?

> Statens standardkontrakt
> standardiserede edb-systemer (K 18) 

Vi har vel også en holdning til K33. Vil det ikke være passende også at nævne 
den her?

>
> Statens standardkontrakt er ikke kun en snæver kontrakt mellem en
> statslig indkøber og en softwareleverandør. Den er også en aftale mellem
> leverandøren og danske borgere og virksomheder, fordi softwaren bruges
> som en digital grænseflade mellem staten på den ene side og borgere og
> virksomheder på den anden side.

Er det ikke lidt for teoretisk? Pointen er vel, at:
"Leverandører skal således sikre at borgere og virksomheder kan kommunikere 
frit og uhæmmet med staten."
Så lad os skrive det, i stedet for at teoretisere unødigt.

> Ligeledes har staten et ansvar
> for at datalevetiden sikres, så data ikke forsvinder fordi de er gemt i
> lukkede dataformater, der ikke længere kan læses. 

I øjeblikket er der stort set ingen offentlige myndigheder, der aflevere 
elektroniske data til Statens Arkiver. Problemet eksisterer derfor reelt ikke 
rigtigt i øjeblikket. Det kommer det dog til. Statens Arkiver kan fx. løse 
problemer ved at kræve, at leverandøren af fx. dokumenthåndteringssystemer i 
forbindelse med periodeskiftsafleveringer (hvert 5 år) skal konvertere 
dokumenter til billedfiler i forbindelse med afleveringen. Problem solved 
(formlerne i Excelregneark skal man lige finde en løsning på, men det er jo 
nok ikke det store problem). 

Vi vil have åbne filformater, fordi vi vil have at open source software kan 
være med. Eksemplet holder ikke.

> Det er f.eks. ironisk
> at 500 år gamle kirkebøger stadig kan læses i dag, mens Microsoft
> Word-filer gemt for blot ganske få år siden i dag er ulæselige. 

Det paser jo ikke. Selvfølgelig er de ikke ulæselige. Det er let besværligt 
til tider. Det er ekstremt irriterende. Men de er ikke ulæselige, og det er 
useriøst at påstå det.

> fraskrive sig deres ansvar for konsekvenserne af sikkerhedsfejl i den
> software de leverer.

Dette er ikke så slemt, når vi tænker på MS, men hvad med alle de andre 
leverandører. Rigtig meget proprietær software sælges af små virksomheder med 
begrænset egenkapital. Et sådant krav vil ramme dem meget hårdere end MS. 
"Shit, der var en bug. Erstatningskrav 2 millioner! Vi har vist lige få ny 
ejer."

Mener vi, at en leverandør som IBM skal være erstatningspligtig for 
sikkerhedsfejl i Linux-kernen? Vil IBM i så fald acceptere at levere Linux? 
Med hvilket argument skal open source software friholdes for et 
erstatningsansvar? At der ikke er nogen penge, så det alligevel ikke giver 
nogen mening? Samme argument gælder jo for stort set alle mindre 
virksomheder.

> Statens indkøb betales med skattepenge, og der er derfor vigtigt at få
> den bedste software for pengene set i et samfundsøkonomisk perspektiv,
> og ikke blot et snævert perspektiv, der kan lede til kassetænkning.

Øh, hvordan hænger dette sammen med:

"Det er for os klart at den informationsteknologiske udvikling, i såvel staten 
som i det omkringliggende samfund på lang sigt har bedst gavn af at det 
offentlige vælger de løsninger der til enhver tid er bedst og billigst og 
imødekommer statens behov."

Er det ikke netop kassetænkning?

Jeg forstår godt, hvad der menes, men det er noget abstrakt at hævde, at open 
source software er billigst i det lange løb. Problemet er jo, at vi ønsker 
open source software eller i det mindste åbne standarder uanset hvad. Vi 
mener det er det offentliges opgave - uanset omkostningerne, jf. 
browserdiskussionen. Henvis til teknologirådets rapport. Den økonomiske ånd 
er afgørende nu. Med den nuværende regering handler det om at spare penge. 
Hvis vi ikke konkret kan vise, at det sparer penge, så skal vi lade være med 
at hævde det. Det bliver der ikke lyttet til. Vi skal gøre opmærksom på, at 
det også er en ideologisk debat.

