[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Høringssvar til VTU i anledning af: Hvidbog omIT-arkitektur



FYI

Høringssvar fra IT-Politisk Forening, SSLUG, PROSA og DKUUG  i anledning
af Hvidbog om IT-arkitektur


Det var da godt at SSLUG også fik reageret på denne vigtige høring.

Men en høringsfrist på kun 14 dage om så omfattende og væsentlige emner
er meget kort tid.

Hvidbogen var på 64 sider og skrevet på en måde der gav megen plads til
helt modsatrettede fortolkningsmuligheder.

Tak til alle der deltog i arbejdet med besvarelsen.

På bestyrelsens vegne

Anne Østergaard

-----Forwarded Message-----

From: bjerke <sslug@sslug>
To: sslug@sslug
Subject: Endeligt høringssvar
Date: 14 Mar 2003 10:07:04 +0100

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 

Hermed fremsender jeg på vegne SSLUG, DKUUG, PROSA og IT-Politisk 
Forening 
høringssvar om Hvidbog om IT-arkitektur.

Venlig Hilsen

Flemming Bjerke
Formand
IT-Politisk Forening




Høringssvar fra IT-Politisk Forening, SSLUG, PROSA og DKUUG  i anledning
af Hvidbog om IT-arkitektur


I Hvidbogen om IT-arkitektur udarbejdet af det Koordinerende 
Informationsudvalg fra februar 2003 er et af hovedbudskaberne, at den 
offentlige sektor skal have fælles standarder og infrastruktur samt 
værktøjer. Hvidbogen er på mange måder et fremsynet og grundigt arbejde 
omkring principperne for fremtidens offentlige IT-system, og vi kan til 
fulde tilslutte os de grundlæggende overvejelser. Man har imidlertid 
ikke fuldt ud forståelse for at åbne og fri standarder er afgørende for 
at realisere dette store, vigtige projekt. Det er også vigtigt at man 
ikke på forhånd i praksis udelukker bestemte slags software, ikke 
mindst fri og open source software, fra anvendelse i det offentlige. 


Under betegnelsen fælles standarder lægger Det Koordinerende 
Informationsudvalg vægt på, at de fælles standarder skal baseres på 
åbne standarder, men specifierer ikke om det indebærer fuld 
offentlighed. Denne uklarhed giver vide muligheder for tolkning af, 
hvad en åben standard er, og hvorledes en åben standard bør anvendes i 
praksis. Man kommer med uforpligtende og uklare bemærkninger (s. 38) om 
at: 
"I princippet bør man som offentlig myndighed anvende åbne, formelle 
standarder, men hvor det ikke er muligt eller attraktivt, bør man 
overveje fordele og ulemper ved at anvende åbne de facto standarder."
 I den forbindelse nævnes Microsofts Word-format som et eksempel på de 
facto standarder, selvom dette næppe kan betegnes som åbent. Det ville 
i givet fald være utilstrækkeligt om man åbnede formatets kildekode for 
en mere eller mindre udvalgt kreds. Adgang til en standards 
specifikation giver kun egentlige åbne standarder, hvis man har lov til 
at distribuere, implementere og anvende den viden man får af at læse 
standarden. Endvidere vil immatrielle rettigheder til en standard kunne 
tvinge det offentlige til at betale højere licenser end ellers. Desuden 
kan det offentlige blive tvunget til at acceptere begrænsninger i 
anvendelsen af standarden, ugunstige licenser i forbindelse med fejl 
samt krav om (dyre) opdateringer. Hvidbogen bør klart definere, hvad en 
åben og fri standard er, samt pointere, at der altid skal anvendes åbne 
og frie standarder i det offentlige. Hvis en fri standard ikke 
eksisterer bør det offentlige deltage i standardiseringsarbejdet, så en 
sådan kan blive udviklet. For en udbybning af hvad der forstås ved fri 
og åbne standarder se: www.freestandards.org,  
http://www.dkuug.dk/dkuug/standarder.html og 
http://www.it-politik.org/aaben_standard.html.
 


Hvidbogen anbefaler klogeligt en serviceorienteret IT-arkitetur:  
Hvidbogen anbefaler som et overordnet princip en serviceorienteret 
arkitekturmodel, hvor IT-løsninger designes modulært, opdelt i services 
(tjenester) med veldefinerede grænseflader til hinanden og i videst 
muligt omfang til allerede eksisterende offentlige IT-systemer. Det 
gennemgående princip i den serviceorienterede arkitekturmodel er, at de 
enkelte komponenter er organiseret i lag, som tilbyder og benytter 
services hos hinanden. (s. 12)
 Til en sådan IT-arkitektur hører at platforme er "forskelligartede og 
uforudsigelige" hvilket fremmer "forretningsmæssig behændighed, 
omstillingsevne og samvirke", og ikke en "monolithisk og centraliseret" 
eller en "homogen og kontrolleret" platform (s. 29). Dermed må det 
konstateres at en serviceorienteret IT-arkitetur kræver åbne og fri 
standarder. Indfører man en lukket dokumentstandard som f.eks. en 
enkelt leverandør har eneret på, vil man ikke få forskelligartede og 
uforudsigelige platforme, men en homogen og kontrolleret platform.
 


Kort sagt nævner Hvidbogens definition af en åben standard intetsteds, 
at der skal være fri adgang til og anvendelse af standarden. Det er 
begrænset hvad en åben standard er værd, hvis standardens definitioner 
kun er åbne for en udvalgt kreds? Et eksempel herpå kunne være, at der 
ikke var offentlig adgang til de name spaces (beskrivelse af 
dataelementer), der lå til grund for et XML-dokument. Situationen kunne 
sammenlignes med, at man skal oversætte en tekst, og til det formål 
henter sprogets ordbog på nettet, men det viser sig, at denne ordbog 
kun indeholder en beskrivelse af hvordan ordene sættes sammen, men ikke 
deres betydning. Resultatet er, at oversættelsen er umulig i praksis, 
og man må alligevel ansætte en person, der har adgang til betydningerne 
i begge sprog.

 Den manglende definition af åbne standarder svækker også Hvidbogens 
understregning af, at det væsentlige for det offentliges IT-politik bør 
være interoperabilitet. På side 36 skriver man: 
"Interoperabilitet, der kan forstås som det at etablere den nødvendige 
sammenhæng på den mest effektive måde, kan således ses som den 
vigtigste nøgle til digital forvaltning. I IT-arkitektursammenhæng 
handler interoperabilitet især om, at det er nødvendigt med fælles 
integrationsprincipper og standarder for udvekslingen af 
informationer." 
Her siger Det Koordinerende Informationsudvalg meget rigtigt, at de 
standarder, hvormed data beskrives, er grundlaget for den fælles 
offentlige IT-politik. Man mangler dog at se på, hvordan immaterielle 
rettigheder og utilstrækkelig åbenhed omkring standarder og programmel 
kan reducere interoperabiliteten og tilgængeligheden. For hvorledes 
skal optimal interoperabilitet kunne virkeliggøres, hvis man ikke 
sikrer sig fri og uhindret adgang til alle de præmisser og 
definitioner, der ligger til grund for en standard? 


At man er rede til at acceptere de såkaldte de facto standarder som 
hverken er åbne eller fri, tyder på at man anlægger en for snæver 
fortolkning af begrebet standarder. Man overser nemlig de 
samfundsøkonomiske effekter der er forbundet med at forhindre eneret på 
det offentliges formater. Der vil nemlig opstå samfundsøkonomiske 
spill-over effekter i form af spin-off til private softwaresupport- og 
udviklingsvirksomheder, der kan genbruge og videreudvikle formatet. Det 
vil også betyde billigere support/updatering/fejlretning, ligesom det 
gennem øget konkurrence vil fremme innovation. fremme innovation. Det 
bør også være muligt for borgere, virksomheder og
 myndigheder i praksis at vælge andre styrestystemer og kontorprogrammer
end de allermest udbredte. Det offentlige må ikke tvinge borgerne til 
f.eks.. at skulle betale flere tusinde kr. til en enerådende leverandør 
for at få online adgang til offentlig information og mulighed for 
kommunikation med offentlige myndigheder.



Det bør også være muligt for borgere, virksomheder og myndigheder at 
vælge andre styrestystemer og kontorprogrammer end Microsofts, f.eks. 
Linux og OpenOffice.org. Det offentlige må ikke tvinge borgerne til 
f.eks. at skulle betale flere tusinde kr. i licens til Microsoft for at 
få online adgang til offentlig information og mulighed for 
kommunikation med offentlige myndigheder. 


Hvidbogen nævner OIOXML (infostrukturdatabasen) som eksempel på krav om 
åbne standarder. Men når man ikke gør det klart hvad en åben standard 
præcis er, kan man blive i tvivl om hvor åbne standarderne i 
infostrukturdatabasen i virkeligheden er. Det burde have fremgået klart 
hvad det betyder når der i Hvidbogen står: "overholder åbne standarder 
som OIOXML" (s. 38). Betyder det at der er adgang til hele 
specifikationen og dens beskrivelse for alle og enhver? Betyder det at 
der ikke må være nogle immaterielle rettigheder, der begrænser 
standardernes brug? 


Om infostrukturbasen som der er ingået kontrakt med Accenture og 
Microsoft om, siges det 
http://www.oio.dk/files/20030212_Status_pa_XML-projektet.doc:
"Som del af kontraktindgåelsen med Accenture og Microsoft er der blevet 
afsat en pulje af konsulenter, som kan assistere pilotprojekter. Det 
har derfor været muligt for alle offentlige institutioner via 
hjemmesiden oio.dk at søge om assistance til pilotprojekter. 
Videnskabsministeriet har modtaget ca. 15 ansøgninger, som alle er 
blevet besvaret positivt. Pilotprojekterne er blevet tilbudt uddannelse 
i XML og/eller konkret assistance til udarbejdelse af XML dokumenter og 
XML-baserede services."
 Med pilotprojekter menes formentlig at der er tale om foreløbere der 
danner præcedens og erfaringsgrundlag for flere og større projekter. 
Den manglende præcision af hvad der menes med åbne standarder gør, at 
man bliver i tvivl om, i hvilken grad disse projekter reelt indbefatter 
åbne standarder. Vil der dannes præcedens for at fremtidige XML-skemaer 
kun behøver at være delvis åbne, og at deres brug kan være begrænset af 
immaterielle rettigheder?
 
Det skal også påpeges at en arbejdsgruppe under Teknologrådet i 
rapporten "Open Source software i den digitale forvaltning" har påvist 
at der kan være betydelige økonomiske og andre fordele ved anvendelse 
af open source software (hvormed her menes software under en fri licens 
- se www.opensource.org). Hvidbogen er karakteriseret ved et 
fuldstændigt fravær af overvejelser om brugen af open source software i 
den offentlige forvaltning. Derfor er der en række vigtige spørgsmål 
som overhovedet ikke berøres: Hvor kan fri open source software med 
fordel anvendes? Hvad skal der til for at omlægge relevante dele af den 
offentlige administration til fri, open source software? Hvilke 
hindringer vil der være, såvel menneskelige som tekniske? Hvilke 
pilotprojekter er afgørende for at vurdere fremtidsperspektiverne i 
open source software? I betragtning af at fri open source software 
kunne blive betydningsfuld for den offentlige forvaltning, burde man 
igangsætte f.eks. 15 pilotprojekter om open source anvendelse i det 
offentlige. Et udmærket pilotprojekt kunne være udviklingen af et 
Elektronisk Sags- og Dokumenthåndteringssystem (ESDH), som er beskrevet 
på i Magentas projekt om digital forvaltning om EDSH.


Endelig skal det konstateres at en række dokumenter på www.oio.dk helt 
unødvendigt er lagt ud på hjemmesiden som PDF-filer eller 
Microsoft-Word-filer. Det kan undre at disse dokumenter ikke findes som 
html der jo er et format der er udviklet til hjemmesider. De pågældende 
filer kunne med lethed omdannes til html og vises i en hvilken som 
helst browser. Dette tyder på en manglende opmærksomhed på at sikre 
almen interoperabilitet, dvs, uafhængig af enkeltproducenter af 
software. Således er selv Hvidbogen lagt på hjemmesiden i PDF-format, 
selvom html-formatet er langt mere velegnet.



 Venlig Hilsen



SSLUG
 Skåne Sjælland Linux User Group
 v. Anne Østergaard
 
DKUUG
 Dansk UNIX Bruger Gruppe
 v. Ole Tange
 
PROSA
  Forbundet af IT-professionelle
 v/ Bjørn West
 


IT-politisk Forening
 v/Flemming Bjerke
 Formand





 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:20 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *