[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] (none) [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive][an error occurred while processing this directive]
 
[an error occurred while processing this directive] [an error occurred while processing this directive]
Skåne Sjælland Linux User Group - http://www.sslug.dk Home   Subscribe   Mail Archive   Forum   Calendar   Search
MhonArc Date: [Date Prev] [Date Index] [Date Next]   Thread: [Date Prev] [Thread Index] [Date Next]   MhonArc
 

Re: [ITPOLITIK] PM om München, OSS og SWPAT ?



Erik Lange wrote:

Verion 0.4

Det er kun nogle ting som beskriver direktivet som jag syns er lidt uklare. Ellers fint!


//Erik

*Softwarepatenter bremser brug af alternative programmer.*

Et EU-direktiv der vil tillade patentering af software kan betyde at München alligevel ikke kan udskifte Microsoft Office og Internet explorer med alternative programmer.


*Baggrund*


Alle EU-landes patentlove skal rette sig efter den Europæiske patentkontion. Ifølge den nuværende patentkonvention fra 1974,

CONVENTION ON THE GRANT OF EUROPEAN PATENTS (EUROPEAN PATENT CONVENTION) of 5 October 1973 http://www.european-patent-office.org/legal/epc/e/ma1.html#CVN

kan der ikke udstedes patenter på hvad der alene udgør programmer til
computere. Ikke desto mindre har det europæiske patentkontor, der administrerer konventionen, igennem de senere år udstedt op imod 30.000 patenter, på programmer til computere - i strid med den gældende konvention på området.


I 2002 fremsatte EU-kommisionen et forslag til harmonisering af patentlovene i EU, angiveligt fordi der ikke var overensstemmelse imellem de forskellige medlemslandes lovgivning på området - nogle lande rettede sig efter konventionen, mens tillod samme praksis som det europæiske patentkontor. Dette forslag er blevet stærkt
kritiseret af softwareudviklere i EU. Ved den offentlige høring til
kommisionens oprindelige forslag, var der således 95% af de indkomne
høringssvar, der direkte advarede imod at man tillader patentering af
software i EU. Kritikkerne blev dog afvist med den begrundelse, at de
resterende 5% udgjorde en "vægtigere" del af softwarebranchen.


Siden har det oprindelige forslag været behandlet i Europa-parlamentet, der sidste efterår fremsatte et ændringsforslag, som i meget begrænset omfang tillod patentering af software,

"begrænset omfang" syns jag er lidt uklart.


samtidigt med at det satte klare grænser op for, hvad der ikke skulle
kunne opnå patentbeskyttelse.

Og det her forstår jag ikke helt. Jag husker ikke direkt nogen artikel som beskriver "hvad der ikke skulle kunne opnå patentbeskyttelse".


Dette forslag er blevet rost af
kritikkerne til det oprindelige forslag, netop fordi det sætter klare
grænser for hvad der ikke kan patentbeskyttes.

Senest har det netop afgåede Irske formandsskab fremsat et såkaldt "kompromisforslag", der dog i realiteten er en omskrivning af det oprindelige forslag fra kommisionen. Flere kritikkere mener faktisk
at det Irske "kompromisforslag", går endnu viddere end kommisionens oprindelige forslag, da det i praksis ikke sætter grænser for hvad
der kan patenteres,

Der er og dem som apploderer at forslaget tilader programkrav (art 5.2). Programkrav var ikke med i Komissionens forslag.


og således åbner for patentering af ikke bare software, men også patentering af forretningsmetoder, som man kender det fra USA og Japan.

Det signifikante med det iriske forslaget er programkrav, altså patenter på program som sådan.


*München og brug af alternative programmer i den offentlige forvaltning*

Delstatsregeringen i München har fornyligt vedtaget at udskifte en
del af de anvendte programmer i den offentlige forvaltning, for at
spare på statens IT-budget. Konkret er der tale om at man ønsker at
udskifte kontorpakken Office fra Microsoft med programpakken Open
Office, og internetbrowseren Internet Explorer, ligeledes fra
Microsoft, med internetbrowseren Mozilla. Fælles for Open Office og
Mozilla er, at programmerne er udviklet efter den såkaldte Open
Source model.

*Open Source*

Open Source vil sige, at kildekoden er tilgængelig for slutbrugeren, som dermed har mulighed for at rette evt. fejl, og/eller tilføje forbedringer til programmet. Denne udviklingsmodel betyder at programmerne typisk ikke er udviklet af et enkelt firma, men af mange
uafhængige programmører, spændende fra ansatte i virksomheder der bruger programmerne, til privatpersoner der på frivilligt basis
bruger deres fritid på at deltage i udviklingen. Fællesnævneren er,
at udviklingen typisk koordineres af en ikke-kommerciel organisation,
af mindre virksomheder eller af privatpersoner.


Styresystemet Linux er nok det mest kendte eksempel på et program udviklet efter denne model, og er i de seneste år er stormet frem som
alternativ til Windowplatformen fra Microsoft. Linux blev
oprindeligt udviklet af en enkelt privatperson, som den dag idag
stadig koordinerer udviklingen af programmet.


Fælles for Open Source programmer er typisk, at hverken den koordinerende enhed eller de enkelte deltagere i udviklingen, har midler til at beskytte deres programmer udover den beskyttelse som
der ligger i ophavsretten.


Har man ophavsret på et produkt, kan man ikke forhindre andre i at skrive et program der kan det samme som ens eget program.
Konkurrenten må dog stadig ikke benytte ens kode, men skal skrive sit
eget program helt fra bunden.


*Patenter og Open Source*

Udover at det koster betydelige summer at udtage et patent, er det også forbundet med væsentlige omkostninger at undersøge, om der eksisterer patenter indenfor et givent område.

Såfremt det patenterbare område udviddes indenfor EU, til også at omfatte software, vil det være nødvendigt at man i forbindelse med udvikling eller anskaffelse undersøger af software, undersøger om der
er udstedt patent på den aktuelle software, for ikke senere at blive
sagsøgt for patentkrænkelse. Sådanne udgifter er det ikke muligt for
udviklere af Open Source programmer at afholde, og man må derfor formode, at der iblandt de 30.000 patenter det europæiske
patentkontor har udstedt i strid med den gældende konvention,
allerede eksisterer et utal patenter på programmer fremstillet efter
Open Source modellen.


Til forskel fra ophavsretten, der tillader sideløbende eksistens og udbud af flere produkter der opfylder samme formål, beskytter
patenter selve ideen om et produkt, og ikke det enkelte produkt. Har
man således et patent på et produkt, kan man opkræve licens fra alle tilsvarende produkter. Dvs. at selvom man selv har skrevet al kode i et program, kan man stadig krænke et patent, der dækker selve den idé
der ligger bag programmet.


*Patenter eller ophavsret*

Indefor litteratur ville patenter betyde til, at en forfatter kunne patentere plottet, "det var butleren der gjorde det", og så ville
alle der efterfølgende skrev et kriminalroman hvor butleren viser sig
at være morderen, skulle betale til patentindehaveren.


Indenfor musik patenter betyde, at en musiker kunne patentere "tolv takters blues", og alle der efterfølgende udgav en blus-melodi,
skulle så betale licens til patentindehaveren.


Indenfor software betyder patenter, af f.eks. stavekontrol i et tekstbehandlingsprogram, at alle der bruger et
tekstbehandlingsprogram der indeholder stavekomtrol, skal betale
licensafgift til en evt. patentindehaver.


Eksempler på patenter udstedt i strid med den gældende patentkonvention i EU er f.eks. betaling med kreditkort over internettet, brug af "faneblade" på en internetside og overførsel af billed og lyd via internettet.

*München's problem*

Såfremt det Irske forslag til ny patentkonvention vedtages, vil alle de patenter det europæiske patentkontor har udstedt til dato, i strid
med den p.t. gældende konvention, med et slag blive legaliseret.


En indehaver af et patent kan dels sagsøge udviklere af konkurrerende
produkter for patentkrænkelse, og dels brugere af alternative produkter.


Dette betyder, at Mûnchen risikerer at blive sagsøgt for patentkrænkelse i forbindelse med brug af programmer andre har patenteret.

Problemet eksisterer potentielt for alle programmer, uanset om de er udviklet som Open Source eller af et enkelt firma. F.eks. er
Microsoft blevet mødt med anklager om patentkrænkelse i forbindelse
med programmet Internet Explorer. Forskellen er dog, at Microsoft
selv har udtaget og fortsat udtager patenter i USA, samt at Microsoft
råder over betydelige økonomiske resourcer.Microsoft har således
hidtil kunnet bytte patenter med anklagerne, eller har betalt sig fra
at bruge metoder andre har udtaget patent på.


Disse muligheder eksisterer ikke for Open Souce software, så i tilfælde af søgsmål, er det logisk at antage, at sagsøgerne vil rette
anklagen imod brugerne, og ikke imod producenten.


Jens Muehlhaus fra partiet De grønne i tyskland opfordrer derfor til,
at München bør undersøge hvilke af de patenter det europæiske patentkontor har udstedt i strid med den gældende konvention, som
Open Office og Mozilla evt. krænker, for ikke at risikere at blive
mødt med erstatningskrav i forbindelse med brugen af disse
programmer, såfremt disse patenter legaliseres som foreslået. [1]


*Danske skyklapper*

Erhverministeren er tidligere blevet bedt om at redgøre for, hvilke omkostninger der evt. kan forventes at blive pålagt den danske stat i
forbindelse med evt. anklager om patentkrænkelse. Hertil svarede ministeren:


"Når staten køber IT-ydelser, er det leverandøren, som har ansvaret for at sikre, at de rettigheder, der måtte være indeholdt i den teknologi som anvendes, må udnyttes." [2]

Af ovenstående frengår det, at ministeren ikke tager højde for software udviklet af virksomheder, der ikke har de midler til at foretage patentundersøgelser i forbindelse med udviklingen af deres produkter, udgifter der ikke eksisterer i forbindelse med udvikling
af ophavsretsbeskyttet software.


Når ministeren lægger ansvaret for evt. patentkrænkelse over på leverendøren, i forbindelse med anskaffelse og brug af IT i statsligt
regi, afskærer ministeren i realiteten sig fra at benytte software
der er udviklet af udviklere der ikke har økonomisk mulighed for at foretage patentundersøgelser for at sikre, at deres software ikke krænker andres patenter.


Det betyder i realiteten alle former for Open Source software, samt hovedparten af den software der fremstilles af EU's små- og mellemstore softwareudviklere. Disse har hidtil kunnet sikre sig imod
anklager for krænkelse af andres rettigheder, ved at fastslå oprindelsen af den konkret anvendte kildekode.Men hvis det gøres lovligt at beskytte software via patenter, er det ikke nok at sikre sig hvem der har skrevet et givent program, derimod skal man tillige sikre sig imod, at ingen andre har patenteret den idé der ligger bag programmet.


Dermed kan man som udvikler ikke længere bare skrive et program og udgive det.

Til sammenligning ville man indenfor litteraturen ikke bare kunne skrive en roman, men ville være nødsaget til at undersøge, om andre havde patenteret plottet til ens roman (f.eks. at "det var butleren der gjorde det).

Indenfor litteraturen virker det åbenlyst groteskt, hvis man forud
for at skrive en roman, først skulle undersøge om andre havde skrevet
 noget lignende, før man går igang. Det er åbenlyst at dette vil
virke hæmmende på antallet af udgivne bøger, samt at det vil begrænse
 udvalget af forfattere til kun at omfatte dem, der har de økonomiske
 midler til at foretage en forundersøgelse forud for deres
produktion.

Det burde derfor være åbenlyst, at indførsel af muligheden for patentering af software hæmmer den eksisterende softwareudvikling,
til fordel for enkelte store spillere.


Ministeren fremfører i samme svar, at der ikke sker en ændring af retspraksis:

"Jeg skal desuden bemærke, at det direktiv om computer-implementerede
opfindelser, som i øjeblikket behandles i EU, ikke indebærer en ændring af den gældende retsstilling. Det er ikke korrekt, at den Europæiske Patent Organisation (EPO) har meddelt patenter på computer-implementerede opfindelser i strid med gældende lovgivning. Praksis i EPO fastlægges i høj grad af de såkaldte »Boards of
Appeal«, som er en uafhængig ankeinstans, der påser, at EPO holder
sig inden for rammerne af den Europæiske Patent Konvention."


Ministeren undlader her fuldstændigt at forholde sig til, hvorvidt
det europæiske patentkontor (EPO) holder sig indenfor rammerne af den
gældende konvention, men undviger at svare på spørgsmålet ved, at konkludere at eftersom der eksisterer en ankeinstans der har til opgave at sikre, at EPO overholder konventionen, så er der ingen
grund til at antage, at EPO ikke overholder konventionen.


Det faktum at der eksisterer en ankeinstans, er dog ikke et ensbetydende med, at EPO hidtil har overholdt konventionen. Ankeinstansens eksistens har ingen betydning for de patenter, der
ikke er indbragt for denne, hvilket vil sige hovedparten af de
patenter EPO har udstedt på dette område.


Når ministeren således taler om, at "Det kompromisforslag om computer-implementerede opfindelser, som blev behandlet på rådsmødet den 14. november 2002, havde til hensigt at bevare og kodificere den nuværende retstilstand." [2] - er det således den retstilstand EPO's praksis har skabt der ønskes kodificeret, eftersom den dertil indrettede ankeinstans aldrig har taget stilling til EPO's generelle praksis, men kun til enkelte enkeltstående sager.

*Det store spørgsmål*

Ministeren skriver i sit svar til europaudvalget iøvrigt [2]:

"Formålet med direktivet er netop ikke at ændre retstilstanden, men
at gøre reglerne klare og forhindre, at vi i Europa bevæger os mod
den praksis, som eksisterer i USA. Det er min opfattelse, at dette
især vil være til gavn for de små og mellemstore virksomheder i
Europa."

Det kan i den forbindelse kun undre, at ministeren ikke lytter til små- og mellemstore virksonheders indsigelser, men istedet gør sig
til fortaler for en lovgivning, der i praksis er identisk med den eksisterende lovgivning i USA, som ministeren ellers foregiver at
være modstander af.


Af de høringssvar ministeriet har modtaget i forbindelse med de forskellige forslag vedrørende ændring af den nuværende retstilstand,
har alle små- og mellemstore virksomheder udtalt sig skeptisk
overfor en udviddelse af det patenterbare område, mens kun brancheorganisationer domineret af internationale og multinationale spillere, har udtalt sig positivt overfor en udviddelse af det patenterbare område indenfor EU.


Som det fremgår af sagen fra München, vil den foreslåede udviddelse sandsynligvis betyde at Open Source software ikke længere vil kunne udgives og bruges som alternativ til leverandørejet software. Men som
det også fremgår er det ikke kun Open Source software der vil blive ramt.


Herhjemme har bl.a. virksomhederne SimCorp og Maconomy overfor folketinget udtrykt deres bekymring overfor en udviddelse af det patenterbare område til at omfate software, som de mener vil betyde
at også de vil få store problemer med at konkurrere i et marked, hvor
det ikke længere drejer sig om at skrive den bedste kode, men om at
ha' mulighed for at betale de bedste advokater til at beskytte deres programmer. [3].


Når ministeren skriver [2]: "Opsummerende kan jeg sige, at der ikke generelt kan forventes en stigning i statens omkostninger til licensering alene på baggrund af patenteret teknologi på IT-området, fordi der med direktivet ikke sker en ændring af den gældende retstilstand, for så vidt angår computer-implementerede opfindelser."
- må man derfor gå ud fra, at dette er ud fra en betragtning om, at statens software fortsat primært skal leveres af store multinationale
selskaber, og ministeren derfor på forhånd har konkluderet, at en
evt. omlægning af IT-strukturen til at benytte alternativer som dem delstaten München har besluttet at bruge, ikke vil være relevant for danmark.


Dette må anses som værende en enddog særdeles snærvertsynet holdning,
der ikke er fastlagt udfra objektive kriterier om hvad der tjener staten bedst, men udelukkende baseret på vanetænkning uden hensynstagen til den udvikling vi iøvrigt har været vidner til indenfor software indenfor de senere år.



-oOo-


[1] http://www.techweb.com/wire/story/TWB20040730S0001

[2] [http://www.ft.dk/Samling/20031/spor_sv/S1212.htm

[3] Ref til simcorp og maconomys brev til FT?


-oOo-


Hilsen, Erik L.

sslug-itpolitik er, som SSLUGs øvrige emaillister, et frit debatforum
 hvor hvert enkelt medlem er ansvarlig for sine egne indlæg. Indlæg
#16275




 
Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

 
 
Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified 2005-08-10, 20:23 CEST [an error occurred while processing this directive]
This page is maintained by [an error occurred while processing this directive]MHonArc [an error occurred while processing this directive] # [an error occurred while processing this directive] *