> Ligeledes kan adgang
> til Open Source Software også sikre at virksomheder hurtigt kan
> digitalisere deres kommunikation med staten.

Det forstår jeg ikke. Det offentlig skal da bare definere, hvordan 
kommunikatione skal foregår. Det bliver da ikke hurtigere af open source 
software. Slettes.

> Brugen af frie og åbne standarder sikrer åbenhed og valgfrihed af
> kommunikationssoftware mellem borgere, virksomheder og staten, og
> modvirker at kommunikationsteknologien monopoliseres. 

Det er dette, der skal lægges vægt på. 

> En sammenligning af totalomkostninger (TCO) ved bestemte
> softwareprodukter vil derfor ikke altid være en optimal målestok for den
> samfundsøkonomiske effekt der følger af valget af et softwareprodukt,

Indrøm den ideologiske vinkel. Henvis til teknologirådetsrapport og brug 
kritikken af den til at vise, at TCO ikke er entydigt defineret.

> Det er umiddelbart indlysende at en Open Source software- implementation
> af digitale signaturer baseret på åbne standarder har en væsentlig
> positiv samfundsøkonomisk effekt sammenlignet med en implementation
> baseret på leverandørejet software og lukkede standarder. 

Hvorfor er det indlysende? Det er det jo kun, hvis leverandøren misbruger sin 
stilling. Man kan ligesåvel hævde det modsatte.

> Definitioner
> Vi anbefaler at vores definitioner af åbne standarder og Open Source
> indføjes i K 18, for at sikre at disse begreber ikke undermineres af
> vagere og mere uklare definitioner.

Også K33

> Påstår Microsoft f.eks. at den nyeste version af
> tekstbehandlingsprogrammet Word er baseret på åbne standarder bør

MS Word som åben format er et rigtigt godt eksempel. Her pakkes det imidlertid 
ind som en biting.

Vi ønsker åbne standarder. MS Word er ikke åbent af de og de grunde. Det 
offentliges krav skal være, at MS tvinges til at åne Word-formatet.

Brug MS Word som eksempel og konkluder ud fra det. Ellers drukner pointen og 
forståelden i råbet "åbne standarder er gode".

> Sikkerhed
> Vi anbefaler at standardkontrakten ændres således at leverandøren skal
> betale erstatning for skader forårsaget af sikkerhedsfejl som
> leverandøren har haft kendskab til men ikke har rettet inden for en
> rimelig tid. 

Hvordan skulle dette i praksis udføres? Der tænkes igen på MS som 
skræmmeeksemplet, mens alle de mindre leverandører vil blive ramt meget 
hårdere.

Skal det også gælde for open source software? Hvorfor ikke?

> Softwarepatenter
> Vi foreslår at staten tager ansvaret for softwarepatentkrænkelse ved
> brugen af Open Source Softwareprogrammer.

Udelades. Det offentlige har bestemt af softwarepatenter er godt. Derfor 
eksisterer problemet ikke for dem. Det er naivt at forestille sig, at det 
offentlige vil acceptere at skulle dække sådan noget.

> Open Source Software servicevirksomheden har imidlertid ikke nogen
> mulighed for at undersøge om softwaren krænker softwarepatenter,
> hvorimod servicevirksomheden der sælger IT-løsninger baseret på
> leverandørejet software kan få sådan en garanti fra sin leverandør.

Selvfølgelig kan en leverandør ikke det. Hvilken garanti kan jeg få fra fx. 
Oracle for noget som helst? 

> Samme problem gælder hvis en offentlig institution vælger at hente Open
> Source Softwareprogrammer direkte fra nettet, og bruge dem uden
> tilpasning, f.eks. OpenOffice.org tekstbehandlingsprogrammet. Hvem
> påtager så ansvaret for krænkelse af softwarepatenter?

Hvori består krænkelsen? Den offentlige institution krænker vel ikke noget ved 
at bruge et produkt? Krænkeren er vel udvikleren. Dvs eksemplet holder ikke.

Mvh
Jesper
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.0.7 (GNU/Linux)

iD8DBQE+NCpGbkMhmZgfn3cRAh44AJwMUrfpTbDdyNjMDgC8YFYL1U3tgQCgwvkq
9o51ibm+Gt1kCZeeCrIGomA=
=LWcr
-----END PGP SIGNATURE-----



 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *