Skåne Sjælland Linux User Group - Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

Answer from the association SSLUG (Skåne Sjælland Linux User Group) concerning the EU-hearing on software patents.

This article is an answer to the introduction "The patentability of computer-implemented inventions - Consultation paper by the Services of the Directorate General for the Internal Market" published by the EU-comission, Brussels, 2000-10-19, which can be downloaded as


The proposal from the EU-commission suggest to introduce rules for patents where all technology including software is patentable. I.e. a removal of the current legislation in the european patent convention where software is explicitly extempted from patenting.

SSLUG strongly suggests that software patents should not be possible.

As far as we know no documentation that software patents promote inovation exists. There is, however, a lot that suggests, that software patents will limit innovation. Software exists in a special enviroment which we will describe in the following.

Expierence from both the american and the european patent office (EPO) shows, that in praxis it it will be impossible to administer software patents acceptably. The patent authorities must be able to determine wether an idea is new, that is they must examine wether relevant prior art exist. Therefore they should examine the enourmous amount of technical and scientific litterature on software and they must be knowlegdable of the ideas an methods as programmers have put into the billions of lines of code which make up the existing software. With the exception of exceptional cases with great break-throughs it will be impossible to determine if a software invention is new.

We are, however, positive towards the introduction which - as far as we understand - seeks to limit softwarepatents by excluing general pursose algoritms, computer programs as such and business methods for utilizing inventions even if the techonoligical content is patentable. Though we find that if you intend to have such a restrictive position on software patents then the software field must be excempt from patentability in a clear and general way rather than cancel the general expection as the introduction suggests.

Working out alternatives

If an exception of the whole or part part of the software field must work in praxis it is ofcourse of utmost importance that the limit is extremely clear. In the fields which the commissions introduction suggests excempt patents are already granted in regard to the european regulations - even if the regulations clearly exempts software from patenting.

A thorrough revision of the administrative procedures that have made these trivial software patents possible should therefor be made. Are you only looking at your own databases of existing patents? Which ressources have been reserved for examinition if the individual invention is new?

It seems that the public's interest in not having unreasonable patents is not taken seriously enough in the handling of the patent applications. The two involved parties - the patent applicant and the patent authority - have a common interest in expansion of the patent system. It is a serious problem that the patent authorities are financed through income, as they have an interest in approving a large number of patent applicaions. Who is taking care of the interests of the society?

We are aware that it is both hard to draw the limit and to evaluate the individual patent applications. Combined with the doubious argument that software patents improve innovations these obtstacles speaks for to keep a strong and general formulation that software are extempt from patentability.

Transfering of the patent field to EU

SSLUG is positive towards transfering to EU the part of the the patent field that is now taken care of by EPO. This will give the public easier access to insight into the political and administrative decisions concerning the patent field and improve access to the discussion of software patents regulations to the information society.

EU patent court

The proposal on moving the appealcourt of patent cases from the individual contries to a new EU patent court is not mentions in the EU-hearing proposal, but has been discussed up to the Nice meeting because this means alterations to the EU-treaty and a abstintion of souvereignity.

With regards to the loose - and in our oppinion illegal - administration of patents in EPO we are sceptical that a EU patent court will be able to comply with the restrictions in an EU regulation if in fact the appeal court in reality is made by adopting the EPO practises in a EU-institution.

Software patents' infilction on innovation.

In spite of the proposal for cancelling the exception of software the introduction from the commission is nevertheless interesting input for discussion. The questions which the introduction emphasizes is in our oppinion important to examine - amongst these the consequences for innovation and for SME's possibilites to expand to new markets. As an Open Source user group we praise that the evolution of Open Source software is one of the focus areas in the introduction. In the remaining of the answer we will try to enlight these questions.

No documentation that software patents promote innovation

As far as we know no examinations shows that software patents promote innovation of software, i.e. development and disclosure of new ideas and methods in software. This is also concluded in the report "The Economic Impact of Patentability of Computer Programs" which is devloped by The Intellectual Property Institute for the EU commission. The absence of such documentation is important whence the main argument for patents is to ensure the innovation in the interests of the society - the agrument being that patents should protect innovative companies from imitiations of their inventions and thereby give incentive to innovate more. The absence is also important since the proponents must be able to show that softwarepatents are useful even if it means large costs for patentexaminations, applications, apeals and cases - no matter their influence on innovation.

Innovation in software without patents.

The evolution of the Internet and World Wide Web is a !!!tungtvejende example that innovation can happen extremely fast even without software patents. Why introduce software patents and thereby paying with a !!!statssanktioneret monopoly on software ideas to get technological advancements if this is already happening at full speed?

The Internet and World Wide Web is characterized by that everyone has the right to develop software that implements the open standards on which the Internet is based without infriging patent rights. This goes for example for the standards how the basic network communication works (e.g the TCP/IP-protocols) or how web browsers show graphics and communicate with web servers (e.g. the HTML-standard and the HTTP-protocol). The free access to develop and distribute Internet related software has caused a positive feedback loop:

In the latest years in USA the patent authorities have approved many software related patents. There are signs on a beginning war on patents where companies starts suing eachother claiming patent infrigements. As you may well know an american company claims to have patent on e-commerce and wants 0.3% of the !!!omsætning on all web sites with e-commerce.

Software patents and so-called network externalities

Vi mener der er meget der tyder på, at den kolossalt hurtige teknologiske udvikling omkring Internettet og på andre it-områder hænger sammen med fraværet af softwarepatenter:

Tim Berners-Lee, der opfandt selve Word Wide Web, dvs. den grafiske, klikbare grænseflade til Internettet, er blevet spurgt om det ikke har ærgret ham, at han ikke har kunnet "score kassen" (cash in) på web'en. Han svarede: "Hvis teknologien havde været privatejet (proprietary), var den aldrig gået i luften. Beslutningen om at gøre web-en til et åbent system var nødvendig for at den kunne blive universel". (Se kildehenvisning [1].

Betydningen af at standarder indenfor software er frit tilgængelige, herunder at de ikke er behæftet med patenter, hænger sammen med et særkende ved software: Mange software-produkter har hvad der i erhvervsøkonomien betegnes som stærke netværkseksternaliteter (se kildehenvisning [2] og [3] . Det er produkter hvis anvendelighed er afhængig af at andre har de samme produkter, således som det er tilfældet med f.eks. telefoner. Patentbeskyttelse af produkter med stærke netværkseksternaliter er mindre fordelagtig, selv for deres opfindere, fordi en meget stor spredning af en metode kan være en forudsætning for at den pågældende teknologi overhovedet realiseres. Således kan man formode, at hvis alle brugere af Berners-Lees ideer skulle betale licens pga. et patent, var teknologien ikke blevet spredt, og web-en havde simpelthen ikke eksisteret i dag.

Softwarepatenter og det høje innovations-tempo

Den ekstremt hurtige udvikling på IT-området betyder endvidere, at patentbeskyttelse tildels er overflødig som et redskab til at forhindre konkurrenter i at efterligne en invention. En central konkurrence-parameter for IT-virksomheder er intellektuel kapital i form af teknologisk og markedsmæssigt kendskab. Hvis et firma har intellektuel kapital til selv at udvikle de teknologisk og markedsmæssigt rigtige ideer, og et andet firma kun evner at efterligne, så vil sidstnævnte som oftest alligevel være håbløst bagefter. Man skal huske at ophavsretten tvinger efterligneren til at udvikle sin egen version af programmet, og den tid dette kræver kan være meget betydningsfuld på et marked der udvikler sig hurtigt. De almindelige regler om forretningshemmeligheder, industrispionage osv. gælder selvfølgelig også på IT-området.

Softwareområdet med den store betydning af netværk og det høje innovationstempo adskiller sig formentlig fra andre områder, hvor patenter spiller en stor rolle. I medicinalindustrien er værdien for den enkelte forbruger af f.eks. en medicin mod AIDS ikke afhængig af at mange andre bruger den samme medicin. Problematikken med at patentbeskyttelse kan stå i vejen for den spredning af en invention, der er en forudsætning for at den kan nyttiggøres, eksisterer dermed ikke på samme måde som med f.eks. Internet-software. Endvidere kan den samme medicin have en førerposition i en lang årrække, hvorved patentbeskyttelsen får større økonomisk betydning for producenten: det vil rent faktisk være muligt for en konkurrent at udvikle en efterligning mens produktet stadig har førerpositionen.

Som Open Source brugergruppe og tværpolitisk organisation har vi i øvrigt ikke nogen bestemt holdning til, men er opmærksomme på de meget vigtige og komplekse spørgsmål om patenter på medicin, afgrøder, m.m., herunder spørgsmålet om undtagelser for fattige lande m.m.

Softwarepatenter og det ekstremt store antal inventions

Et andet særkende ved software er at et enkelt stykke software kan indeholde et meget stort antal "inventions", forstået som implementationer af ideer eller metoder, der ville have været patenterbare uden softwarepatent-undtagelsen. En computers operativsystem (eksempelvis Windows eller Linux) indeholder antagelig tusindvis af sådanne inventions. Dette skyldes bl.a. at moderne computeres store lagerkapacitet gør det muligt at bruge meget store programmer - programmer hvis kildetekst ville fylde metervis af boghylder.

Softwareteknologien udvikler sig i høj grad inkrementelt i den forstand at mange software inventions eller -ideer består i at kombinere andre ideer, fra lærebøger, eksisterende software, m.m. Utallige ideer som vil være patenterbare ifølge den standard, som den seneste lempelige praksis har sat, opstår som en del af det almindelige arbejde med at konstruere programmer. Her er den indsats der skal til at for at "opfinde" disse ideer typisk betydeligt mindre end den indsats, der kræves for at skabe et fungerende program på basis af ideerne.

Ofte vil der være tale om at de samme ideer udvikles samtidigt af mennesker der arbejder uafhængigt af hinanden, idet softwareproblemer og -løsninger typisk har en generel natur.

Det store antal eksisterende og potentielle software inventions understreges af at det skønsmæssigt anslås at de amerikanske patentmyndigheder i 1999 uddelte over 20.000 software-relaterede patenter. Dette tal dækker så vidt vi ved også patenter, hvori software kun indgår som en del. Tal for rene softwarepatenter i USA kendes så vidt vi ved ikke.

Softwarepatenter vil introducere en ny risikofaktor

På hvilken måde skal en virksomhed sikre sig mod, at et planlagt softwareudviklingsprojekt ikke vil komme til at infrige et softwarepatent, hvis der eksisterer tusindvis af softwarepatenter?

Vi er ikke bekendt med nogen metode til at udvælge de patenter, der eventuelt kan være relevante, givet en så kolossal informationsmængde. Det er endda vanskeligt at afgøre om man infrige et givet, potentielt relevant patent, fordi patenter ofte er svære at forstå også for fagfolk. Endelig er der den usikkerhed, der er knyttet til om et patent faktisk er gyldigt. (En usikkerhed der formentlig bl.a. skyldes at det også for patentmyndighederne kan være svært at forstå softwarepatenterne). En relativt let adgang til softwarepatenter forsvares af og til med et argument om at man kan anfægte et patent og få det omstødt, hvis man kan påvise at ideen ikke er ny. Men denne mulighed for at omstøde et patent før man selv bliver anklaget for at infrige det, er ikke en realistisk mulighed i et typisk softwareprojekt med en kortfristet deadline - især hvis der er tale om flere patenter.

En situation med tusindvis af softwarepatenter, hvoraf mange vil være givet på et mangelfuldt grundlag, og hvor det er op til tredjepart, f.eks. berørte virksomheder at søge allerede udstedte patenter omstødt, er retssikerhedsmæssigt og økonomisk uholdbar.

For softwarevirksomheder, ikke mindst mindre virksomheder, vil det være særdeles generende og en betydelig risiko hvis patentspørgsmålene først afklares før et projekt er færdigt, da der så er en risiko for uforudsete udgifter til licenser til patenthavere, eller først afklares i løbet af projektet, da man i så fald kan blive tvunget til at ændre projektet - eller opgive det !

"Store" software inventions

Vi er opmærksomme på, at der indenfor softwareteknologi-området også er et behov for "store" inventions, f.eks. udvikling af bedre metoder til kryptering. Patentbeskyttelse af software ville isoleret set kunne promote løsningen af sådanne tunge opgaver, der kan kræve mange års udvikling uden mulighed for at investeringerne hentes ind løbende.

Det er vores indtryk at langt størstedelen af innovationen på softwareområdet sker i mere kortfristede projekter - indenfor industrien, open source-grupper, forskningsinstitutioner m.v. De negative konsekvenser af softwarepatenter hvad angår de "små" inventions mere end opvejer incitamentet til investering i langsigtede projekter med henblik på "store" software inventions.

Det forekommer uhyre vanskeligt at skabe brugbare procedurer for hvordan patentmyndighederne kan skelne mellem "store" og "små" software inventions. En meget sværtforståelig patentansøgning kan dække over en kendt løsning på et simpelt problem, mens et langvarigt arbejde med at løse et meget vanskeligt problem kan vise sig at føre frem til en meget enkel løsning.

Det synes at være mere fornuftigt at promote innovationen på vigtige og ressourcekrævende områder via særlige støtteordninger til offentlig og privat forskning, snarere end at søge at promote store gennembrud m.v. på en måde der samtidig virker bremsende på hovedparten af innovationen.

Grænsedragning mellem forskellige former for inventions

Vi er positive overfor at the introduction fra EU-kommissionen søger at definere visse typer af software-relaterede inventions som ikke-patenterbare, herunder

Vi er også enige i, at selve det at et nyt teknisk apparat indeholder software, f.eks. et røntgenapparat (s. 4), eller indeholder ikke-tekniske elementer, f.eks. forretningsmæssige ideer (s. 8), ikke bør forhindre patentering. Der er dog andre formuleringer i the introduction, der vil tillade en brugergrænseflade til et såkaldt "business management system" (s.4). Hvis hensigten hermed er at foreslå patenterbarhed af al software, der på en eller anden måde har indvirken på en system, hvori der indgår en computer, synes værdien af de ovenfor nævnte undtagelser at forsvinde.

The introduction kræver på den ene side, at patentansøgninger præsenterer helheden af en invention, herunder de erhvervsmæssige anvendelser, og præciserer samtidig at man ikke kan patentere en mulig ide til en erhvervsmæssig anvendelse (s. 8). Dette forekommer fornuftigt; vi vil gerne understrege, at grænsen mellem det patenterede og det ikke-patenterede skal fremgå af patentet, og ikke må kræve at man går via anke- eller retssager for at omstøde eksempelvis den forretningsmæssige ide der er nævnt som en del af et patent. Ellers forøger man den omtalte usikkerhed mht. den patentmæssige dækning af et område.


Store virksomheder, der længe har været på et givet marked, har mulighed for at krydslicensere, dvs. give hinanden licens til hinandens patenter, der således udgør et "pool" til fælles brug. Sådanne patentpools kendes indenfor computerhardware, og indenfor helt andre industrier som bil- og flyindustrien (se kildehenvisning [4].

Patent-pools vil være en mulighed for store softwarevirksomheder for at reducere risikoen i en fremtidig situation med mange softwarepatenter, men vil omvendt kunne gøre det vanskeligt for små og mellemstore virksomheders at starte på nye markeder. Sådanne virksomheder har ikke relevante patenter at bidrage med til patent-pools - eller har alt for få til at kunne være interessante. Tværtimod vil der være en risiko for at deltagerne i patentpools bruger patenterne til at holde nye konkurrenter ude af et givet marked.

Omfanget af denne form for konkurrence-begrænsning via patent-pools er måske begrænset indenfor meget investeringskrævende industrier som computerchips og flyvemaskiner, men konsekvenserne vil være store på softwareområdet, hvor tilgangen af mindre virksomheder er stor bl.a. på grund af mindre investeringskrav.

Hvis patentpools bliver almindelige på softwareområdet, vil det således kunne formindske konkurrencen. Det vil mindske den innovation, der skabes af nye virksomheder, og give mulighed for at "hvile på laurbærrene" i kartellignende grupper af store virksomheder.

Software som service

Endelig er patentbeskyttelse i mindre grad ønskværdig på softwareområdet, fordi indtjeningen i softwareindustrien i høj grad kommer fra hvad man kan betegne som serviceydelser, frem for salg af et generelt anvendeligt produkt. Her tænker vi på service i betydningen af konsulentlignende ydelser som installation af software, support og tilpasning til andre systemer. Det kan også være rådgivning om brug af software i forbindelse med ændringer af organisation og forretningsgange - for eksempel ved introduction of elektronisk handel. Patentbeskyttelse er irrelevant her fordi sådanne serviceydelse udgøres af det arbejde, der udføres af enkeltpersoner direkte for en kunde. Til gengæld er software-relaterede serviceydelser afhængig af en fortsat dynamisk udvikling på it-området, idet det bl.a. er denne hastige udvikling der skaber behovet for ydelserne.

Konsekvenserne for open source

Ved frigivelse af kildetekst er man mere sårbar overfor påstande om patent infrigements. En øget adgang til softwarepatentering vil gøre det vanskeligt eller umuligt at praktisere softwareudvikling i open source grupper.

En meget væsentligt del af den software, der så at sige driver Internettet, er udviklet af Open Source grupper. Det gælder således web-serveren Apache, som undersøgelser har vist driver over 50% af Internettets web-steder. Operativsystemerne Linux og FreeBSD er vidt udbredte bl.a. på computere, der er tilsluttet Internettet. Elektronisk post og andre elementer udviklet tidligt i Internettets historie er også skabt i et kreativt og uformelt netværk, hvor et meget stort antal medvirkende arbejdede med åben kildetekst, ret til kopiering, distribution og modifikation heraf.

En øget adgang til softwarepatentering vil også gøre det mindre attraktivt for virksomheder at frigive egne programmer under licenser, der har lighedspunkter med open source verdenens licenser mht. fri distribution m.v. Som bekendt har Sun f.eks. frigivet kildeteksten til StarOffice, som indeholder tekstbehandling og andre kontorprogrammer. Dette betyder at der findes en gratis konkurrent til Microsofts kontorprogrammer, og det giver Sun og brugerne mulighed for at drage fordel af udveksling af fejlrettelser, forslag til forbedringer m.m.

Open Source gruppernes situation svarer på mange måder til mindre virksomheders, med manglende økonomiske ressourcer til at foretage patentundersøgelser, føre sager etc. Udsigten til at man i open source projekter i udstrakt grad skal forholde sig til juridiske tovtrækkerier må formodes at gå ud over motivation og engagement til at starte nye spændende projekter - det er lysten der har drevet værket eksempelvis for de tusindvis af programmører, der har deltaget i udviklingen af Linux.

På vegne af SSLUG

Med venlig hilsen
Niels Jørgensen og Anne Østergaard


1) Det fulde spørgsmål og svar på Tim Berners Lees hjemmeside med en FAQ (Frequently Asked Questions) er: "Q: Is it true that you have had mixed emotions about, if I may, not cashing in on the Web? A: Not really. It was simply that had the technology been proprietary, and in my total control, it would probably not have taken off. The decision to make the Web an open system was necessary for it to be universal. You can't propose that something be a universal space and at the same time keep control of it." (

2) R. Hart, P. Holmes, J. Reid: "The Economic impact of patentability of computer programs", report to the European Commission, Study contract ETD/99/B5-3000/E/106. (

3) C. Shapiro, H.R. Varian: "Information Rules", Harvard Business School Press.

4) R. P. Merges: "Contracting into liability rules: Intellectual property rights and collective rights organizations", California Law Review, Vol. 84, No. 5, October 1996. (

Home   Subscribe   Mail Archive   Index   Calendar   Search

Questions about the web-pages to <www_admin>. Last modified Sunday, 07-Mar-2004 21:27:26 CET .

Denne side vedligeholdes af Hans Schou (<>)